Havneudvidelse mod syd

More documents

Recommendations

Info

Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Side: 196 af 284 µg/l 3000,00 2500,00 2000,00 1500,00 1000,00 500,00 0,00 09-11- 2004 17-02- 2005 28-05- 2005 05-09- 2005 14-12- 2005 Dato Total N 24-03- 2006 02-07- 2006 10-10- 2006 18-01- 2007 28-04- 2007 Figur 14-6: Total kvælstof (N) på stationerne Hjerting og Sandodden i hhv. 2005 – 2006 og 2005. Data ikke tilgængelig for Sandodden i 2006 µg/l 300,00 250,00 200,00 150,00 100,00 50,00 0,00 09-11- 2004 17-02- 2005 28-05- 2005 05-09- 2005 14-12- 2005 Dato Total P 24-03- 2006 02-07- 2006 10-10- 2006 18-01- 2007 28-04- 2007 Figur 14-7: Total fosfor (P) på stationerne Hjerting og Sandodden i hhv. 2005 – 2006 og 2005. Data ikke tilgængelig for Sandodden i 2006 De tidligere amter Ribe og Sønderjylland har i forbindelse med basisanalysen for vandoplande analyseret overvågningsdata fra vandmiljøplanens overvågningsprogram samt vurderet risikoen for, at Vadehavet ikke kan leve op til kravet om god økologisk status inden 2015. Området omkring Esbjerg Havn er udpeget som stærkt <strong>mod</strong>ificeret, hvilket betyder, at der stilles krav om potentiel god økologisk tilstand. Mængden af udledte næringssalte til Vadehavet er for nedadgående bl.a. pga. landbrugets reduktion af brugen af gødning, men næringssaltbelastningen er stadig stor, hvilket har resulteret i, at den skærpede målsætning i området ikke kan overholdes (Ribe Amt, 2006b), og miljømålet kan derfor ikke nås inden 2015. Plankton Mængden af fytoplankton er primært afhængig af de tilgængelige næringssalte samt silicium, der ikke er begrænsende i Grådyb tidevandsområde (Ribe Amt & Sønderjyllands Amt 2004). Der er registreret årlige forårsopblomstringer og mindre efterårsopblomstringer i Grådyb tidevandsområde, samt yderligere masse-opblomstringer i sommerperioden af enkelte algearter (Ribe Amt & Sønderjyllands Amt, 2004). Registrering af zooplankton er ikke en del af den systematiske monitering i Vadehavet. Dette skyldes den store tidevandsudveksling, der påvirker målingerne og derfor giver for usikre og tilfældige resultater. Der foreligger derfor ikke data om zooplankton i undersøgelsesområdet. Hjerting Sandodden Hjerting Sandodden
Miljøfremmede stoffer i vandsøjlen Systematiske målinger af miljøfremmede stoffer i vandsøjlen i Grådyb tidevandsområde er, som det er gældende for zooplankton, ikke en del af det nationale overvågningsprogram. Der blev dog i starten af 1990’erne udtaget en enkelt prøve ved Vese Banke, som blev undersøgt for tungmetaller (pers. kom. Toudal 2008, DHI, 2006), men da resultaterne fra denne undersøgelse baseres på en enkelt prøve udtaget i starten af 90’erne, vil de ikke indgå som baggrundsdata i denne rapport. De miljøfremmede stoffer tilføres eksempelvis fra Nordsøen, skibsfart, havneaktiviteter, bidrag fra vandløb og spildevand fra offentlige og private renseanlæg (jf. kapitel 11 - Overfladevand). Det vurderes i Ribe Amts basisanalyse 2006 (Ribe Amt, 2006d), at de miljøfremmede stoffer kan være en medvirkende årsag til, at miljømålene ikke kan opnås i 2015. 14.3.2.5 Havpattedyr Der findes tre havpattedyr, der anvender Vadehavet som en del af deres naturlige leveområde. Det drejer sig om marsvin, gråsæl og spættet sæl. Alle tre arter er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 78. Disse er beskrevet i afsnit 14.2.2. 14.3.2.6 Fisk Erhvervsfiskeri i Vadehavet består i dag hovedsageligt af skrab af muslinger. Fritidsfiskeri efter fladfisk og ål i Vadehavet samt ørreder og laks i åerne er ligeledes en vigtig aktivitet for mange mennesker. Fiskefaunaen i Vadehavet ligner den tilsvarende fauna i andre lavvandede havområder. Faunaen består af en række mindre arter, der gennemlever hele deres livscyklus i Vadehavet. Det drejer sig blandt andet om ålekvabbe, ulk og kutlinger. Desuden bruger en lang række arter Vadehavet som opholds- og fourageringsområder og gyde- og eller opvækstområde. Det drejer sig blandt andet om laks, slethvar, skrubbe, rødspætte, ål, sild, torsk, hornfisk, makrel og hestemakrel. Fire fiskearter (snæbel, hav- og flodlampret samt stavsild) har dog en speciel beskyttelsesstatus, da de indgår som en del af udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 78, og er beskrevet i afsnit 14.2.2.1. Derudover er der endnu en art med særlig beskyttelsesstatus, som forventes at forekomme i området. Tyklæbet multe (Chelon labrosus) er optaget på den seneste rødliste som sjælden (Stoltze og Pihl, 1998). Multe er indvandret fra Sydeuropa og fanges jævnligt langs kysterne. Den betragtes ikke som truet, men da fisken er nær sin nordgrænse og er en relativt nyligt indvandret art, har den endnu ikke etableret store bestande. Der forekommer muligvis også andre beskyttede fiskearter i Vadehavet. Der er dog intet, som tyder på, at de optræder i et antal eller med så stor en andel af populationen i den nordlige del af Vadehavet omkring Esbjerg Havn, at området er vigtigere end andre omkringliggende områder som yngle- eller opvækstområde. Der er ikke lavet undersøgelser, hvor fiskebestandene i Vadehavet og Grådyb tidevandsområde er kortlagt. I forbindelse med kortlægningen af ålegræsarealer i området for havneudvidelsen blev registreret en del yngel fra slethvar og skrubbe i området, der er planlagt til spulefelt. Undersøgelsesområdet kan ses på Figur 14-9. 14.3.2.7 Fugle De ynglefugle, der kan forventes at blive påvirket ved anlæg og drift af en udvidelse af Esbjerg Havn, tilhører kategorierne 'ikke truede' eller 'næsten truede' på den danske rødliste for fugle (Danmarks Miljøundersøgelser, 2006). Blandt de 'næsten truede' arter, der kan blive påvirket, er dværgterne. Dværgterne yngler nogle år i Esbjerg Havn, og arten kan tænkes at kolonisere nye områder efter en udvidelse af Esbjerg Havn. En anden 'næsten truet' art, som kan blive påvirket, er sortstrubet bynkefugl. Sortstrubet bynkefugl er under spredning langs den jyske vestkyst, og er set raste ved Esbjerg Havn. De truede fuglearter, der tidligere har, eller måske har, ynglet omkring Esbjerg Side: 197 af 284
Page 1 and 2:
Forslag til Ændring 2008.26 i Komm
Page 3 and 4:
Forslag til Ændring 2008.26 Baggru
Page 5 and 6:
Forslag til Ændring 2008.26 Hoveds
Page 7 and 8:
Kommuneplanændring nr. 2008.26 Omr
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Indhold 1 Ikke teknisk resumé 9 1.
Page 25 and 26:
Indholdsfortegnelse 7.3.1 Udsigt fr
Page 27 and 28:
Indholdsfortegnelse 12.3.4 Trafik 1
Page 29 and 30:
Indholdsfortegnelse 18.5 Trafik 241
Page 31 and 32:
Ikke teknisk resumé Side: 9 af 284
Page 33 and 34:
Figur 1.2: Esbjerg Ny Sydhavn Det f
Page 35 and 36:
Den første etape forventes igangsa
Page 37 and 38:
Figur 1.4: Projektområdet samt hov
Page 39 and 40:
Da nærområdet i forvejen er påvi
Page 41 and 42:
1.7 Naturforhold på land Det tilgr
Page 43 and 44:
Trafiksikkerheden i området forven
Page 45 and 46:
ler, der tager sigte på at beskytt
Page 47 and 48:
Sammenlagt uddybes 4.615.000 m 3 (7
Page 49 and 50:
100 mm. De naturlige udsving i bund
Page 51 and 52:
fer m.v. samt ved tilførsel af mil
Page 53 and 54:
læg er ophørt. Adgangen til slutd
Page 55 and 56:
2Indledning Side: 33 af 284
Page 57 and 58:
700.000 600.000 500.000 400.000 300
Page 59 and 60:
Figur 2.3: Procesdiagram for VVM og
Page 61 and 62:
3Projektbeskrivelse og afgrænsning
Page 63 and 64:
Figur 3-2: Havneanlægget med udbyg
Page 65 and 66:
gelige konstruktioner som f.eks. kr
Page 67 and 68:
Delområde Faste konstruktioner 1 K
Page 69 and 70:
Figur 3-6: Adgangsveje til Esbjerg
Page 71 and 72:
Beregningerne viser, at en jordmæn
Page 73 and 74:
ter resterer opfyldning af delareal
Page 75 and 76:
Ressource Mængde Fremskaffelse Udd
Page 77 and 78:
giske forhold) samt dele af vejnett
Page 79 and 80:
4Alternativer Side: 57 af 284
Page 81 and 82:
Der er relativt langt til områder
Page 83 and 84:
5Planforhold Side: 61 af 284
Page 85 and 86:
og havn fremstår som en aktiv og a
Page 87 and 88:
Figur 5-3: Lokalplaner for Esbjerg
Page 89 and 90:
Vadehavsplanen har som mål, at Vad
Page 91 and 92:
Beskyttelsen og begrænsningerne fr
Page 93 and 94:
5.5.1.7 Naturområder beskyttet iht
Page 95 and 96:
Figur 5-11: Strandbeskyttelseslinje
Page 97 and 98:
6Landskab og omgivelser Side: 75 af
Page 99 and 100:
for projektområdet forholdsvis tyd
Page 101 and 102:
6.7 Afværgeforanstaltninger Der vu
Page 103 and 104:
7Visualisering Side: 81 af 284
Page 105 and 106:
mæssige, landskabsmæssige eller a
Page 107 and 108:
Figur 7-3: 3D model af den realisti
Page 109 and 110:
7.3 Visualiseringer Den samlede pr
Page 111 and 112:
Figur 7-7: Bruttobyggefeltet set fr
Page 113 and 114:
Figur 7-10: Bruttobyggefeltet set f
Page 115 and 116:
Figur 7-11: Planlagt opstilling af
Page 117 and 118:
8Naturforhold på land Side: 95 af
Page 119 and 120:
8.3.1 Beskyttede naturtyper Tættes
Page 121 and 122:
være hule træer, som ikke findes
Page 123 and 124:
9Trafik Side: 101 af 284
Page 125 and 126:
9.3.1 Analyseområde Analyseområde
Page 127 and 128:
ygning af havneudvidelsen forventes
Page 129 and 130:
Figur 9-3: Analyseområde Kryds: N
Page 131 and 132:
9.5.3 Trafikafvikling Esbjerg Havn
Page 133 and 134:
9.5.4 Trafiksikkerhed Der er foreta
Page 135 and 136:
10 Støj Side: 113 af 284
Page 137 and 138:
Områdetype Mandag - fredag kl. 07-
Page 139 and 140:
I modsætning til virksomhedsstøje
Page 141 and 142:
10.3.3 Trafikstøj Den eksisterende
Page 143 and 144:
Figur 10-7: Støj fra uddybning i n
Page 145 and 146:
Det er dels en virksomhed placeret
Page 147 and 148:
virksomheder er der medtaget støje
Page 149 and 150:
11 Vand Side: 127 af 284
Page 151 and 152:
Kommune, Grønt regnskab for Esbjer
Page 153 and 154:
11.3.3 Havnevagten Havnevagten fung
Page 155 and 156:
11.4 Eksisterende forhold Det nuvæ
Page 157 and 158:
og sandfang på afløbssystemet ved
Page 159 and 160:
11.4.6 Virksomhedsaktiviteter De ti
Page 161 and 162:
og PAH forventes at være bundet ti
Page 163 and 164:
Det fortsatte kildeopsporingsarbejd
Page 165 and 166:
12 Luft Side: 143 af 284
Page 167 and 168: atmosfæren indeholder disse partik
Page 169 and 170: Figur 12-4: Status på luftforureni
Page 171 and 172: 2005 Energiforbrug [%] NOx [%] Part
Page 173 and 174: For Nordsøen - dansk del er deposi
Page 175 and 176: Regionalt påvirker luftforureninge
Page 177 and 178: læg til røggasrensning og en 250
Page 179 and 180: En forventet stigning af skibstrafi
Page 181 and 182: PM2,5 har længere levetid end SO2
Page 183 and 184: manente. Samlet vurderes der at væ
Page 185 and 186: 13 Kystmorfologi og sedimentspredni
Page 187 and 188: To gange i døgnet transporteres de
Page 189 and 190: levet forhindret i den videre trans
Page 191 and 192: Etape 3: Etape 4: Fase 3.1 Uddybni
Page 193 and 194: Sammenholdes sedimentkoncentratione
Page 195 and 196: Figur 13-10: Målt variation af sed
Page 197 and 198: Figur 13-13: Forskellen i middelstr
Page 199 and 200: assiner. Skibe som anløber Esbjerg
Page 201 and 202: 14 Marinbiologiske forhold Side: 17
Page 203 and 204: Figur 14-1: Kort over undersøgelse
Page 205 and 206: Habitatområdet i Vadehavet er med
Page 207 and 208: af den marine del af naturtypen i b
Page 209 and 210: sagligt fouragerer i farvandet ud f
Page 211 and 212: Længden af vandløbsstrækninger,
Page 213 and 214: For EF- fuglebeskyttelsesområde nr
Page 215 and 216: Art Yngle-/ trækfugl EFfuglebeskyt
Page 217: 14.3.2.4 Vandkvalitet Ilt, suspende
Page 221 and 222: (Zostera noltii) og mindre mængder
Page 223 and 224: Figur 14-10: Fordelingen af blåmus
Page 225 and 226: Kemisk stof Koncentration i eksiste
Page 227 and 228: og at etableringen af anlægget der
Page 229 and 230: Der er kun foretaget få studier af
Page 231 and 232: 14.5 Miljøpåvirkninger i driftsfa
Page 233 and 234: eskyttelsesområder, forekommer i e
Page 235 and 236: Ud over de i tabellen nævnte stoff
Page 237 and 238: 2008b) af stofferne, og er i vejled
Page 239 and 240: 15 Skibstrafik Side: 217 af 284
Page 241 and 242: Figur 15-1: Udsnit af søkort 95 De
Page 243: ERROR: undefined OFFENDING COMMAND:
show all

Havneudvidelse mod syd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?