Havneudvidelse mod syd

100 mm. De naturlige udsving i bundens niveau forventes at ligge over variationen,
som er en konsekvens af uddybningsarbejdet. Påvirkningen i Natura 2000 området
ligger således indenfor den naturlige årstidsvariation af sedimentkoncentrationer i
vandet og aflejring af sediment på bunden. Det vurderes derfor, at miljøpåvirkningen
af opslæmmet sediment i anlægsfasen vil være ubetydelig i forhold til vandkvaliteten.
Ligesom den øgede aflejring på bunden vil være ubetydelig for flora og fauna. Desuden
er flora og fauna tilpasset store fluktuationer i aflejret materiale.
En del at spildet fra uddybningen består af organisk stof, som potentielt kan være
medvirkende til iltsvind og frigivelse af næringsstoffer. I Vadehavet er problematikken
med iltsvind ikke relevant pga. den store vandudskiftning og omrøring, der sikrer
ilt i vandet, og tilførslen af næringsstoffer vil være ubetydelig i forhold til den samlede
udledning af næringsstoffer fra land.
Der anvendes uforurenede materialer til opfyldning af de nye landarealer på Esbjerg
Ny Sydhavn, i form af sand fra uddybning af det nye havnebassin og oprensning af
sejlrenden ved Grådyb Barre. Derfor undgås eventuelle problemer med afgivelse af
miljøfremmede stoffer fra opfyldningsmaterialer.
Da det ikke kan udelukkes, at der færdes marsvin inden for høreafstand af anlægsarbejdet,
vurderes det, at støjpåvirkningen på marsvin i anlægsfasen vil være mindre til
moderat. Med implementering af kendte afværgeforanstaltninger, såsom akustiske
¬skræmmere (”pingere”) umiddelbart forud for vibrering, vil marsvin kunne bortskræmmes
til andre områder i Vadehavet. Bortskræmning til andre områder vil betyde,
at påvirkningen af marsvin vil blive ubetydelig pga. den lave bestand i området,
det lille område der påvirkes i forhold til deres udbredelse samt de kortvarige operationer
i forbindelse med anlægsarbejdet. Der vil derfor ikke ud over anvendelse af akustiske
skræmmere være behov for yderligere afværgeforanstaltninger.
Det vurderes, at raste- og ynglepladser for sæler ligger uden for den afstand, hvor sæler
på land normalt påvirkes af luftbåren støj. Da støjen fra anlægsarbejdet på Esbjerg
Havn samtidig må formodes at være mindre end støjen fra nedramning af f.eks. vindmøllefundamenter
vurderes det, at støj i anlægsfasen ikke vil kunne påvirke sæler på
raste- og ynglepladser i området. Da der ikke er noget, der tyder på, at sæler har undersøgelsesområdet
som et foretrukket fourageringsområde, vurderes det, at sælerne
ikke vil blive fødebegrænsede som følge af projektet. Bortskræmning til andre områder
vil betyde, at påvirkningen af sæler vil blive ubetydelig, og der vil ikke være behov
for yderligere afværgeforanstaltninger.
Fugle kan blive påvirket af støj og generel forstyrrelse fra øget transport og aktivitet,
fjernelse af fødegrundlag som følge af øget sedimentering samt ophobning af miljøfremmede
stoffer i føde.
Effekten af støj på fugle er generelt ringe kendt, da der kun i meget begrænset omfang
er forsket på området. Fugle ser oftest ud til at fortsætte deres aktiviteter upåagtet meget
høje støjniveauer, og oplagte problemer med støj er derfor tilsyneladende sjældne.
Støj i anlægsfasen vil hovedsagligt bestå af støj fra nedbringelse af spuns og pæle,
uddybning med spandkæde maskine eller sandsuger, og fra kørsel med entreprenørmaskiner.
Der vil ved nedbringelse af spuns og pæle være generende impulser i støjen.
Det vurderes, at den øgede støj i forbindelse med udvidelsen af Esbjerg Havn vil
være ubetydelig for de fugle, der yngler eller raster i de omkringliggende fuglebeskyttelsesområder.
Det er kendt, at fugle kan kollidere med menneskeskabte strukturer. Kollisioner finder
oftest sted med bevægelige elementer i landskabet som køretøjer, fly og møllevinger
eller med delvist usynlige strukturer som vinduer, spejle og tynde wire som elkabler.
Det vurderes, at kraner, bygninger eller andre strukturer under anlæg af Esbjerg Havn
ikke vil betyde nogen mærkbar øget kollisionsfare for hverken ynglende eller trækkende
fugle.
Det uddybningsmateriale, der ikke kan benyttes til opfyldningsmateriale, og som opstår
i forbindelse med anlægsfasen, skal klappes på eksisterende klappladser. Der skal
søges om separat tilladelse til at klappe dette materiale. Det vurderes ud fra de udførte
analyser, at der ikke vil være problemer med grænseværdier i forhold til kravene i
”Klapvejledningen”
Side: 27 af 284