Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet

satte gen har været undersøgt før (det såkaldte ”sag-for-sag” princip). Jo færre risici en plante er forbundet
med, jo hurtigere vil behandlingen dog gå.
I Udsætningsdirektivet er der gjort meget ud af at sikre, at godkendelsen af GM-planter foregår i åbenhed.
Dette betyder for det første, at myndighederne lægger et sammendrag af ansøgningen ud til offentligheden,
så alle og enhver i Danmark kan granske den. For det andet bliver det samme materiale sendt i offentlig
høring hos ca. 50 organisationer og myndigheder, lige fra interesseorganisationer som
Forbrugerrådet til brancheorganisationer som Dansk Industri, der alle kan komme med indsigelser. I
sidste ende er det miljøministeren, der tager beslutningen på baggrund af vurderingen fra Skov- og Naturstyrelsen
og høringssvarene.
Ifølge Udsætningsdirektivet kan etiske hensyn blive inddraget i vurderingen af, om en ansøgning skal
efterkommes. Det er således muligt at bede Det europæiske etiske råd om at udtale sig om etiske spørgsmål
af generel karakter. Tilsvarende har hvert enkelt land lov til at bede sit eget etiske råd om at udtale
sig. Ingen af de to udtalelser vil have en bindende indflydelse på godkendelsen, men de kan overbevise de
enkelte lande om at stemme for eller imod.
Når myndighederne er færdige med deres vurdering, kommer de med en anbefaling, i Danmark til Miljøministeren,
der så vender tommelfingeren op eller ned, inden ansøgningen og dens vurdering bliver
sendt afsted til granskning i de øvrige EU-lande. Det hele ender med, at EU-landene stemmer om, hvorvidt
planten skal godkendes eller ej.
Hvis GM-planten har fået det blå stempel i EU, kan den sælges i alle EU-lande. Det betyder på den ene
side, at en GM-plante, der f.eks oprindeligt er sendt til vurdering hos de svenske eller ungarske myndigheder,
kan ende med at blive dyrket i Danmark – hvis flertallet af EU-landene stemmer for dens godkendelse.
På den anden side er det sådan, at uanset hvor GM-planten oprindelig er blevet sendt til vurdering,
kommer myndighederne i alle EU-lande til at vurdere ansøgningen, og i Danmark er det besluttet også at
sende hver ansøgning til høring i offentligheden.
Når GM-planten er blevet godkendt, er den eneste mulighed, som et EU-land har for at forbyde dyrkning
af GM-planter i et bestemt område, at påvise, at der er særlige risici forbundet med, at de dyrkes netop
der.
Ud over reglerne for godkendelsen indeholder loven også bestemmelser om, hvordan de gensplejsede
planter skal behandles, når de er blevet dyrket. Eksempelvis skal en virksomhed overvåge en GM-plante
for at være sikker på, at der ikke dukker nogle uventede virkninger op. Opfører GM-planten sig mod forventning
på en sådan måde, at den måske kan gøre skade, siger loven, at myndighederne må gribe ind.
Selv om en virksomhed har fået en markedsføringstilladelse, er dette ikke altid tilstrækkeligt til, at de kan
gå i gang med at sælge GM-planterne til f.eks. landmænd og gartnere.
Der kan yderligere være gældende regler for en plantes optagelse på sortsliste. Disse regler skal overholdes
for såvel traditionelt forædlede som GM-planter. Optagelse på sortsliste er således nødvendig, uanset
at en virksomhed har fået markedsføringstilladelse. også Kriteriet for optagelse på sortsliste har dog at
gøre med rent dyrkningsmæssige egenskaber, såsom stabilitet og ensartethed. Disse regler gælder, uanset
om planten er gensplejset eller ej.
47