Læs som PDF - Rubicon - Syddansk Universitet

RUBICON 2012 (2)
herskede der hos tyrken kun mord, løgn og uægteskabelighed. Og det,
sagde han, vidste han fra koranen 9, for den havde Luther nemlig læst.
Endelig kom Luther også ind på det apokalyptiske i tyrkens fremfærd, idet
han hævdede, at djævelen ikke alene havde tyrken til hjælp i sine forsøg
på at støde de kristne fra troen. Ifølge bibelen skulle to grusomme tyran-
ner nemlig hærge kristendommen før dommedag. Den ene, tyrken, legem-
ligt med sværdet. Den anden, paven, åndeligt, og ”således må djævelen,
fordi verdens ende er nær, først angribe Kristenheden på det grueligste med
begge sine magter og give os det rette afskedsbæger, før vi farer til him-
mels 10”. Og Luther fortsatte i denne bane: tyrken var ikke blot djævelens
sidste raseriudbrud mod Kristus, han var også Guds strengeste straf, be-
spotter af Kristus og forløberen for helvede.
I 1543 udkom den første koran på tysk. Til denne havde Luther skrevet et
forord, i hvilket han hævdede at islam var ét stort kætteri på linje med
tidligere tiders kætterier, at det var djævelens værk, og at kirken havde
pligt til at fordømme det. Han rådede også alle til at læse koranen, for
”when Mohammed’s book is brought to light (…) all pious men will more
easily discover the madness and slime of Satan”. Han hævdede endvidere,
at kristne ikke ville tage skade og omvende sig, hvis de læste koranen,
men netop tværtimod bedre ville vide, hvordan de skulle sikre sig imod
tyrkens tro. Viden om islam var altså vigtigt for Luther, for på den måde
kunne man bedre modbevise koranens og Muhammeds ord 11.
Løsningen
Hvad skulle det kristne Europa så gøre ved denne tyrkiske trussel? Her
bliver Luthers meninger en smule svære at gennemskue, idet han tilsyne-
ladende skifter mening. I 1521 blev han bandlyst af paven, fordi han i
1518 i skriftet ”Resolutiones” havde fremsat en artikel, hvori han be-
kendtgjorde, at krig mod tyrken var at gå imod Guds vilje, idet tyrken var
9 Martin Luther: Om krigen, s. 31
10 Martin Luther: Feltprædiken, s. 54
11 Martin Luther: Preface
23