Læs som PDF - Rubicon - Syddansk Universitet

RUBICON 2012 (2)
34
tilhørte den gejstlige sfære og var en frivillig sag 60. Derfor handlede det
for de kristne om at være tro i hjertet 61.
Det ser således ud til, at det uddannende formål var til stede i begge peri-
oder, selvom der lægges større vægt på vigtigheden af at have kendskab
til islam i reformationstiden. Her var det et gennemgående tema hos de
fleste teologer, mens kun få teologer i middelalderen bekymrede sig om
kendskab til fjenden. I begge perioder ser vi også, at formålet var at fast-
holde de kristne ved den rette tro.
Det skal også her nævnes, at selvom nogle havde større kendskab til islam
end andre, så ændredes grundopfattelsen hos teologerne om islam ikke.
Man anså stadig islam som et kætteri, hvilket ses i fx den augsburgske
trosbekendelse fra 1530, hvori præster skulle afsværge sig alle kætterier
herunder islam.
Der er ingen grund til at tro, at Luther havde noget til overs for tyrken…
Og dog! For Luther kunne faktisk se noget godt hos tyrken, for ”intet men-
neske er så slet, at han intet godt har ved sig” 62. Dette gode var tyrkernes
indbyrdes venlige og trofaste forhold. Han begrænsede det dog stærkt ved
samme sted at tilføje, at ”mordere og røvere er langt mere trofaste og ven-
lige indbyrdes end naboer”.
Luther var dog lidt tvetydig i tilgangen hertil, idet han andre steder anfør-
te, at det gode ved tyrkerne fx deres store inderlighed i bønner, blot var et
bedrag. Dette var også en tanke, som de middelalderlige teologer var inde
på, så på den vis er der også her tale om kontinuitet. Til gengæld må der
siges at være et brud i den kendsgerning, at Luther trods alt godt kunne se
det gode ved tyrkernes indbyrdes forhold. Dette er et brud, der skete alle-
rede i 13- og 1400-tallet, hvor man pga. en begyndende tro på naturlove
efterhånden anerkender muslimers godhed som faktisk godhed og ikke
som et dække over deres ondskab.
60 Martin Luther: Om lydighed, s. 181
61 Martin Luther: Feltprædiken, s. 73-82
62 Martin Luther: Om krigen, s. 31