A-busnettet – fremrykkede stoppesteder Idékatalog - Movia

More documents

Recommendations

Info

4 IDÉKATALOG 32 Dette kapitel har til formål at vise en række eksempler på stoppestedsløsninger, der forbedrer fremkommeligheden for bustrafikken i forbindelse med til- og frakørsel til stoppestedet. Eksemplerne kan inddeles i forskellige principløsninger beskrevet i næste afsnit. For det enkelte eksempel vil dele af eksemplet kunne genfindes i en anden eksempelvariant, der skal vise variationsmulighederne for en specifik lokalitetsgeometri. 4.1 Beskrivelse af principløsninger af fremrykkede stoppesteder De fremrykkede stoppesteder kan deles op i 5 principløsninger, hvoraf de 4 er decideret fremrykkede perroner, og den sidste løsning har den samme fordel med let adgang til stoppestedet uden væsentlig sideacceleration i forbindelse med til- og frakørsel, uden dog at være fremrykket. De fem principper er skitseret i figur 1 - næste side og betegnes: 1. Enkelt fremrykket stoppested 2. Parvise fremrykkede stoppesteder placeret med indbyrdes forskydning 3. Parvise fremrykkede stoppesteder placeret over for hinanden 4. Ikke fremrykket stoppested med forbedret til-/frakørselskomfort 5. Fremrykket timeglas-stoppested. På nær det fremrykkede timeglas-stoppested kan forholdene mellem stoppestedet og kørespor for modsatrettet trafik principielt variere som følger: • Stoppestedet kan være udformet, så der kun er ét kørespor mellem stoppestedet og modsatrettet kørespor. Dette ene kørespor anvendes som holdeplads for bus ved stoppested, og køresporet tillader alene andre køretøjer at passere ved overhaling • Stoppestedet kan være udformet, så der er mere end ét kørespor mellem stoppestedet og modsatrettet kørespor, men ikke nok bredde til 2 kørespor. Dette brede kørespor anvendes som holdeplads for bus ved stoppested, men tillader alene andre køretøjer at passere ved overhaling eller smalle køretøjer at passere med lav hastighed • Stoppestedet kan endelig være udformet, så der er mere end ét kørespor mellem stoppestedet og modsatrettet kørespor. Køresporet til højre i kørselsretningen anvendes som holdeplads for bus ved stoppestedet, og det eller de øvrige kørespor tillader øvrige køretøjer at passere uden anvendelse af kørespor for modsatrettet trafik og med almindelig rejsehastighed.
Adskillelsen af de modsatrettede kørespor kan enten ske ved afmærkning med fuldt optrukket midtlinie, der forbyder overhaling, med punkteret midtlinie, der tillader overhaling eller med fysisk adskillelse i form af midterrabat, der ”hindrer” overhaling. Figur 6. Principskitse af stoppestedstyper. Det ikke fremrykkede stoppested med god til-/frakørselskomfort er typisk et stoppested f.eks. i en busbane eller et stoppested ved kørebanekanten, hvor 33
Page 1 and 2: A-busnettet A-busnettet - - fr frem
Page 3 and 4: FORORD I forbindelse med åbningen
Page 5 and 6: 1 INDLEDNING OG FORUDSÆTNINGER Kra
Page 7 and 8: idékataloget er disse S-kurvede be
Page 9 and 10: Det er ikke denne rapports opgave a
Page 11 and 12: ses i forhold til et traditionelt b
Page 13 and 14: vinst, det er forbundet med, at bus
Page 15 and 16: Figur 4. Specielt i Sverige er der
Page 17 and 18: For både at få et billede af ford
Page 19 and 20: Myldretid Dag Aften/weekend Linie 1
Page 21 and 22: 3.1.6 Sammenfatning af trafikale fo
Page 23 and 24: grænset helle bør være min. 2,0
Page 25 and 26: Ved ”lav” passagerintensitet an
Page 27 and 28: Hvor det er ikke er muligt at etabl
Page 29 and 30: Udformning Afmærkningen skal udfor
Page 31: 3.4.9 Sammenfatning af fysiske foru
Page 35 and 36: Figur 7. Bred perron 35
Page 37 and 38: Figur 9. Smal perron 37
Page 39 and 40: 4.3 Eksempler Eksemplerne tager udg
Page 41 and 42: Eksempel 1 41
Page 63: Eksempel 12 63
Page 68: Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby

A-busnettet – fremrykkede stoppesteder Idékatalog - Movia

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?