Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

DNA: Langstrakt molekyle, som vores arvemasse er opbygget af, der bl.a. rummer vores gener. Agrobacterium tumefaciens: På dansk rodhalsbakterien – en jordbundsbakterie , der har den særlige, men ikke unikke egenskab, at den kan sende en del af sit DNA ind i arvemassen på mange forskellige planter. Herved får den planten til at skabe nogle udvækster, der udskiller stoffer, som rodhalsbakterien lever af. Dens gensplejsningsegenskaber udnyttes til at indsætte gener i planter i forbindelse med genmodificering. Der findes dog også andre teknikker. Stivelse: Lange kæder af sukkermolekyler, som mange planter bruger som energilager. Til sammenligning bruger mennesket primært fedt som energilager. 58
Appendix: Holdninger til GM-planter I dette appendiks præsenteres to korte kommentarer fra to centrale aktører, der i fremtiden vil skulle forholde sig til de nye GM-planter. (En tredje kommentar fra landbrugetet er på vej) Kommentarer til introduktionsmaterialet fra Klaus K. Nielsen, Forskningschef, DLF-TRIFOLIUM A/S I de kommende år vil europæiske landmænd og forbrugere kunne tilbydes en række GM-afgrøder med økonomiske, miljømæssige, sundhedsmæssige og kvalitetsmæssige fordele. Disse omfatter afgrøder med herbicidtolerance, insektresistens, resistens mod virus- og svampesygdomme, øget modstandsdygtighed overfor kulde og tørke samt produkter med bedre kvalitet og sundhedsfremmende effekter. Mange af de teknologier og egenskaber, som udvikles til afgrøder bestemt til foder eller fødevarer har store anvendelsespotentialer også i prydplanter og andre ”non-food” afgrøder. Dette gælder ikke mindst teknologier, som mindsker miljøbelastningen og brugen af indsatsfaktorer som vand, gødskning og sprøjtemidler. Tørketolerante græsplæner, som ikke kræver vanding i tørre somre og som holder sig smukke og grønne næsten uden brug af gødskning, samt prydplanter, som ikke angribes af svampesygdomme, hvilket giver længere holdbarhed og mindsket brug af pesticider, er oplagte eksempler på nye GM-planter med klare kvalitets- og miljøgevinster. Nytteværdien af sådanne produkter må afgøres af dem af os, som vælger at købe og dyrke disse planter, ligesom nytteværdien – rettere ”herlighedsværdien” - af en blå rose eller et selvlysende grantræ kun kan afgøres af den enkelte forbruger. Det vigtige i denne sammenhæng er, at alle disse nye GM-planter inden de markedsføres har været underlagt samme grundige sikkerhedsvurdering og godkendelsesprocedure, som gælder for GM planter til foder og fødevarer. Der kan i denne sammenhæng ikke på forhånd laves entydige lister over, hvilke produkter vi bør tillade, og hvilke vi bør forbyde. Dette må vurderes af sagkundskaben og myndighederne sag for sag og vil afhænge både af den specifikke planteart og effekten af den tilførte egenskab. For planter som let krydser med andre dyrkede eller vilde planter er det afgørende, at det introducerede gen ikke giver planten en stor konkurrencefordel i naturen. I så fald må produktet kombineres med en indeslutnings-mekanisme, som tager vare på genspredningen. GM-planter, der funger som ”grøn fabrik” til produktion af enzymer eller andre stoffer til tekniske anvendelser, har store perspektiver. Denne produktionsform kan i mange tilfælde erstatte kemiske produkter og processer og der kan opnås energibesparelser. For stoffer som normalt udvindes fra eksempelvis blodpræparater eller dyreorganer elimineres risikoen for overførsel af farlige virussygdomme, hvis disse i stedet kan produceres i planter. Som eksempel producerer en amerikansk virksomhed nu proteinet trypsin i gensplejsede majsplanter. Trypsin har forskellige kommercielle anvendelser, bla. som hjælpestof i forbindelse med produktion af insulin, vacciner og sårheling. Hidtil er den kommercielt tilgængelige trypsin blevet udvundet fra svine-busspytkirtler. Internationalt er der igennem en årrække satset milliarder af forskningsmidler på dette område, og indenfor flere nicher er det allerede nu vanskeligt at operere pga. udenlandske aktørers dominerende patentpositioner og markedsandele - så Danmark skal på banen nu, hvis vi vil have del i denne attraktive produktion. Pga. vores højt udviklede og effektive landbrugssektor vil det være oplagt at satse mere målrettet på en effektiv dansk niche-produktion af udvalgte industrielle produkter fra GM-planter. Hvorvidt 59
Page 1:
Nye gensplejsede planter til nye fo
Page 5 and 6:
Indhold Nye gensplejsede planter ti
Page 7 and 8: 1. Nye gensplejsede planter til nye
Page 9 and 10: skal vi have et indblik i, hvad der
Page 11 and 12: Figur 1: Planter består ligesom me
Page 13 and 14: firmaer har alligevel besluttet at
Page 15 and 16: Så længe der har været landbrug,
Page 17 and 18: Hvilken erfaring er der med gensple
Page 19 and 20: 3. Tre nye anvendelser af gensplejs
Page 21 and 22: Der bliver endnu ikke solgt medicin
Page 23 and 24: Danmark. Et svensk firma, Amylogene
Page 25 and 26: 4. Etik Vi bruger alle hver eneste
Page 27 and 28: 5. Sundhed GM-planter kan få en po
Page 29 and 30: Naturens egne giftstoffer Langt de
Page 31 and 32: Der kan også ske det, at frø bliv
Page 33 and 34: Figur 6: Forskellige muligheder for
Page 35 and 36: ingen med Bt-planter har vist, at p
Page 37 and 38: Situationen er den, at vi allerede
Page 39 and 40: Fordele for miljøet Ligesom der ka
Page 41 and 42: Ifølge Erik Østergård Jensen, Å
Page 43 and 44: Dette vil også i vidt omfang være
Page 45 and 46: 8. Lovgivning og forvaltning Lovgiv
Page 47 and 48: satte gen har været undersøgt fø
Page 49 and 50: Sameksistensloven - at sikre valgfr
Page 51 and 52: Miljø Nogle af de varianter af kar
Page 53 and 54: Industriafgrøder: Raps med ændret
Page 55 and 56: Anvendelsen af insektmidler på jul
Page 57: 10. Ordforklaring Transgen: Det gen
Page 61 and 62: Kommentarer til introduktionsmateri
Page 63: Appendix II: Navneliste over faglig
show all

Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?