Havneudvidelse mod syd

Sammenlagt uddybes 4.615.000 m 3 (7,7 mio. tons). Spildet i forbindelse med uddybningen
udgør ca. 95.000 tons. Dette skal sammenholdes med, at der i gennemsnit aflejres
90 - 140.000 tons sediment i Grådyb årligt. Simuleringen viser, at hovedparten
af det spildte sediment forbliver i Grådyb, hvilket svarer til, at aflejringerne i Grådyb -
i løbet af det år, hvor uddybningen finder sted - vil være dobbelt så store som på et
normalt år. Påvirkningen i Natura 2000 området ligger indenfor den naturlige årstidsvariation
af sedimentkoncentrationer i vandet og aflejring af sediment på bunden.
Etablering af Ny Sydhavn giver anledning til permanente påvirkninger af de hydrauliske
forhold (vandskifte, strømforhold samt bølgeforhold) i Grådyb tidevandsområde.
Esbjerg Ny Sydhavn inddrager som tidligere nævnt ca. 130 ha af søterritoriet, hvoraf
30 ha udgøres af det nye havnebassin og 100 ha udgøres af landareal. Til sammenligning
er det samlede areal af tidevandsområdet 135 km 2 (13.500 ha), svarende til at
tidevandsområdets areal reduceres med mindre end 1 %. Det vurderes på denne baggrund
at havneudvidelsen ikke vil have nogen målbar indflydelse på det overordnede
vandskifte i Grådyb.
Strømforhold er undersøgt ved modelberegninger. Beregningerne viser en reduktion
af strømhastighederne i det nye havnebassin og den uddybede sejlrende, mens strømhastigheden
forøges ved overgangen til Vadehavet øst for udvidelsen. De gennemsnitlige
strømhastigheder ændres kun marginalt i nærområdet og der er ikke nogen effekt
at spore på strømklimaet uden for en radius på 4.000 m. Tilsvarende betragtninger gør
sig gældende for sedimentationsforholdene i Esbjerg Havn og Grådyb.
Det nye bassin vil fungere som en sedimentfælde på lige fod med havnens øvrige bassiner.
Simuleringer viser, at der årligt vil aflejres 90-100.000 tons finkornet sediment i
bassinet, som skal oprenses og klappes. Dette skal sammenholdes med, at havnen i
dag oprenser og klapper ca. 117.000 tons årligt. Altså medfører udvidelsen næsten en
fordobling af oprensningsbehovet. I forbindelse med detailprojekteringen undersøges
mulighederne for at reducere aflejringsmængden ved udformningsmæssige tiltag i det
nye havnebassin.
Den vedvarende oprensning og klapning af sedimentationen være en neutralisering af
havnens effekt på miljøet. Det oprensede materiale ”hører til” i Grådybs tidevandsområde
og er kun midlertidigt blevet forhindret i den videre transport af opholdet i havnen.
De udførte undersøgelser af bølgepåvirkning og kystudvikling viser, at havnens primære
påvirkning vil skyldes havnens skyggevirkning i forbindelse med bølger fra
vestlige retninger. Dette vil reducere bølgepåvirkningen på kysten i forbindelse med
stormflod (og vestlige vinde), og det vil reducere den østgående sedimenttransport
langs kysten. Samtidig vil havnen fange vestgående sedimenttransport i forbindelse
med bølger fra sydøst, og det vurderes på den baggrund at havnen vil medføre kystfremrykning
i en zone umiddelbart øst for Esbjerg Ny Sydhavn. 1.600-2.000 m fra
Esbjerg Ny Sydhavn er de hydrauliske forhold upåvirkede af havneudvidelsen, og der
forventes ingen påvirkning af kysten fra dette punkt.
Udvidelsen af Esbjerg Havn mod øst ændrer ikke væsentligt på de mekanismer som
styrer kystudviklingen, og det vurderes, at udvidelsen ikke vil have væsentlig indflydelse
på erosions og aflejringsmønsteret langs kysten.
1.13 Marinbiologiske forhold
Vadehavet har status som internationalt naturbeskyttelsesområde og er således omfattet
af bestemmelserne i Bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Bekendtgørelsen
dækker over EF-fuglebeskyttelses- og habitatområder samt Ramsarområder. Det gælder
således, at et givent anlæg ikke må "medføre forringelser af naturtyperne og levestederne
for arterne i området eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser
for de arter området er udpeget for".
Fuglebeskyttelsesområderne og habitatområderne indgår i det sammenhængende europæiske,
økologiske netværk, der betegnes Natura 2000. Når et projekt skal foregå i
eller i nærheden af et Natura 2000 område, skal der foretages en konsekvensvurde-
Side: 25 af 284