Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet

Kommentarer til introduktionsmaterialet fra Greenpeace
Gensplejsning er baseret på en række helt grundlæggende fejlantagelser om genets og DNAets rolle. Dette
indlæg fokuserer på disse grundlæggende fejl. Det er fejl, der bekræftes af de sølle resultater, som teknologien
har præsteret i de 30 år, siden gensplejsningsteknikken blev færdigudviklet. Det er reelt kun
blevet til to typer GMO-planter (Bt og Roundup resistens), som tilsammen står for 100% af det globale
GMO-areal. På trods af den positive omtale er heller ikke Teknologirådets ”nye GMO” i stand til at imponere.
Udover de positive formuleringer er Teknologirådets stærkeste argumenter for at slække på sikkerhedskravene
til GMO-planter følgende:
o Traditionel forædling er langsommelig, resultatløs og går – som det berettes i det meste af dette kapitel
– hovedsageligt ud på at udsætte planter for radioaktiv bestråling.
o Hvis ikke vi slækker på sikkerhedskravene, resulterer det i virksomhedsflugt: ”Man har allerede set,
hvordan Europæiske virksomheder, her iblandt danske Danisco A/S, har flyttet deres genteknologiske
aktiviteter til lande, hvor stemningen og forretningsmiljøet er mere positivt stemt” lød Teknologirådets
advarsel i den udgave af materialet Greenpeace havde til gennemsyn.
Begge er vægtige men urigtige argumenter. Gensplejsning kan slet ikke måle sig med resultaterne fra
traditionel forædling hverken målt på hurtighed eller udbytte. Radioaktiv bestråling blev benyttet fra ca.
1960 og ca. 20 år frem. Efter en rundringning blandt danske planteforædlere fremkommer det, at bestrålingsmetoden
ligger godt 20 år tilbage i tiden (dog muligvis stadig anvendt på prydplanter). De fleste
anvender ”marker assisted breeding”, som passende kunne være beskrevet i materialet.
Danisco er ikke flyttet. Fabrikken i Grindsted ligger stadig, hvor den ligger, og deres GMO holdes indesluttet
i bio-hazard områder – som det er tilfældet med al vidensbaseret anvendelse af GMO.
De vægtigste argumenter til fordel for TRs ”nye GMO-planter” er således særdeles misvisende – hvilket
desværre ikke fremstår som værende tilfældigt. På trods af at grundforskningen i de seneste år har falsificeret
de antagelser, der ligger til grund for gensplejsning, baserer Teknologirådet stadig sin vurdering, og
sin begejstring, på det gamle paradigme.
Modsat andre videnskabelige landvindinger var det særlige ved genteknologien, at den ved undfangelsen
i 1953 fremstod som værende uhyre simpel. Koden for liv, for hver organismes egenskaber, var skrevet
i et alfabet, der kun indeholdt fire bogstaver - ATCG. Planter, dyr og mennesker deler det samme
kodesprog, endda et ganske simpelt sprog. Det kunne kun være et spørgsmål om tid, før vi ville komme til
at forstå – og dermed også til at kunne skrive i – dette sprog. Det er forventningen om denne fantastiske
simplicitet, der er grunden til, at genteknologien fra starten er blevet tillagt et så enormt potentiale. Det
er denne forventning, der ligger til grund for betragtningen, at ”…alle verdens organismer [kommer] med
gensplejsning til at udgøre ét stort katalog af egenskaber…”, som vi så efter behag selv kan sætte sammen
som legoklodser. Og det er den samme simplicitet, der ligger til grund for, at TR fortsat kan knytte så store
forventninger til gensplejsning.
Ifølge denne opfattelse kunne enhver organisme med al sin kompleksitet reduceres til den fælles ATGCkode
– til generne – som afgør forskellighederne både mellem og indenfor arterne. Man forudsatte, at der
var et 1:1 forhold mellem gen og egenskab. Af denne grund ansås de DNA-stykker, der kodede for proteiner
(=egenskaber), som det afgørende begyndelsespunkt for et ensrettet, lineært samspil, hvor genets
ATCG-kode blev oversat til RNA, som bragte besked videre til cellen, om hvilke proteiner organismen
skulle producere. Det var altså generne, der alene bestemte, hvad der skulle produceres. Antagelsen om et
1:1 forhold og om et unilineært samspil var de helt centrale præmisser for gensplejsning. Uden disse an-
61