Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet

Anvendelsen af insektmidler på juletræer ligger i dag på ca. samme niveau som i landbruget. Den type
insektmidler, som man anvender i dag, binder sig hårdt til jordpartikler, og bør derfor ikke i større omfang
blive ført med drænvand til søer og vandløb. Grænseværdierne har dog overraskende nok vist sig at
være overskredet i 20 procent af vandløb i Århus Amt. Dette må skyldes, at der føres insektmiddel med
vinden, antagelig fordi jordbrugerne, herunder juletræsdyrkerne, kommer for tæt på søer og vandløb, når
de sprøjter, vurderer Hans Peter Ravn, Skov & Landskab ved KVL. Insektmidlerne er stærkt giftige for
vandlevende organismer.
Insektmidlerne rammer ikke kun bladlus, men også en række andre organismer, der lever i det dyrkede
område. Dette skyldes, at midlet sprayes ud over hele området. Disse effekter kan derfor forventes at
blive undgået ved dyrkning af GM-Normannsgran med lektin indsat, idet kun organismer, der æder af
planten, vil blive påvirket.
Normannsgran er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men blev første gang indført i 1850’erne. De
fleste frø importeres i dag fra Georgien, hvor træet hører naturligt hjemme. Trods dette, at træets naturlige
hjemsted har et helt andet klima end det danske, kan frøene spire og træerne vokse godt på friland i
Danmark, oplyser Ulrik Braüner Nielsen, Skov & Landskab ved KVL.
Normalt vil Normannsgran ikke blomstre, idet juletræet skæres ned og sælges i en alder af ca. 10 år, mens
blomstringen typisk først begynder i en alder af 30-35 år. Der findes dog danske bevoksninger, som er
godkendt til frøhøst. Frøproduktionen involverer åben bestøvning. Desuden findes der en nicheproduktion
med ”torvetræer”, som kan blive gamle nok til, at de vil blomstre. Endvidere kan nogle af de træer, der
bruges til pyntegrønt, nå blomstringsalderen. Endelig vil pollen kunne komme fra glemte planter, eller
planter, der af privatpersoner er blevet plantet ud.
I den danske natur er det kun den almindelige ædelgran, som Normannsgran kan formere sig med. Almindelig
ædelgran er ligeledes en indført art. Ingen af de to arter, eller deres hybrider, er kendt som invasive
arter.
Sundhed
Mens man tidligere brugte meget giftige insektmidler, såsom DDT og Lindan i jultræsplantager, udgør de
nuværende insektmidler ikke et større sundhedsmæssigt problem. Manglende beskyttelse blandt folk,
der arbejder direkte med midlerne, kan føre til lidt udslet. På grund af midlernes bindingsevner, er der
ifølge Hans Peter Ravn, Skov & Landskab ved KVL, ringe risiko for, at de siver ned til grundvandet.
Lektiner tilhører en type stoffer, der let opløses i vand, og kan derfor føres med regnvand til søer og vandløb
og ned i jorden til grundvandet. Om der er tale om mængder af nogen betydning, er ikke blevet undersøgt.
Lektiner kender vi fra f.eks. bønner, som skal koges for at fjerne lektinets giftvirkning. Lektinet fra vintergæk
skulle dog ikke være giftigt over for højerestående dyr og mennesker. Lektinet er bl.a. eksperimentelt
blevet indsat i gensplejsede fødevarer som kartoffel og ribs. Fodring af rotter med kartoflerne viste negative
sundhedsvirkninger, men resultaterne er siden blevet bestredet.
Økonomi og samfund
Danmark er verdens største netto-eksportør af juletræer. Normannsgran tegner sig for langt størstedelen
af de over 1 mia. kroner, der omsættes på juletræer og klippegrønt i Danmark. Salgspriserne på juletræer
er faldet siden 1995 som følge af, at der blev dyrket for mange, oplyser Henrik Mainz, Dansk Juletræsdyr-
55