A-busnettet – fremrykkede stoppesteder Idékatalog - Movia

Hvor det er ikke er muligt at etablere perron, kan det overvejes om læmulighed
evt. for at spare "gulvplads" kan udformes som halvtag monteret f.eks. på
bygning.
3.4.2 Cykelsti – placering og udformning
Placeringen af en eventuel cykelsti eller –bane afhænger af den trafikintensitet,
der er af både buspassagerer og cyklende på den enkelte strækning. Cyklisterne
kan principielt føres forbi et stoppested på tre måder, hvoraf den
sidstnævnte ikke kan anbefales på A-busnettet med dets høje trafikintensiteter:
• Via en cykelsti, som placeres mellem fortov og bus (uden busperron)
• Via en cykelsti, som placeres mellem fortov og busperron
• [Ved at lede cyklisterne venstre om bussen f.eks. via en cykelbane.]
Når cyklister skal forbi et stoppested, er der en øget risiko for uheld mellem
buspassagerer og cyklende ved de to førstnævnte løsninger. Erfaringer viser,
at der sker flest uheld mellem cyklende og udstigende passagerer, når cykelstien
er placeret mellem fortov og bus, mens der sker flest uheld mellem cyklende
og påstigende passagerer, når cykelstien er placeret mellem fortov og
busperron.
Konfliktsituationerne mellem cyklister og buspassagerer kan helt fjernes ved
at lede cyklisterne uden om bussen. Det indebærer dog en markant øget risiko
for cyklisterne i form af konflikter med busser og øvrig biltrafik. Ved en sådan
løsning burde cyklerne i princippet vente bag bussen, mens denne holder
stille. At få cyklerne til at vente er imidlertid ikke realistisk, idet mange cyklister
vil vælge at køre venstre om bussen. Cyklisterne blandes således med biltrafikken,
hvilket kan medføre farlige situationer mellem bilister og cyklister.
Denne løsning med at lede cyklisterne uden om busser sammen med bilerne
anbefales ikke på A-busnettet.
Den geometriske udformning af en eventuel cykelsti/-bane forbi et stoppested
afhænger ligeledes af antallet af buspassagerer og cyklende. Den nødvendige
bredde bestemmes af antallet af cyklister, mens en eventuel hastighedsdæmpning
af cyklisterne bestemmes af både antallet af buspassagerer og
cyklende.
Der bør være en klar afgrænsning mellem fortov/busperron og cykelsti, så
fodgængernes vigepligt overfor cykeltrafikken fremgår tydeligt. Principielt bør
den klare afgrænsning udformes med et passende niveauspring. Hvis det ”ikke
er muligt” at etablere et niveauspring, kan markeringen ske gennem belægningsvalg.
Et skift i belægning kan medvirke til, at der markeres en klar
grænse mellem områderne. Såfremt der anvendes samme belægning på fortov/busperron
og cykelsti, bør der imellem de to områder jf. vejreglerne være
27