Havneudvidelse mod syd

More documents

Recommendations

Info

Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Side: 96 af 284 8.1 Indledning I dette afsnit er der foretaget en beskrivelse af naturforholdene på land og projektets eventuelle påvirkninger på naturforholdene. naturforhold til vands er beskrevet i kapitel 14 ”Marinbiologiske forhold”. 8.2 Metode Beskrivelsen af naturforhold på land er baseret på registreringer på Danmarks Miljøportal, informationer indhentet fra www.naturdata.dk, www.dofbasen.dk og fra Esbjerg Kommune. Der er ikke i forbindelse med projektet foretaget en egentlig feltundersøgelse af naturforhold på land. Dette skyldes at projektområdet for Esbjerg Ny Sydhavn alene omfatter et vandområde og den tilhørende kystlinje, hvorimod landarealer ikke indgår.. 8.3 Eksisterende forhold Det tilgrænsende landområdet ved Esbjerg Ny Sydhavn består af befæstede arealer, stenskrænter og små biotoper uden væsentlig naturindhold. Herudover er der mod øst og syd registeret forskellige beskyttede naturtyper efter Naturbeskyttelseslovens § 3. I en afstand af ca. 3 km øst fra Ny Esbjerg Sydhavn ligger et engområde på land udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 51 ”Ribe Holme og enge ved Kongeåens udløb”. Konsekvensvurdering af projektet på tilstødende Natura 2000 områder er foretaget i kapitel 14. Figur 8-1: Beskyttede naturtyper i området omkring Esbjerg havn. (Danmarks Miljøportal, 2009)
8.3.1 Beskyttede naturtyper Tættest på projektområdet findes naturområder registreret som sø, eng og mose i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3 (Miljøministeriet, 2009a). Der foreligger ikke data fra søerne. De to områder med mose og eng er beliggende som vist på Figur 8-1. Områderne har været besigtiget af det tidligere Ribe Amt, og der findes ganske få registreringer omfattende dunbirk, mosebunke, lysesiv og kærtidsel. Disse planter er almindeligt forekommende arter. Herudover findes en række søer og mindre områder registreret som mose og strandenge i så lang afstand fra havnen at de ikke forventes berørt af det nye havneanlæg. Et mindre vandløb, der løber fra en af søerne nord for Mådevej til udmunding øst for det nuværende havneareal er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Udvidelsen af havnen vil betyde at vandløbets naturlige udløb skal rørlægges. Det vil medføre en ændring af tilstanden og vil kræve en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. Der foreligger ingen data om vandløbet på den aktuelle strækning, men den fysiske ændring af vandløbet kan have konsekvenser for passagen af fauna. Mod øst findes Måde Enge og Tjæreborg Enge, som er et større sammenhængende engområde. Lokaliteten Måde Enge er af DMU (Rasmussen & Thorup, 1996) navngivet som ynglefugleoptællingsområde FS03. Det er et område på 280 ha, som ligger mellem Tjæreborgvej og Fanø Bugt, umiddelbart øst for den planlagte udvidelse af Esbjerg Havn. Det meste af området består af dyrkede arealer. Nogle få hektar, især omkring Novrup Bæks udløb, fremstår i dag stadig som strandeng. Der er sammenlagt blevet registreret 172 fuglearter fra Måde Enge (DOF-basen, Dansk Ornitologisk Forening, pr. juni 2009). Dette forholdsvis høje antal arter er et udtryk for, at Måde Enge er en lokalitet, der ofte er blevet besøgt af ornitologer igennem en lang årrække helt tilbage fra begyndelsen af 1960’erne. De fleste rastende fugle er blevet registreret på vadefladerne ud for Måde Enge. Særligt talrige arter på lokaliteten er gravand, gråand, strandskade, hjejle, vibe, almindelig ryle, rødben, hættemåge og stær. I 1996 blev der fundet et ynglepar af engryle (den underart af almindelig ryle der yngler i Danmark, hvor den er sjælden og moderat truet). Arten blev imidlertid ikke registreret ved senere ynglefugleoptællinger, hverken i 2001 eller 2006 (Thorup 2006, 2008). Andre arter af vadefugle, der yngler i Måde Enge, er også gået tilbage i bestandstal på lokaliteten siden optællinger i 1996. En opgørelse i 2001 tyder på, at antallet af ynglende vadefugle på dette tidspunkt var reduceret med > 50 % i.f.t. optællingen i 1996. Der er ikke siden blevet offentliggjort sammenlignelige optællinger på lokaliteten. Som omtalt ovenfor er området velbesøgt af lokale ornitologer, der har besøgt området gennem mange år og som jævnligt rapporterer til DOF-databasen. Det vurderes at tilbagegangen i ynglefugle-bestandene på lokaliteten sker fortsat. Tilbagegangen skyldes formentlig løse hunde, der færdes i området i fuglenes yngletid fra marts til juni samt intensiv landbrugsdrift. Måde Enge har i dag kun mindre betydning for ynglende vadefugle eller andre englevende fugle. 8.3.2 Beskyttelseskrævende arter Der kan potentielt forekomme bilagsarter på Habitatdirektivet (EU, 1992) i de nævnte områder. Habitatdirektivet forpligter Danmark til at forholde sig til, om projektet kan påvirke arter, som er optaget på direktivets bilag IV, også uden for de egentlige habitatområder. Arter af dyr og planter på bilag IV er således omfattet af en særlig beskyttelse. Denne beskyttelse er indført i dansk lovgivning i Bekendtgørelse om udpegning af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Miljøministeriet, 2007c). Beskyttelsen betyder bl.a. forbud mod drab, forstyrrelse af individer samt beskadigelse eller ødelæggelse af arternes yngle- og rasteområder. Projektet må ikke forringe områdets økologiske funktionalitet for de omfattede arter. På baggrund af kendskab til udbredelsen af bilag IV arter i Danmark (Søgaard, B & Asferg, 2007) kan følgende arter potentielt forekomme i området: Spidssnudet frø, Side: 97 af 284
Page 1 and 2:
Forslag til Ændring 2008.26 i Komm
Page 3 and 4:
Forslag til Ændring 2008.26 Baggru
Page 5 and 6:
Forslag til Ændring 2008.26 Hoveds
Page 7 and 8:
Kommuneplanændring nr. 2008.26 Omr
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Indhold 1 Ikke teknisk resumé 9 1.
Page 25 and 26:
Indholdsfortegnelse 7.3.1 Udsigt fr
Page 27 and 28:
Indholdsfortegnelse 12.3.4 Trafik 1
Page 29 and 30:
Indholdsfortegnelse 18.5 Trafik 241
Page 31 and 32:
Ikke teknisk resumé Side: 9 af 284
Page 33 and 34:
Figur 1.2: Esbjerg Ny Sydhavn Det f
Page 35 and 36:
Den første etape forventes igangsa
Page 37 and 38:
Figur 1.4: Projektområdet samt hov
Page 39 and 40:
Da nærområdet i forvejen er påvi
Page 41 and 42:
1.7 Naturforhold på land Det tilgr
Page 43 and 44:
Trafiksikkerheden i området forven
Page 45 and 46:
ler, der tager sigte på at beskytt
Page 47 and 48:
Sammenlagt uddybes 4.615.000 m 3 (7
Page 49 and 50:
100 mm. De naturlige udsving i bund
Page 51 and 52:
fer m.v. samt ved tilførsel af mil
Page 53 and 54:
læg er ophørt. Adgangen til slutd
Page 55 and 56:
2Indledning Side: 33 af 284
Page 57 and 58:
700.000 600.000 500.000 400.000 300
Page 59 and 60:
Figur 2.3: Procesdiagram for VVM og
Page 61 and 62:
3Projektbeskrivelse og afgrænsning
Page 63 and 64:
Figur 3-2: Havneanlægget med udbyg
Page 65 and 66:
gelige konstruktioner som f.eks. kr
Page 67 and 68: Delområde Faste konstruktioner 1 K
Page 69 and 70: Figur 3-6: Adgangsveje til Esbjerg
Page 71 and 72: Beregningerne viser, at en jordmæn
Page 73 and 74: ter resterer opfyldning af delareal
Page 75 and 76: Ressource Mængde Fremskaffelse Udd
Page 77 and 78: giske forhold) samt dele af vejnett
Page 79 and 80: 4Alternativer Side: 57 af 284
Page 81 and 82: Der er relativt langt til områder
Page 83 and 84: 5Planforhold Side: 61 af 284
Page 85 and 86: og havn fremstår som en aktiv og a
Page 87 and 88: Figur 5-3: Lokalplaner for Esbjerg
Page 89 and 90: Vadehavsplanen har som mål, at Vad
Page 91 and 92: Beskyttelsen og begrænsningerne fr
Page 93 and 94: 5.5.1.7 Naturområder beskyttet iht
Page 95 and 96: Figur 5-11: Strandbeskyttelseslinje
Page 97 and 98: 6Landskab og omgivelser Side: 75 af
Page 99 and 100: for projektområdet forholdsvis tyd
Page 101 and 102: 6.7 Afværgeforanstaltninger Der vu
Page 103 and 104: 7Visualisering Side: 81 af 284
Page 105 and 106: mæssige, landskabsmæssige eller a
Page 107 and 108: Figur 7-3: 3D model af den realisti
Page 109 and 110: 7.3 Visualiseringer Den samlede pr
Page 111 and 112: Figur 7-7: Bruttobyggefeltet set fr
Page 113 and 114: Figur 7-10: Bruttobyggefeltet set f
Page 115 and 116: Figur 7-11: Planlagt opstilling af
Page 117: 8Naturforhold på land Side: 95 af
Page 121 and 122: være hule træer, som ikke findes
Page 123 and 124: 9Trafik Side: 101 af 284
Page 125 and 126: 9.3.1 Analyseområde Analyseområde
Page 127 and 128: ygning af havneudvidelsen forventes
Page 129 and 130: Figur 9-3: Analyseområde Kryds: N
Page 131 and 132: 9.5.3 Trafikafvikling Esbjerg Havn
Page 133 and 134: 9.5.4 Trafiksikkerhed Der er foreta
Page 135 and 136: 10 Støj Side: 113 af 284
Page 137 and 138: Områdetype Mandag - fredag kl. 07-
Page 139 and 140: I modsætning til virksomhedsstøje
Page 141 and 142: 10.3.3 Trafikstøj Den eksisterende
Page 143 and 144: Figur 10-7: Støj fra uddybning i n
Page 145 and 146: Det er dels en virksomhed placeret
Page 147 and 148: virksomheder er der medtaget støje
Page 149 and 150: 11 Vand Side: 127 af 284
Page 151 and 152: Kommune, Grønt regnskab for Esbjer
Page 153 and 154: 11.3.3 Havnevagten Havnevagten fung
Page 155 and 156: 11.4 Eksisterende forhold Det nuvæ
Page 157 and 158: og sandfang på afløbssystemet ved
Page 159 and 160: 11.4.6 Virksomhedsaktiviteter De ti
Page 161 and 162: og PAH forventes at være bundet ti
Page 163 and 164: Det fortsatte kildeopsporingsarbejd
Page 165 and 166: 12 Luft Side: 143 af 284
Page 167 and 168: atmosfæren indeholder disse partik
Page 169 and 170:
Figur 12-4: Status på luftforureni
Page 171 and 172:
2005 Energiforbrug [%] NOx [%] Part
Page 173 and 174:
For Nordsøen - dansk del er deposi
Page 175 and 176:
Regionalt påvirker luftforureninge
Page 177 and 178:
læg til røggasrensning og en 250
Page 179 and 180:
En forventet stigning af skibstrafi
Page 181 and 182:
PM2,5 har længere levetid end SO2
Page 183 and 184:
manente. Samlet vurderes der at væ
Page 185 and 186:
13 Kystmorfologi og sedimentspredni
Page 187 and 188:
To gange i døgnet transporteres de
Page 189 and 190:
levet forhindret i den videre trans
Page 191 and 192:
Etape 3: Etape 4: Fase 3.1 Uddybni
Page 193 and 194:
Sammenholdes sedimentkoncentratione
Page 195 and 196:
Figur 13-10: Målt variation af sed
Page 197 and 198:
Figur 13-13: Forskellen i middelstr
Page 199 and 200:
assiner. Skibe som anløber Esbjerg
Page 201 and 202:
14 Marinbiologiske forhold Side: 17
Page 203 and 204:
Figur 14-1: Kort over undersøgelse
Page 205 and 206:
Habitatområdet i Vadehavet er med
Page 207 and 208:
af den marine del af naturtypen i b
Page 209 and 210:
sagligt fouragerer i farvandet ud f
Page 211 and 212:
Længden af vandløbsstrækninger,
Page 213 and 214:
For EF- fuglebeskyttelsesområde nr
Page 215 and 216:
Art Yngle-/ trækfugl EFfuglebeskyt
Page 217 and 218:
14.3.2.4 Vandkvalitet Ilt, suspende
Page 219 and 220:
Miljøfremmede stoffer i vandsøjle
Page 221 and 222:
(Zostera noltii) og mindre mængder
Page 223 and 224:
Figur 14-10: Fordelingen af blåmus
Page 225 and 226:
Kemisk stof Koncentration i eksiste
Page 227 and 228:
og at etableringen af anlægget der
Page 229 and 230:
Der er kun foretaget få studier af
Page 231 and 232:
14.5 Miljøpåvirkninger i driftsfa
Page 233 and 234:
eskyttelsesområder, forekommer i e
Page 235 and 236:
Ud over de i tabellen nævnte stoff
Page 237 and 238:
2008b) af stofferne, og er i vejled
Page 239 and 240:
15 Skibstrafik Side: 217 af 284
Page 241 and 242:
Figur 15-1: Udsnit af søkort 95 De
Page 243:
ERROR: undefined OFFENDING COMMAND:
show all

Havneudvidelse mod syd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?