A-busnettet – fremrykkede stoppesteder Idékatalog - Movia

More documents

Recommendations

Info

10 Som generel forudsætning for sikring af A-bussernes fremkommelighed skal det understreges, at andre busser, der anvender et stoppested i A-busnettet, ikke må have udligningstid ved et A-busstoppested. Figur 3. Bussen kan køre direkte til og fra det fremrykkede stoppested. 2.2 Passagerforhold Kørselskomforten for passagererne i bussen forbedres, idet bussen ikke skal udføre den dobbelte S-kurve ved stop og start, som den skal ved en buslomme. Dette vil ligeledes minimere risikoen for uheld med bussens passagerer under kørsel, ligesom passagerer på grund af den større kørselskomfort i øget omfang forventes at rejse sig før stoppestedet og være klar til afstigning, når bussen holder. Kørselskomforten kan på denne måde også medvirke til et reduceret tidsforbrug ved udstigning. Ved de fremrykkede stoppesteder er det nemmere for buschaufføren at placere bussen korrekt ved kantstenen. Herved bliver det også lettere for passagererne generelt - og i særdeleshed for gangbesværede eller personer med kørestol eller barnevogn - at komme ind og ud af bussen, uden at skulle træde ned på kørebanen undervejs. Da det på de fremrykkede stoppesteder på A-busnettet kan forventes, at standarden og kvaliteten af udstyret er særlig høj, øges komforten for ventende passagerer ligeledes. Samtidig betyder busperronens adskillelse fra fortovet, at buspassagerer i større omfang kan opholde sig på perronen uden af blive ”generet” af den forbipasserende fodgængertrafik på fortovet. Dette skal
ses i forhold til et traditionelt busstop, hvor fortovet ofte er eneste mulige venteområde for passagererne. Endvidere vil det for buschaufføren være nemmere at få øjenkontakt med passagerer ved stoppestedet og tydeligere at skelne mellem ventende buspassagerer (på perronen) og almindelige fodgængere (på fortovet). Endelig vil stoppestederne markere sig tydeligere i gadebilledet for både buspassagererne og de øvrige trafikanter, hvorved det bliver lettere at identificere A-busnettets stoppesteder fra de ”almindelige” stoppesteder. En række forhold kan medføre, at det bliver lidt sværere for buschaufføren at erkende ventende/tililende passagerer, som ikke opholder sig på perronen. Det er parkerede biler umiddelbart før og efter stoppestedet, udstyr i forbindelse med stoppestedet og afstanden fra det fremrykkede stoppested til fortovet. Det vurderes også at give en symbolværdi, at etablere fremrykkede stoppesteder og dermed vise, at der ønskes forbedrede passagerforhold, -fremkommelighed mv. 2.3 Kapacitet Stoppestedets kapacitet vil være større end et stoppested i en ordinær buslomme på grund af den hurtigere og nemmere til- og frakørsel. Kapaciteten for biltrafikken forbi et fremrykket stoppested kan være svær at vurdere, men med udgangspunkt i en række forudsætninger er der i det følgende foretaget et skøn over kapacitetsreduktionen for bilerne og den samtidige forbedring for buspassagererne: Når bussen gør ophold ved et fremrykket stoppested, vil den i nogle tilfælde spærre køresporet for bilerne bagved bussen. Det kan eksempelvis forudsættes, at det som gennemsnit varer 30 sekunder for en bus at gøre ophold ved et busstop. Et ophold regnes i dette tilfælde som den tid, bussen generer bagvedkørende trafik, så trafikkens rejsehastighed reduceres. Et kørespor kan antages at have en kapacitet på maksimalt ca. 40 biler pr. minut. En bus vil således teoretisk set maksimalt reducere rejsehastigheden for 20 biler. På den mest belastede A-busstrækning vil der være 35 A-busser i timen svarende til en reduktion i rejsehastigheden for 700 biler/time. Til sammenligning vil antallet af passagerer i A-busserne ved 60 passagerer pr. bus svare til 2.100, der således får forøget rejsehastigheden - omend ikke på samme niveau som bilernes reduktion i rejsehastighed. Kapaciteten på eventuelle cykelstier/-baner vurderes at blive forøget, hvor der etableres busperron (dog under den forudsætning, at cykelstiens bredde er 11
Page 1 and 2: A-busnettet A-busnettet - - fr frem
Page 3 and 4: FORORD I forbindelse med åbningen
Page 5 and 6: 1 INDLEDNING OG FORUDSÆTNINGER Kra
Page 7 and 8: idékataloget er disse S-kurvede be
Page 9: Det er ikke denne rapports opgave a
Page 13 and 14: vinst, det er forbundet med, at bus
Page 15 and 16: Figur 4. Specielt i Sverige er der
Page 17 and 18: For både at få et billede af ford
Page 19 and 20: Myldretid Dag Aften/weekend Linie 1
Page 21 and 22: 3.1.6 Sammenfatning af trafikale fo
Page 23 and 24: grænset helle bør være min. 2,0
Page 25 and 26: Ved ”lav” passagerintensitet an
Page 27 and 28: Hvor det er ikke er muligt at etabl
Page 29 and 30: Udformning Afmærkningen skal udfor
Page 31 and 32: 3.4.9 Sammenfatning af fysiske foru
Page 33 and 34: Adskillelsen af de modsatrettede k
Page 35 and 36: Figur 7. Bred perron 35
Page 37 and 38: Figur 9. Smal perron 37
Page 39 and 40: 4.3 Eksempler Eksemplerne tager udg
Page 41 and 42: Eksempel 1 41
Page 61 and 62:
Eksempel 11 61
Page 63:
Eksempel 12 63
Page 68:
Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby
show all

A-busnettet – fremrykkede stoppesteder Idékatalog - Movia

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?