Læs som PDF - Rubicon - Syddansk Universitet

RUBICON 2012 (2)
slag, og den indbyrdes tillid fører selv de fjerneste racer nærmere hinanden”
45
Beskrivelsen af et harmonisk multikulturelt samfund. I tillæg indfandt de
kristne korsfarere sig efter lokale forhold. De begyndte at gå klædt, som
de lokale gjorde og – til nogle gejstliges fortørnelse – begyndte de også at
være særdeles hygiejniske. Ja, nogle stoppede efter eget udsagn med at
spise gris, hvilket jo var – og er – forbudt spise for muslimer 46 . Tolerancen
stoppede dog ikke her. En muslim ved navn Osama Ibn Munqidh berette-
de:
”Når jeg var i Jerusalem, plejede jeg at gå ind i al-Aqsa-moskeen, som
var opholdssted for mine venner tempelherrerne. På en af siderne var
der et lille bedekammer, som frankerne havde indrettet til kirke. Tempelherrerne
stillede stedet til min disposition, for at jeg kunne bede
der. En dag jeg sad derinde og havde sagt ”Allahu Akbar!” og lige skulle
til at bede, kastede en franker sig over mig, greb fat i mig, drejede
mit hoved mod øst og sagde: ”Det er sådan man beder!” Straks kom
tempelherrerne løbende og fjernede ham fra mig.”
Da frankeren gjorde det samme igen, kom tempelherrerne endnu engang
Ibn Munqidh til undsætning og sagde:
”Det er en udlænding. Han er lige kommet fra frankernes land og har
aldrig set nogen bede, uden at de vendte sig mod øst” 47 .
Den religiøse fanatisme og følgende intolerance kom fra nyankomne kors-
farere og pilgrimme. De herboende korsfarere fandt en fornuftig måde at
leve sammen med muslimerne på. Det var dog meget på trods. Teologisk
havde de kristne korsfarere al mulig grund til ikke at være tolerante, men
de økonomiske og sociale forhold fordrede en mere pragmatisk tilgang 48 .
45 Steffen Heiberg: En ny begyndelse. Europas kulturhistorie i middelalderen. København, 2008,
Gads Forlag. s. 287. (herefter ’Heiberg’).
46 Heiberg s. 286 - 288
47 Ibid. s. 288
48 Ibid. s. 287
51