Læs som PDF - Rubicon - Syddansk Universitet

RUBICON 2012 (2)
8
ikke kendte. Det andet begreb er renæssance med lille r-, og det er meget
dårligere defineret. Det betyder blot en reformbevægelse, som ’genføder’
(latin re-nascor) en tidligere og bedre periode, som renser ud i moderne
slendrian og vender tilbage til de gode klassiske dyder. Den tanke kendte
man udmærket i middelalderen – man opførte flotte bygninger lige som
de gamle romere, lavede fine statuer med laurbærkranse og lærte at skri-
ve ordenligt latin, for så bliver alt sammen meget bedre. Moderne histori-
kere har talt om den karolingiske renæssance i 800-tallet og den ottonske
renæssance i 900-tallet og om 1100-tallets renæssance. Begrebet renæs-
sance er derpå blevet udbredt og brugt også om andre kulturer end Vest-
europa, for eksempel den makedonske renæssance i 800-1000-tallet i By-
zans, eller i kulturer der overhovedet ikke så tilbage på det antikke Rom
som et forbillede – den kinesiske renæssance under Sungdynastiet fra
960-1127/1279, en Ming-renæssance da et indfødt kinesisk dynasti fik
vippet de mongolske herskere af pinden i 1368, en Ramses-renæssance
da de gamle egyptere slap af med den monoteistiske farao Echenaton i
1362 f.Kr., og så videre. Dem skal vi ikke beskæftige os med her.
Renæssancen kan ikke eksistere uden en middelalder, så derfor først gan-
ske kort om middelalderens fødsel.
Middelalderen opstod, da den geniale sprogbruger og digter Petrarca i
foråret 1341 gik en tur gennem Roms ruiner sammen med sin gode ven,
Colonna. De satte sig ned på de gamle sten, og talte om historien. Petrarca
vidste mest om det gamle og foreslog, at de delte historien imellem sig.
Colonna kunne tage sig af nutiden, så skulle Petrarca nok tage sig af den
rigtige historie. Nutiden definerede han som perioden efter kristendom-
mens komme, altså godt et årtusinde. Interessant i dag, hvor nutidshisto-
rikere har besvær med at dække blot et par generationer. I 1359 skrev
Petrarca et værk om berømte mænd, som man kan lære noget af, og de
var selvfølgelig alle fra antikken. Der var ganske vist nogle få fra den årtu-
sindlange nutid, som var berømte og kendte, men de var kun skygger