A-busnettet – fremrykkede stoppesteder Idékatalog - Movia

More documents

Recommendations

Info

12 uændret). Det skyldes, at buspassagererne i dette tilfælde vil have vigepligt overfor de cyklende Kapaciteten for ventende buspassagerer ved et fremrykket stoppested afhænger af den mulige bredde på busperronen, men ofte vil buspassagererne have bedre plads, idet fodgængertrafikken på fortovet er adskilt fra passagerernes venteområde. 2.4 Trafiksikkerhed Antallet af konflikter mellem busser og biler reduceres som følge af, at bussen ikke skal skifte kørespor, når der standses ved og startes fra et stoppested. En bus ved et fremrykket busstop virker principielt som en hastighedsdæmpende foranstaltning. Det betyder lavere rejsehastighed for biltrafikken, og lavere rejsehastighed giver generelt færre og mindre alvorlige ulykker. Selv om der ikke er erfaringer fra konkrete undersøgelser, må det dog vurderes, at risikoen for bagendekollisioner øges, når bussen holder i et kørespor fremfor i en buslomme. Trafiksikkerheden i forbindelse med passagerer, der krydser cykelstien vurderes generelt at blive bedre, idet afstigende buspassagerer fra busperronen har bedre oversigt og større mulighed for at orientere sig om, hvornår det er fornuftigt at krydse cykelstien. Ved et traditionelt busstop krydser buspassagererne oftest cykelstien i forbindelse med, at der enten ankommer, holder eller netop afgår en bus. Det betyder, at perioderne med konflikter mellem cyklende og buspassagerer er tidsmæssigt koncentreret. Ved fremrykkede stoppesteder vil tendensen ofte være, at buspassagerer, der inden påstigning ankommer til stoppestedsområdet, krydser cykelstien på et tidspunkt, hvor bussen ikke kan være med til at signalere, at der er krydsende passagerer over cykelstien. Til gengæld har passageren oftest mere tid til at se sig for. For afstigende buspassagerer vil den relativt brede perron udgøre et godt ”støttepunkt”, inden cykelstien passeres. 2.5 Miljø Støjniveauet ved fremrykkede stoppesteder må forventes at stige, når trafikken efter bussen i bussens kørespor skal henholdsvis decelerere og accelerere. Luftforureningen må også forventes at stige som en følge af decelerationer og accelerationer, men det skal ses i sammenhæng med den miljømæssige ge-
vinst, det er forbundet med, at bussen - uden at skulle vente i tomgang på et hul i trafikken - kan køre direkte fra stoppestedet. Barrierevirkningen vil i nogle tilfælde opleves større ved fremrykkede stoppesteder, idet der kan opstå kødannelser efter busserne ved standsning. Samtidig vil kødannelser efter bussen, afhængig af stoppestedernes detailudformning, give huller i trafikken, der kan medvirke til en reduktion i barrierevirkningen. Den væsentlig nemmere manøvrering for chaufføren i forbindelse med et fremrykket stoppested set i forhold til en ordinær buslomme virker forbedrende på arbejdsmiljøet. Det samme gælder ved manøvrering fra stoppestedet, blandt andet fordi chaufføren kan køre fra stoppestedet uden vigepligt overfor biltrafikken. Generelt vurderes fremrykkede stoppesteder at bidrage positivt til chaufførernes arbejdsmiljø. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at de fremrykkede stoppesteder kan bidrage til en stresspåvirkning af chaufføren, idet der kan være utålmodige bilister bag bussen, som gerne vil frem i trafikken. Med baggrund i den høje standard på stoppestedsudstyr og den forholdsvis store grad af ensartethed/genkendelighed ved de fremrykkede stoppesteder vurderes det visuelle miljø i den sammenhæng at blive forbedret. 2.6 Arealbehov Fremrykkede stoppesteder optager mindre plads langs kantstenene end traditionelle buslommer, hvor der skal være kilestrækninger både før og efter stoppestedet. På strækninger med kantstensparkering vil parkeringskapaciteten for biler herved blive forøget. Ved etablering af en konventionel buslomme med plads til to (13,7 m) busser vil den samlede længde af stoppestedet inkl. kilestrækninger være 65,4 m, hvilket svarer til 10,9 p-båse. Længden af et tilsvarende fremrykket stoppested vil kun være 30,4 m svarende til 5,1 p-bås, hvilket øger parkeringskapaciteten med 5,8 p-båse. Til gengæld vil fremrykkede stoppesteder optage en større andel af vejens tværprofil, hvilket betyder, at det kan være svært at få plads til alle vejens øvrige funktioner. 2.7 Anlægsøkonomi Anlægsomkostningerne ved etablering af A-busnettets stoppesteder vil være højere end ved øvrige stoppesteder, idet stoppestederne på A-busnettet skal have en høj kvalitet og god komfort for ventende buspassagerer. Det betyder, at der både skal være mere plads og placeres forholdsvis mere udstyr på Abusnettets stoppesteder samtidig med, at det udstyr der placeres, også skal 13
Page 1 and 2: A-busnettet A-busnettet - - fr frem
Page 3 and 4: FORORD I forbindelse med åbningen
Page 5 and 6: 1 INDLEDNING OG FORUDSÆTNINGER Kra
Page 7 and 8: idékataloget er disse S-kurvede be
Page 9 and 10: Det er ikke denne rapports opgave a
Page 11: ses i forhold til et traditionelt b
Page 15 and 16: Figur 4. Specielt i Sverige er der
Page 17 and 18: For både at få et billede af ford
Page 19 and 20: Myldretid Dag Aften/weekend Linie 1
Page 21 and 22: 3.1.6 Sammenfatning af trafikale fo
Page 23 and 24: grænset helle bør være min. 2,0
Page 25 and 26: Ved ”lav” passagerintensitet an
Page 27 and 28: Hvor det er ikke er muligt at etabl
Page 29 and 30: Udformning Afmærkningen skal udfor
Page 31 and 32: 3.4.9 Sammenfatning af fysiske foru
Page 33 and 34: Adskillelsen af de modsatrettede k
Page 35 and 36: Figur 7. Bred perron 35
Page 37 and 38: Figur 9. Smal perron 37
Page 39 and 40: 4.3 Eksempler Eksemplerne tager udg
Page 41 and 42: Eksempel 1 41
Page 63:
Eksempel 12 63
Page 68:
Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby
show all

A-busnettet – fremrykkede stoppesteder Idékatalog - Movia

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?