Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet

3. Tre nye anvendelser af gensplejsede planter
I dette afsnit beskrives tre nye anvendelser af gensplejsede planter inden for medicin, industri og prydplanter.
Ved vurdering af disse nye anvendelser bør man erindre sig, at de i givet fald vil erstatte eksisterende
produktioner på forskellig vis. Gensplejsede planter til medicinsk anvendelse vil således erstatte processer
og produktioner i den farmaceutiske industri. Tilsvarende kunne industrielle anvendelser erstatte
processer og produktioner i den kemiske industri.
Derimod vil gensplejsede prydplanter være udtryk for, at de pågældende planter er fremskaffet ved en
metode, der er et alternativ til traditionel planteforædling.
Det skal bemærkes, at de eksempler, der bringes i skemaerne nedenfor, er hentet fra enkelte, mere omfattende
redegørelser 1 samt fra omtaler i forskellige sammenhænge, lokaliseret på Internettet. Troværdigheden
af sidstnævnte er vanskelig at undersøge, og desuden kan f.eks. ejerforhold have ændret sig.
Manglende data vil ofte skyldes, at de pågældende virksomheder ikke har offentliggjort de pågældende
data.
Medicin
Planter kan bruges til at producere medicin, på samme måde som man siden midten af 1980’erne har fået
f.eks. mikroorganismer til at producere hormoner, såsom insulin og væksthormon. Man kan således indsætte
et menneskegen i planten og få den til at producere stoffer, som personer med f. eks. sukkersyge
eller dværgvækst mangler.
Der kan også indsættes et gen fra en sygdomsfremkaldende bakterie, hvilket gør, at planten producerer
den del af bakterien, som menneskers immunforsvar reagerer på. Denne del kan udvindes af planten og
vil kunne fungere som en vaccine imod sygdomsbakterien. Et amerikansk firma, Large Scale Biology,
satser på med samme teknik at udvikle individuelle kure mod kræft. Idéen er, at man i planter indsætter
gener fra kræftceller, hentet fra patientens krop. Disse GM-planter producerer nu de stoffer, som kroppens
immunforsvar skal reagere på for at nedkæmpe kræftcellerne. Idet de indsprøjtes, håber man, at de
fungerer som en vaccine mod lige præcis den kræftsygdom, som patienten lider af.
En af de nyere og i dag meget anvendte metoder til bekæmpelse af sygdomme bygger på brugen af antistoffer.
Antistoffer udgør en central del af menneskets eget immunforsvar, idet de ødelægger fremmedlegemer
eller binder sig til dem som signal til det øvrige immunforsvar om at gå til angreb. Antistoffer har
mange anvendelser, lige fra forebyggelse af forkølelse og huller i tænderne til behandling af kræft og
leddegigt.
1
Se fx:Non-food GM-crops: New Dawn or False Hope? (Sue Mayer, Genewatch, UK):
Part 1: Drug-production (august 2003)
Part 2: Grasses, Flowers, Trees, Fibre Crops and Industrial Uses (marts 2004)
Begge: http://www.genewatch.org/CropsAndFood/reports.htm
Harvest on the Horizon: Future Uses of Agricultural Biotechnology (Pew initiative, september 2001)
http://pewagbiotech.org/research/harvest/;
Fieldwork: weighing up the costs and benefits of GM crops. Analysis papers (UK Cabinet Office, juli 2003)
http://www.pm.gov.uk/files/pdf/GManalysis1234.pdf;
19