Havneudvidelse mod syd

Der er kun foretaget få studier af, hvordan støj influerer på andre fuglearter. Hirvonen
(2001) fandt, at støj over 56 dB(A) betød ringere ynglesucces for vadefugle nær en
trafikeret vej. I kontrast hertil var sangfugles ynglesucces imidlertid uændret ved
samme støjniveau. Hirvonen (2001) mener, at habitatændringer og ikke støjen var årsag
til, at arter som rørdrum og rørhøg forsvandt fra det pågældende område. Andre
undersøgelser af støj på hejre og flere arter rovfugle viser betydelig tolerance overfor
støj. For eksempel havde fiskeørn uændret ynglesucces selv ved støj fra fly på 89-121
dB(A) (Trimper et al., 1998a).
Støj i anlægsfasen vil hovedsagligt bestå af støj fra nedbringelse af spuns og pæle,
uddybning med spandkæde maskine eller sandsuger, og fra kørsel med entreprenørmaskiner.
Der vil ved nedbringelse af spuns og pæle være generende impulser i støjen.
Den maksimale støj i de nærmeste dele af de tilstødende fuglebeskyttelsesområder
vil i anlægsfasen være på ca. 55 dB(A) mod ca. 50 dB(A), hvis udvidelsen af Esbjerg
Havn ikke gennemføres (se kapitel 10, Figur 10.6).
Det vurderes, at den øgede støj i forbindelse med udvidelsen af Esbjerg Havn vil være
ubetydelig for de fugle, der yngler eller raster i de omkringliggende fuglebeskyttelsesområder.
I bilag 4 er foretaget en vurdering af påvirkningen fra anlægsfasen på arter, der indgår
i udpegningsgrundlaget. Samlet vurderes det, at påvirkningerne fra støj fra havnen vil
være ubetydelig for størstedelen af arterne.
De fuglearter, der forekommer tættest på det sydlige af Esbjerg Havn, er følgende:
Gravand (rastende), edderfugl (rastende), klyde (ynglende), strandskade (rastende),
rødben (rastende) og dværgterne (ynglende). Samtlige disse arter forekommer kun i
mindre antal på lokaliteterne. Det er svært at vurdere, om der ville være flere fugle,
hvis det ikke var for den støj, der allerede kommer fra Esbjerg Havn. Der er muligt, at
nogle af disse arter i anlægsfasen vil opholde sig så nær Esbjerg Havn, at de vil blive
generet af impulser i støjen. Det vurderes dog, at mærkbare ændringer i forekomsten
af disse arter i fuglebeskyttelsesområderne ikke vil forekomme, hvorfor påvirkningen
vil være mindre.
Fødegrundlag
Flere fuglearter fouragerer på fødetyper, der er tilknyttet vaderne eller pelagiale fødetyper
(se tabel 14.3), hvor opslæmmet materiale fra anlægsfasen potentielt kan påvirke
fødetilgængeligheden (deposition af materiale på vaderne samt mindsket sigtbarhed,
hvorved fødetilgangen reduceres). I kap. 13 konkluderes det, at der ikke bliver
inddraget tidevandsflader som følge af sedimentspredning, og af mindsket sigtbarhed
fra klapning vil være ubetydelig. Derfor vurderes det, at der ikke forekommer arealmæssigt
tab af fødesøgningsområderne som følge af anlægsarbejdet.
Kollisioner
Det er kendt, at fugle kan kollidere med menneskeskabte strukturer. Kollisioner finder
oftest sted med bevægelige elementer i landskabet som køretøjer, fly og møllevinger
eller med delvist usynlige strukturer som vinduer, spejle og tynde wire som el-kabler.
Kollisionsrisici for fugle er særligt blevet studeret i forbindelse med planlægning af
vindmølleparker på havet. Generelt er erfaringen fra de danske farvande, at andefugle,
når de møder en vindmøllepark på havet, flyver udenom frem for at flyve ind mellem
møllerne (Desholm & Kahlert, 2005). Det vurderes, at kraner, bygninger eller andre
strukturer under anlæg af Esbjerg Havn ikke vil betyde nogen mærkbar øget kollisionsfare
for hverken ynglende eller trækkende fugle.
14.4.1.3 Vandkvalitet
Sigtbarhed, iltforhold og næringsstoffer
Vandkvaliteten i den del af undersøgelsesområdet, der ligger udenfor Natura 2000
området, dvs. Esbjerg Havn, Esbjerg Ny Sydhavn og vandet mellem havnen og Natura
2000, kan i en vis udstrækning påvirkes af anlægsarbejder. Som beskrevet i kapitel
13, vil mængden af suspenderet materiale, der kan tilføres havneområdet i forbindelse
med anlægsarbejdet, overstige den naturlige variation i nærområdet omkring havnen
(Figur 13.5). Påvirkningen fra anlægsperioden er forholdsvis kortvarig og kun forekommende
i den periode, hvor havnen anlægges. Desuden er den maksimale koncen-
Side: 207 af 284