Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet

Traditionel planteavl har sine begrænsninger
Den traditionelle forædlingsteknik har sine naturlige begrænsninger: Dels er det kun muligt at hente nye
arveegenskaber blandt de slægtninge, som afgrøden er i stand til at få frugtbart afkom med, dels kan
processen som beskrevet være langsommelig, besværlig og føre til mange uønskede egenskaber.
I anden halvdel af det 20. århundrede opdagede man, at arvematerialet kunne påvirkes, bl.a. ved bestråling.
Ved at bestråle frø laver man små ændringer i generne – mutationer – som typisk er skadelige for
planten. Men nogle gange opstår der også en ny, brugbar egenskab. Bestrålingen skader imidlertid planten,
og mange gener kan utilsigtet være ændret på uforudsigelige vis. Planten bliver ofte forkrøblet og
har en ringere ydelse. For at genoprette skaderne må man i gang med det langsommelige arbejde med at
genvinde en god ydeevne. Ofte er dette ikke muligt, fordi mange gener er blevet ændret i uheldig retning
af bestrålingen. Men for planter, der ikke kan forædles ved krydsning, er bestråling måske det eneste
alternativ.
Ved genteknologisk forædling slipper man for begrænsningerne kendt fra traditionel forædling, eftersom
man ikke behøver at krydse eller bestråle planterne for at opnå en ny egenskab. Man kan styre hvilke
gener, planten får, ligesom man i princippet kan hente velkendte og velbeskrevne gener fra en hvilken
som helst organisme – også mennesket – og sætte disse ind i en plante. Det er muligt, fordi alle organismers
arvemateriale fungerer på stort set samme måde. ”Aflæsningen” af arvematerialet sker, populært
sagt, uden skelen til hvor arvematerialet stammer fra.
Dette er alt taget i betragtning en stor fordel for planteavlere. Der er dog indtil videre begrænsninger mht.
hvilke egenskaber, der kan overføres. Det skyldes, at man kun i forholdsvis få tilfælde har det nødvendige
detaljerede kendskab til sammenhængen mellem de gener, der er velbeskrevne, og de respektive egenskaber.
Mange egenskaber involverer, som nævnt, flere gener, der af og til indgår i et kompliceret samspil
med hinanden og derved kan blive påvirket på uønsket vis af det omgivende miljø. Den manglende viden
om disse samspil gør, at det er meget svært at overføre egenskaber, der er betinget af mere end blot få
gener. Her kan traditionel forædling i nogle tilfælde være mere effektiv end genteknologien.
At artsgrænserne ikke mere udgør en barriere for, hvordan man på kontrolleret vis kan søge efter egenskaber,
giver planteforædleren en større frihed til at vælge de relevante egenskaber. Han kan eksempelvis
indsætte et menneskegen i en plante, og dermed få den til at producere et protein på samme måde,
som mennesker selv producerer det i kroppen. Den danske virksomhed Novo Nordisk A/S bruger således
denne teknik ved i en bagegærcelle at indsætte det menneskegen, der sørger for produktionen af hormonet
insulin (insulin bruges til sukkersygebehandling).
Ved gensplejsning kommer alle verdens organismer i teorien til at udgøre ét stort katalog af egenskaber,
hvoraf en del af dem i dag kan overflyttes til planter. Dette betyder ikke at de pågældende processer ikke
foregår i naturen, for det gør de, men blot at man ikke har mulighed for at opdage de tilfælde, hvor der
overføres gener mellem fjerntstående arter. I enkelte tilfælde kan man sandsynliggøre, at gener er overført
på tværs af artsgrænserne, hvilket indikerer, at de pågældende gener må bibringe den organisme, der
har modtaget generne, noget positivt, idet arten har opnået konkurrencefordele ved tilførslen af de
”fremmede” gener. På en mark kan det være anderledes; her kan GM-planter, der har fået tilført særlige
egenskaber, f.eks. evne til at producere en særlig type medicin, godt dyrkes uden at disse nye planter ved
spredning i naturen vil have en konkurrencemæssig fordel. Det skyldes, at konkurrenceforholdene i marken
er væsentligt forskellige fra dem i den vilde natur. Der findes dog også eksempler på, at GM-planter
har fået tilført egenskaber, der giver dem en konkurrencemæssig fordel ved spredning til den vilde natur,
f.eks. hvis planten i forhold til dens vilde slægtninge har større modstandsdygtighed overfor skadevoldere.
16