Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet

Naturens egne giftstoffer
Langt de fleste af de giftstoffer - eller toksiner - som mennesker eksponeres for i det daglige er af naturlig
oprindelse. Dvs. at toksinerne er produceret af planter, bakterier, alger, svampe, dyr eller andre former
for organismer. Vi kender alle til naturlige toksiner - og har lært at have respekt for stofferne. Vi
spiser således ikke natskygge, bulmeurt, grøn fluesvamp, frugterne fra taks eller guldregn, skarntyde
eller lærkespore. Selv når vi har med vore almindelige afgrødeplanter at gøre er vi forsigtige. F.eks. går
vi langt uden om grønne kartofler på grund af deres indhold af giftige alkaloider og har vi med fugtigt
korn eller tropiske nødder og frugt at gøre, tager vi alle forholdsregler overfor fødevarernes forurening
med svampetoksiner.
Naturlige toksiner er blandt nogle af de mest giftige stoffer, der findes på jorden; nogle er akut dødelige
som f.eks. ricin fra amerikansk olieplante eller botulisme-toksinet. Flere af de naturlige toksiner kan
forårsage kræft, f.eks. afflatoksiner (leverkræft) og ptaquilosid, et stof der findes i større mængder i
vores hjemlige ørnebregne (tarm og urinvejskræft). Man kan ikke altid forklare, hvorfor planter producerer
toksinerne. I nogle tilfælde skyldes det, at stofferne kan gøre planten mere resistent overfor angreb
af svampe og insekter - og planten kan også bruge stofferne som kemiske våben i konkurrencen
med andre plantearter (allellopati), dvs. stofferne fungerer som "naturlige" pesticider.
Til trods for at naturlige toksiner er så almindeligt forekommende har man aldrig målt for tilstedeværelsen
af disse stoffer i jord, overfladevand (søer, vandløb) og i grundvand. Da der imidlertid aldrig er
målt for stofferne i miljøet kan vi ikke i dag sige, om det er et problem eller ej. Grundlaget for at afgøre
om biologisk aktive stoffer - udskilt fra GM-planter på samme måde som naturlige
toksiner fra den vilde natur eller afgrødeplanter - skulle kunne påvirke jord- og vandkvalitet er således
i dag meget ringe.
Hvad sker der, hvis mennesker utilsigtet indtager de ny GM-planter?
Mange af de stoffer, der produceres af gensplejsede planter, herunder de medicinske stoffer, stivelse eller
olier til industribrug og enzymer, vil være ugiftige eller kun svagt giftige, dvs. på niveau med de øvrige
ting man spiser. Virkningen vil være ubetydelig, når de først er blevet ’fortyndet’ i den afgrøde eller fødevare,
hvori GM-planterne er havnet, og blevet nedbrudt i fordøjelsen.
Vore fødevarer indeholder allerede i dag en lang række af giftige stoffer. Der findes f.eks. små mængder
svampegifte i blåskimmelost, kornprodukter og rosiner – hvilket er årsagen til, at børn under 3 år kun må
spise 50 g rosiner om ugen. Små mængder af det ekstremt giftige cyanid er det, der får f.eks. ”søde mandler”
til at smage sødt.
Jan Pedersen, der vurderer sundhedsrisici i forbindelse med godkendelser af gensplejsede organismer ved
Danmarks Fødevareforskning, konstaterer dog, at der i medicinske stoffer er tale om stoffer, som er skabt
til at have en biologisk effekt. Dette giver i sig selv anledning til en vis forsigtighed. Der findes eksempler
på GM-planter, der producerer stoffer, som ikke nedbrydes i fordøjelsen, og som bevarer deres virkning
ved meget lave koncentrationer.
Et eksempel er afgrøder, der producerer menneskelige hormoner, som skal bruges til at påvirke immunforsvaret,
f.eks. at undertrykke det hos patienter, der har fået overført nye organer, således at organerne
ikke bliver afstødt. De såkaldte cytokiner kan overleve i den menneskelige fordøjelse og dermed bevare
29