Læs som PDF - Rubicon - Syddansk Universitet

RUBICON 2012 (2)
52
De kristne blandingssamfund i senmiddelalderens Spanien
Blandingssamfundene i Levanten, som opstod som følge af korstogene,
overlevede dog ikke længe. I Andalusien havde de mere religiøse ekstre-
me og intolerante almoravider domineret i det 11. og starten af det 12.
århundrede. Dem skal vi ikke komme nærmere ind på her. Men vi kan dog
notere, at trods periodens mange krige og mere ekstreme religiøsitet, så
overlevede den mere tolerante kultur i de mange bystater. Megen viden-
skab og filosofi blev til i denne tid 49 .
Her skal vi i stedet koncentrere os om det, som historikeren Richard Flet-
cher kalder convivencia, der betyder noget i retning af ”lever sammen”.
Det henviser til den tid, hvor kristne, jøder og muslimer levede sammen i
de kristne spanske kongedømmer 50 . Fra midten af 1100tallet og frem til
midten af 1200tallet fik de forskellige spanske kongedømmer magten
over størstedelen af den iberiske halvø. Kun Granada holdt stand som
muslimsk styre. Det gjorde den dog til gengæld i flere hundrede år. I de
kristne kongedømmer valgte mange muslimer at emigrere til muslimske
områder; ofte til enten Granada eller Nordafrika. De muslimer, der forblev
hvor de var, blev kaldt for Mudejar. Disse skulle komme til at leve under et
system, der i hvert faldt normativt, nogenlunde svarede til det, som de
kristne havde levet under som dhimmi i de muslimske bystater. Musli-
merne og jøderne fik i de kristne bystater deres egne repræsentanter, de
fik på visse betingelser lov at dyrke deres tro, samt ejendomsret og ret til
handel. De var også underlagt særlige skatter.
Der er dog en del, der tyder på, at tolerancen i disse blandingssamfund
var mindre end tidligere set. De forskellige religiøse grupperinger levede
for eksempel mindre blandede og mere segregerede. I Murcia blev der
endog bygget en mur mellem muslimerne og de kristne 51 . I modsætning til
under korstogene, så var man nu gået over til en mere pragmatisk tilgang
til muslimerne. I hvert fald i Spanien. Man ville ikke tvangskonvertere
dem til kristendommen, men frafaldne fra kristendommen blev dog straf-
49 Fletcher s. 147 - 156
50 Ibid. s. 134 - 135
51 Ibid. s. 138