Havneudvidelse mod syd
Havneudvidelse mod syd
Havneudvidelse mod syd
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Figur 13-10: Målt variation af sedimenttykkelse over en stålplade udlagt på tidevandsfladen<br />
Kongsmark i 1997. Målingerne A og B er udført på to forskellige<br />
lokaliteter på fladen (Andersen et al., 2006)<br />
13.5 Miljøpåvirkninger i driftsfasen<br />
Den nye Sydhavn planlægges i overgangsområdet mellem Esbjerg Havn og Vadehavet.<br />
Strømforholdene er i dette område relativt komplicerede på grund af overgangen<br />
til det lavvandede Grådyb med flod- og ebbekanaler. I farvandet øst for Tauruskaj er<br />
vanddybden i kanalen i dag ca. 4-5 m. Denne kanal er domineret af ebbestrøm, og der<br />
foretages ingen oprensning, hvorfor dette må antages at være den naturlige morfologi<br />
af ebbekanalen, der afvander Grådyb tidevandsområde. Sydøst for havnen er en blandet<br />
vade afgrænset af et dige med en smal strand. Denne vade ligger i læ for tidevandsstrømmen<br />
og delvist i læ for bølger.<br />
Fra det færdige anlæg og driften af den nye havn, er det undersøgt, om der vil være<br />
påvirkninger af:<br />
hydrauliske forhold i Grådyb<br />
sedimentation i havnebassiner og dermed uddybning/klapning<br />
klappladser som følge af forøget skibstrafik<br />
kystens udvikling som følge af ændrede hydraulisk påvirkning<br />
I de følgende afsnit beskrives og kvantificeres ovennævnte påvirkninger.<br />
13.5.1 Hydrauliske forhold<br />
Etablering af Ny Sydhavn giver anledning til følgende permanente påvirkninger af de<br />
hydrauliske forhold i Grådyb tidevandsområde:<br />
Påvirkning af vandskiftet<br />
Påvirkning af strømforholdene<br />
Påvirkning af bølgeforholdene<br />
Ovenstående påvirkninger har en afledt effekt på sedimenttransportforholdene og<br />
dermed morfologien i tidevandsområdet.<br />
Side: 173 af 284