Læs som PDF - Rubicon - Syddansk Universitet

RUBICON 2012 (2)
50
med virkeligheden at gøre. Paven berettede således om de mest for-
færdelige handlinger begået af muslimer: ”When they wish to torture peo-
ple by a base death, they perforate their navels, and dragging forth the ex-
tremity of the intestines, bind it to a stake; then with flogging they lead the
victim around until the viscera having gushed forth the victim falls pros-
trate upon the ground” 41 . Dette billede af muslimerne blev understøttet af
andre skrifter. Et gennemgående og vedholdende angreb var, at musli-
merne var afgudsdyrkere 42 . Pave Urban II benyttede også dette synspunkt
med argumenter hentet fra bibelen 43 .
Selve erobringen af Jerusalem var yderst blodig. Der var bogstaveligt talt
strømme af blod i byen. Dette skyldtes højst sandsynligt den religiøse ild,
som korsfarerne var drevet af. Beretningerne fra erobringen er også fulde
af religiøse henvisninger, der skulle sætte begivenheden ind i et større
eskatalogisk univers 44 . Efter det første korstog rejste mange kristne hjem
igen. Men dem der blev var nødsaget til at finde en modus vivendi med de
herboende arabere og muslimer. Ikke mindst når der skulle skaffes mad
på bordet. Især fandt man forståelse hos mozaraberne. Historikeren Stef-
fen Heiberg citerer Fulker af Chartres om, hvordan de tilbageblevne kors-
farere indrettede sig:
41 Ibid.
”Vi, som var vesteuropæere, er nu blevet orientalere. Den, som var romer
eller franskmand, er her galilæer eller indbygger i Palæstina. Den,
som boede i Reims eller Chartres, betragter sig her som borger i Tyrus
eller Antiochia. Vi har allerede glemt vort fødeland. Mange af os kender
det slet ikke mere eller hører i hvert fald aldrig mere tale derom.
Mange af os ejer her i landet huse eller tjenere, som vi retmæssigt har
arvet. En har ægtet en kvinde, som slet ikke er fra samme land som han
selv, en syrisk eller armensk eller endog en saracensk kvinde, som har
modtaget dåbens nåde. […] En dyrker vinhaver, en anden marker. De
taler forskellige sprog og er dog i stand til at forstå hinanden. De mest
forskellige tungemål er nu fælles for både det ene og det andet folke-
42 Tolan s. 108 – 109.
43 Referat af Guibert de Nogent: http://www.fordham.edu/halsall/source/urban2-5vers.html
44 Villads s. 20