Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet

Når transgenet er indsat i plantecellen, kan forskeren ved at udsætte den for nogle af de plantehormoner,
som planten selv bruger som signalstoffer, få den til at udvikle sig til en voksen plante. Derpå kan man
høste frø fra den modne plante, så disse, høste, og efterhånden opnå tilstrækkeligt med frø til, at de kan
sælges som såsæd. Er et gen først indsat i plantecellen via gensplejsning, fungerer det præcis som plantens
øvrige gener.
Det er dog ikke unormalt, at der optræder visse uregelmæssigheder. Eksempelvis ser man nogle gange, at
egenskaben forsvinder helt eller delvis, eller at der efter indsættelsen af genet opstår ændringer i andre af
plantens egenskaber. Sådanne ændringer kan skyldes det sted, hvor genet er blevet indsplejset i arvemassen,
eller kan opstå på grund af forskellige miljøpåvirkninger. Sådanne ændringer forekommer også i
planter, der ikke er gensplejsede. De planter, hvor sådanne uregelmæssigheder optræder, bliver typisk
sorteret fra under de indledende laboratorieundersøgelser.
Figur 2: Gensplejsning af planter ved hjælp af rodhalsbakterien (Agrobacterium tumefaciens).
Kilde: www.wolsing.dk
Hvad er traditionel planteforædling?
Boks 2: Hvordan formerer planter sig?
Planter har ligesom dyr kønsceller. Plantens sædceller er pollenkornene, der sidder på støvdragerne.
For at befrugte ”ægget” eller frøanlægget skal sædcellerne nå frem til støvfanget, hvorfra de bevæger
sig gennem en kanal ned og befrugter en ægcelle, og derefter begynder dannelsen af frøet. Pollen kan
for nogle plantearters vedkommende blive spredt til andre planter ved hjælp af vind, vand eller dyr
såsom bier og fluer. Nogle planter er selvbestøvende, dvs. at de kan formere sig med sig selv, og i
mange tilfælde åbner blomsten sig slet ikke, og pollenet forlader ikke planten. Andre plantearter kan
kun udvikle frø, hvis de modtager pollen fra en plante, der er tilstrækkeligt forskellig fra den selv.
Nogle af disse ”fremmedbestøvede” planter er gode til at danne afkom (hybrider) med planter, der er
ret fjernt beslægtede. Lidt ligesom at man kan krydse heste og æsler og få en mellemting eller ”hybrid”,
nemlig muldyr eller mulæsler. Fordi æsler og heste er ”for” genetisk forskellige, bliver deres
afkom ufrugtbare. Blandt planter ser man ofte, at sådanne hybrider helt eller delvis bevarer deres
frugtbarhed. Det er set, bl.a. når visse afgrøder formerer sig med vilde slægtninge, der står nær marken.
14