Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet

Det, der fylder mest i loven, er beskrivelsen af, hvordan GM-plantens risiko for natur og sundhed skal
undersøges, og hvorledes negative konsekvenser undgås. Myndighederne ser primært på to ting, når de
skal tage stilling til en ansøgning om godkendelse af en GM-plante: risikoen for miljøet, herunder landbruget,
og risikoen for menneskers sundhed. Man kalder de to vurderinger for ”risikovurderinger”. I
Danmark er det Skov- og Naturstyrelsen, der behandler ansøgningen. Skov- og Naturstyrelsen beder henholdsvis
eksperter fra Danmarks Miljøundersøgelser om at vurdere de miljømæssige konsekvenser, fra
Danmarks Fødevareforskning om at vurdere de sundhedsmæssige konsekvenser og eksperter fra Plantedirektoratet
om at vurdere de landbrugsmæssige konsekvenser.
Virksomheden, der ansøger om godkendelse, er forpligtet til at indsende en fyldestgørende information
om den plante, de vil markedsføre, til myndighederne i et EU-land. Hvilke informationer en godkendelse
kræver, står beskrevet i et langt bilag til loven. Der er tale om et meget omfattende materiale, der skal
muliggøre en vurdering af alle de risici, man har mistanke om, såsom allergifremkaldende egenskaber,
giftighed, invasive egenskaber, kemiske påvirkninger og uventede ændringer. Eksempelvis det i loven, at
virksomheden skal beskrive alle usikkerheder, uanset hvor små de måtte være.
For at kunne indsende denne information skal firmaerne udføre en lang række undersøgelser, der typisk
varer flere år. Derpå indsender de deres forsøgsresultater til myndighederne. Myndighederne skal vurdere
både de kort- og langsigtede samt de direkte og indirekte virkninger, og kan vælge at bede om flere
informationer, efter at de har gransket ansøgningen. De kan også vælge at opstille en række betingelser
for, at GM-planten må dyrkes – f. eks. at den kun må dyrkes i områder, hvor der ikke findes beslægtede
afgrødearter eller vilde slægtninge.
Myndighedernes vurderinger er altid forbundet med en vis usikkerhed, og derfor er en godkendelse aldrig
ensbetydende med, at der er ingen risiko er. I indledningen til loven står der dels, at forsigtighedsprincippet
er blevet fulgt ved udformningen af direktivet, dels, at meningen er, at myndighederne skal
følge ”forsigtighedsprincippet” når de vurderer GM-planterne. Men hvad betyder dette? Betydningen af
forsigtighedsprincippet har været omstridt. Ligesom de fleste andre definitioner af forsigtighedsprincippet
er den defintion, som EU selv har vedtaget, ret uklar. Det vigtigste i princippet er måske, at man ikke
behøver at bevise, at en GM-plante er til fare for at afvise den – man kan nøjes med at have en velbegrundet
mistanke. Det er dog fortsat uklart, hvad dette indebærer.
En betingelse for, at en GM-plante kan godkendes til at vokse på åben mark, er, at virksomheden har undersøgt,
hvad der sker, når man prøver at lade den vokse på åben mark. Det kan virke som et mærkeligt
paradoks: for at afgøre, om det er for risikabelt at lade planten vokse udendørs, må man prøve at lade den
gøre det! Men baggrunden er, at førend virksomheden får lov til at afprøve afgrøderne udendørs, må den
foretage en masse undersøgelser i drivhuse. Og forud for det må man have undersøgt planten i laboratoriet,
for at få tilladelse til drivhusdyrkning. På denne måde sænker man indeslutningskravet skridt for
skridt, efterhånden som den viden, man har om planten, bliver større (”trin-for-trin” princippet). Også
selve afprøvningen på forsøgsmarkerne vil ske etapevis. I begyndelsen vil man måske kræve særligt lange
isolationsafstande til andre marker, eller måske starter man med at udsætte planter, der har spiret i
laboratoriet, for at sikre sig mod, at der efterlades uspirede frø i marken. Efterhånden som man lærer
afgrøden at kender, slækker man gradvist på sikkerhedsforanstaltningerne. Samtidig bliver hver mark
overvåget af amterne.
Når myndighederne skal tage stilling til, hvilke informationer der skal til, for at en plante kan godkendes,
sammenholder de informationerne fra de forsøg, som virksomheden har lavet, med den viden, de i øvrigt
har – f.eks. om plantetypen er kendt for at være en hårdnakket ukrudtsplante, eller om transgenet kan
forårsage miljø- eller sundhedsproblemer. Myndighederne skal kræve, at virksomheden foretager nye
undersøgelser, hver gang de ansøger om en ny godkendelse – og det uanset om både planten og det ind-
46