Havneudvidelse mod syd

Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse
Side: 98 af 284
markfirben, sydflagermus og vandflagermus. Strandtudse er observeret langs den jyske
vestkyst på 20-50 lokaliteter i klitter med revling, fugtige lavninger og våde lavninger
med klokkelyng. Esbjerg Kommunes konsulent lyttede efter strandtudse i området
i maj 2009, og konstaterede ikke forekomst af arten på det tidspunkt. Strandtudsen
er i 2009 bl.a. blevet registreret på flere lokaliteter på Fanø og øst for Esbjerg
Havn ved Klyngvese Strand.
Spidssnudet frø er tilknyttet vandhuller, som indgår i sammenhængende naturområder,
især enge og moser. Den yngler i vandhuller og rasteområder, findes tæt på ynglestedet
herunder i bredzonen af vandhullet/søen. Det kan ikke udelukkes, at arten
findes i vandhuller i området.
Markfirbens naturlige levested er bl.a. strandenge, klitter og kystskrænter. Den lever
typisk i åbne områder med løs, gerne sandet jord, hvor den ofte træffes i små kolonier
på mindst 4-6 dyr og op til 40 dyr. Solvendte skråninger er altafgørende for markfirbenet.
Der findes ikke egentlige sydvendte kystskrænter i projektområdet og andre
lokaliteter i nærområdet af projektet, der forekommer egnede som yngle- og opholdssted
for markfirben. Der er ingen aktuelle oplysninger om forekomster i området.
Sydflagermus forekommer langs den sydlige del af den jyske vestkyst. Den har sommer
– og vinterkvarter i bygninger og jager i langs skovbryn og åbninger mellem træer
i parker og haver. Der findes bygninger omkring havnen, men området er åbent
uden høj bevoksning og forekomst af løvtræer, og er beliggende forholdsvist langt fra
skovområder. Området vurderes ikke til at indgå som ledelinje mellem yngle, raste og
fourageringsområder.
Vandflagermus er udbredt på den jyske vestkyst, hvilket formentlig skyldes de store
åer. Den jager lavt over vandfladen af søer og større åer. Den har vinterdvale bl.a. i
gruberne i Mønsted. Den kan om sommeren findes i hule træer, og revner og sprækker
i beton og stenflader. Opholdssted kan være bolværker i havne. Det kan ikke udelukkes,
at den forekommer i området.
8.4 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen
Anlægsarbejdet vil primært foregå på vandsiden. Bortset fra det beskyttede vandløb er
der ingen af de beskrevne naturtyper, der vil blive fysisk berørt eller fragmenteret og
påvirkningerne vurderes at være ubetydelige. Udvidelsen af havnen vil betyde at
vandløbets naturlige udløb skal rørlægges. Det vil medføre en ændring af tilstanden
og vil kræve en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. Der foreligger ingen data om
vandløbet på den aktuelle strækning, men den fysiske ændring af vandløbet kan have
konsekvenser for passagen af fauna. Da det er et mindre vandløb af lokal betydning
vurderes påvirkningen at være mindre.
Fugle i området ved Måde Enge og på vaderne ud for, forekommer i en afstand fra
anlægget, hvor støjen i anlægsfasen er beregnet til < 35 dB(A), se kapitel 10 vedr.
støjbelastning i anlægsfase. Derfor vurderes påvirkninger af støj på fugle at være ubetydelige
(se gennemgang af støj og påvirkninger af fugle i anlægsfase i kap. 14.3.1.2).
Forstyrrelser af spidssnudet frø vil typisk forekomme ved opfyldning af vandhuller,
belastning med spildevand, udsætning af fisk og fragmentering af sprednings- og
vandringsveje. Etableringen af Esbjerg Ny Sydhavn medfører ingen af disse forstyrrelser,
og derfor vurderes påvirkningen at være ubetydelig.
Forstyrrelser af sydflagermus vil typisk forekomme ved forringelse af bygninger
og/eller større ændringer af skovkanters placering. Etableringen af Esbjerg Ny Sydhavn
medfører ingen af disse forstyrrelser, og derfor vurderes påvirkningen at være
ubetydelig.
Forstyrrelser af vandflagermus kan ske ved fældning af hule træer, brud på ledelinjer i
landskabet, reparationer af revner i broer på beton- og stenflader, ændring af skovkantens
beskaffenhed, formindskelse af vandoverflader, tilgroning af vandflader m.v. I
anlægsfasen vil sten og betonflader på overgangen mellem vand og land formentlig
blive brudt op og omlagt. Det kan ikke udelukkes at et enkelt individ kan have opholdsted
i en revne eller sprække her, men det vurderes ikke at det er et vigtigt opholdssted
for grupper af arten. Dens primære opholdssted om sommeren vurderes at