Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet

8. Lovgivning og forvaltning
Lovgivningen opstiller nogle regler, som alle, der vil dyrke eller sælge gensplejsede planter, skal overholde.
Desuden beskriver loven, hvordan de myndigheder, der bl.a. skal vurdere om GM-planterne skal godkendes,
skal forholde sig, når de vurderer dem.
Et synspunkt på de omfattende krav til GM-planter har, som nævnt i kapitel 2, været, at de er nødvendige
udfra en vurdering om, at gensplejsede planter kan udgøre en særlig risiko. Et andet synspunkt har været,
at stramningen er urimelig, udfra en vurdering om, at mange gensplejsede planter ikke er mere risikable
end planter, der er frembragt ved traditionel forædling.
Love og bestemmelser på GM-området
Der findes en række love, som på forskellig måde bestemmer, hvad man må m.h.t. til gensplejsede planter.
Et produkt, der indeholder gensplejset materiale, og som involverer, at gensplejsede planter skal vokse
udendørs, skal som udgangspunkt altid have to godkendelser: Dels en miljøgodkendelse, som er
beskrevet i ”Udsætningsdirektivet”, dels en godkendelse til anvendelsen. Vil man for eksempel i et EUland
dyrke en medicinproducerende plante, der skal bruges til et lægemiddel, skal man både have en
godkendelse til dyrkning efter reglerne i Udsætningsdirektivet og en godkendelse af lægemidlet efter
reglerne i lægemiddelforordningen. Den godkendelse, der gælder anvendelsen, skal man have uanset om
produktet er gensplejset eller ej, og denne del af lovgivningen vil ikke blive yderligere omtalt her.
Men der findes andre love og regelsæt, der har betydning for GM-planterne. De vigtigste af disse love er
beskrevet i det følgende, efter at vi har set lidt nærmere på Udsætningsdirektivet. Hvad angår import af
GM-produkter, skal det blot nævnes, at importerede GM-planter skal overholde præcis de samme regler
som GM-produkter, der hidrører fra EU selv.
Udsætningsdirektivet – når GM-planter skal dyrkes på åben mark
Udsætningsdirektivet bestemmer, hvad en virksomhed skal gøre for at opnå udsætnings-tilladelse (også
kaldet ”miljøgodkendelse”), dvs. tilladelse til at bringe gensplejsede organismer ud i det fri. En sådan
tilladelse åbner mulighed for, at der kan sælges frø og planter til landmænd og gartnere. Direktivet er en
europæisk ’lov’, hvilket betyder, at reglerne er ens for alle EU-lande. Dette betyder, at det ikke er muligt
for et enkelt land at gå enegang. Hvis en dansk virksomhed får godkendt en GM-plante, kan England
f.eks. ikke forbyde, at den skal sælges til engelske landmænd – og omvendt.
Reglerne for, hvornår man må dyrke GM-afgrøder, er ikke anderledes, fordi der er tale om de nye anvendelser,
som denne introduktion handler om. Uanset om der er tale om afgrøder til foder og fødevarebrug
eller til f.eks. medicinfremstilling, skal reglerne først og fremmest sikre, at der ikke opstår fare for sundhed
og miljø. Det må dog forventes, at der vil blive taget hensyn til, at de nye GM-planter har nye egenskaber.
Udsætningsdirektivet er gennemført i dansk lovgivning ved ”Lov om miljø og genteknologi”. Formålet
med loven er ifølge §1, at ”medvirke til at værne miljø og natur, så samfundsudviklingen kan ske på et
bæredygtigt grundlag i overensstemmelse med etiske værdier og i respekt for menneskers livsvilkår og
for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven skal desuden medvirke til at beskytte menneskets sundhed i
forbindelse med genteknologi”.
45