Havneudvidelse mod syd

fer m.v. samt ved tilførsel af miljøfremmede stoffer fra skibstrafik og i forbindelse
med en evt. klapning af oprenset materiale fra sejlrende og havnebassin.
Det vurderes, at set i forhold til den samlede udledning af spildevand og overfladevand
til Grådyb tidevandsområde vil mængden af udledte forurenende stoffer fra Esbjerg
Ny Sydhavn være forsvindende.
Den nye havn vil fungere som en sedimentfælde, hvilket betyder, at havnebassin og
sejlrende skal oprenses og materialet klappes.
Det forventes, at der årligt vil aflejres 90-100.000 tons finkornet materiale i det nye
havnebassin, som skal oprenses og klappes. Det vurderes, at den mængde suspenderet
materiale, der forekommer i forbindelse med oprensning af havnebassin og sejlrende,
ikke vil have en signifikant betydning i forhold til den naturlige variation af suspenderet
materiale i Grådyb tidevandsområde. Der er på baggrund af de eksisterende data
for miljøfremmede stoffer i Esbjerg Havn og på baggrund af de planlagte aktiviteter i
Esbjerg Ny Sydhavn grund til at forvente, at klapmaterialet kan overholde de gældende
krav til miljøfremmede stoffer i ”Klapvejledningen”. Det vurderes, at påvirkningen
af opslæmmet materiale fra oprensning af bassin og sejlrende vil være ubetydelig i
forhold til vandkvaliteten.
I forbindelse med klapningen vil der, som gennemgået tidligere, være risiko for, at
miljøfremmede stoffer frigives til vandmiljøet. Med de planlagte aktiviteter og da de
potentielt vigtige miljøfremmede stoffer bindes til partikulært materiale og derfor udsynker
til sedimentet, er der ikke grund til at tro, at koncentrationen af miljøfremmede
stoffer i vandfasen vil være af betydning for vandkvaliteten.
Miljøpåvirkninger på bundforholdene i forbindelse med driften af Esbjerg Ny Sydhavn
kan være øget deposition af sediment i forbindelse med oprensning og vedligehold
af havnebassin og sejlrende, hvorved flora og fauna forstyrres. Desuden kan der
være risiko for, at en øget tilførsel af miljøfremmede stoffer vil forringe bundforhold
og påvirke bundfaunaen.
Skibstrafik bidrager med en tilførsel af miljøfremmede stoffer til havmiljøet. Kilderne
hertil kan være antibegroningsmidler, katodebeskyttelse, forbrænding af fossilt kulstof
samt olie fra propeller eller oliespild
Ud fra de planlagte aktiviteter i Esbjerg Ny Sydhavn, der hovedsagelig omfatter lastning
og losning vurderes det umiddelbart, at påvirkning af sedimentet vil svare til påvirkning
af sedimentet i et af de reneste eksisterende havnebassiner, Færgehavnen.
Miljøfremmede stoffer i den eksisterende færgehavn viser, at der er forhøjede værdier
af TBT og PAH’er i havnebassinet. Det forventes ikke, at TBT vil tilføres det nye
havnebassin, da TBT har været forbudt i hele EU siden 2008. Koncentrationen af
PAH er højere end baggrundskoncentrationen i Grådyb tidevandsområde, men variationen
af PAH-koncentrationen er generelt høj.
De øvrige koncentrationer af tungmetaller ligger på niveau med baggrundskoncentrationerne
for Grådyb og Nordsøen.
På baggrund af ovenstående, samt ud fra de planlagte havneaktiviteter i det nye havnebassin,
vurderes belastningen med miljøfremmede stoffer at være lille, og påvirkning
af bundforholdene vurderes derfor at være mindre til ubetydelig.
1.14 Skibstrafik
Sejladsen på Esbjerg Havn er domineret af den lange sejlrende, fra Grådyb Barre til
Esbjerg Havn. Den afmærkede sejlrende er 200 m bred. Sejladsen er yderligere domineret
af tidevandet i Vesterhavet, som genererer en tidevandsstrøm i sejlrenden og
forbi Esbjerg Havn.
Den nuværende trafik på Esbjerg Havn har et totalt antal skibsanløb på 18.500 pr. år –
af disse hidrører den langt overvejende del fra Fanø Færgeri, der årligt står for ca.
15.000 anløb. Færgerne sejler mellem Esbjerg og Nordby.
Side: 29 af 284