Læs som PDF - Rubicon - Syddansk Universitet

RUBICON 2012 (2)
24
Guds ris, med hvilket han straffede de kristne 12. Luther frasagde sig ikke
ansvaret for denne artikel, men afviste pavens anklager om, at han derved
skulle være imod en krig mod tyrkerne. Det gjorde han, fordi han mente,
at da han skrev artiklen, kendte ingen til den verdslige øvrigheds rette
embede og måde at tjene Gud på. Mange fyrster var blevet rene præster
og munke, fordi de troede, at det var gennem messe og bøn, at de skulle
tjene Gud. Men dette var helt forkert i Luthers øjne. Den verdslige øvrig-
hed skulle nemlig varetage regeringen af den verdslige sfære, og dette
skulle gøres med sværdet, ikke med ordet 13. Sværdets tjeneste var lige-
som ordets legitimt, fordi det var oprettet af Gud 14, og fyrsterne var såle-
des indsatte af Gud til at straffe synderne, hvilket rent faktisk ifølge Lu-
ther var deres pligt. Hvis de ikke varetog deres embede på rette vis, straf-
fede synderne og beskyttede undersåtterne, syndede de selv over for Gud,
idet de gik imod hans befaling 15. Derfor skrev Luther i 1526 en bog, hvori
han oplyste den verdslige øvrighed om dens ansvar som krigsherrer. Lu-
ther gjorde opmærksom på, at en retfærdig krig, var afstraffelse af mange
syndere på én gang og altså derfor lige så meget fyrsternes pligt som af-
straffelse af én synder ad gangen 16. I denne bog samt i et tidligere skrift
fremførte Luther også, hvad han anså som en retfærdig krig: For det før-
ste skulle krigen være en forsvarskrig 17. Dernæst skulle fyrste og soldater
være ydmyge og gudfrygtige, for ”nok er det sandt, at du er i din gode ret til
at føre krig og forsvare dig, men derfor har du da ikke fået papir fra Gud på,
at du vil vinde. Ja, netop denne selvrådighed ville vel bevirke, at du måtte
tabe, selv om du havde en rimelig grund til at føre krig” 18.
Da Luther skrev ”Om krigen” var verdsligheden altså blevet oplyst og
kunne begynde at opføre sig som verdslighed frem for gejstlighed, og der-
ved blev det fyrsternes pligt at bekrige tyrken. Det, Luther havde taget
afstand fra i sin artikel fra 1518, var således kun pavens og de gejstliges
12 Jensen 224ff
13Martin Luther: Om lydighed, s. 162, 173
14Martin Luther: Kan soldater, s. 134
15Martin Luther: Imod bøndernes, s. 266; Kan soldater, s. 334
16Martin Luther: Kan soldater, s. 313
17Martin Luther: Om lydighed, s. 195; Kan soldater, s. 331
18 Martin Luther: Kan soldater, s. 335