Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet

10. Ordforklaring
Transgen: Det gen, som er blevet indsat i den gensplejsede plante for at give den en ny, ønsket egenskab.
Transgenet kan komme fra andre planter, men kan også komme fra dyr, bakterier, svampe eller mennesker.
Det kan også helt eller delvis være fremstillet i laboratoriet. Overflytning af gener mellem meget
forskellige arter er mulig, fordi arvematerialet er opbygget på stort set samme måde i alle organismer.
Udtrykket transgen bruges også til at beskrive den organisme, der har fået indsat et nyt gen; en ”transgen
laks” er for eksempel en laks, der har fået indsat et transgen.
Transformation/transformant: Transformationen er den proces, der fører til, at organismen er blevet
gensplejset. Herved er organismen blevet til en transformant.
Genmodificeret: Betyder det samme som gensplejset, nemlig at man har indsat et eller flere nye gener
(”transgener”), der medfører, at den gensplejsede organisme får nogle egenskaber, og dermed ofte gør den
mere værdifuld.
Hybrid: Afkom, der er produktet af, at to genetisk forskellige typer af planter (f.eks. arter eller underarter)
krydser sig med hinanden.
Diagnosticere: At stille en diagnose, dvs. at bestemme, hvad der er årsagen til en patients lidelse.
Enzym: Den store gruppe af proteiner, der deler eller ændrer forskellige stoffer uden selv at blive forbrugt.
Enzymnavne har typisk endelsen ”-ase”. F.eks. findes der en række ”lipaser”, der nedbryder fedt (”lipid” er
et andet ord for fedtmolekyle).
Protein: Molekyle, der dannes af levende organismer efter opskrift fra gener. De bruges overalt i organismen,
f.eks. som byggematerialer, ’maskiner’ og enzymer. Muskler består f.eks. af proteiner, der kan
’kravle’ op ad hinanden, og derved ’spænde’ eller forkorte musklen. Se også kapitel 2.
Arvemasse: Er opbygget af DNA i lange molekyler, der kendes i oprullet form som kromosomer. DNA’et
indeholder bl.a. vores gener (se nedenfor). DNA’et videregives til vores børn gennem æg- og sædcellen,
der hver indeholder ét sæt af kromosomer (i ialt 23). Når de smelter sammen, opstår der en celle med to
sæt kromosomer (dvs. i alt 46), som alle de øvrige celler indeholder.
Antistof: En central del af vores immunforsvar, som f.eks. binder sig til fremmedlegemer. Idet de gør dette,
sender de f.eks. et signal til immunforsvarets hvide blodlegemer om at gå til angreb. Opbygget af flere
proteiner.
Hormon: Signalstof, der bruges af kroppens forskellige dele til indbyrdes at kommunikere. Hormoner kan
være proteiner, men også andre stoffer. Insulin er et protein, der hos raske personer udskilles til blodet af
bugspytkirtlen, når sukkerniveauet i blodet er højt. Når insulinet binder sig til cellerne rundt i kroppen,
begynder disse at optage sukker fra blodet.
Gen: Den del af DNA’et, der fortæller vores celler bl.a. hvilke proteiner, der skal produceres. Proteinerne
indgår i et netværk med hinanden og med andre molekyler, og spiller sammen med miljøet for at danne
organismers egenskaber.
57