28.07.2013 Views

Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet

Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet

Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Industriafgrøder: Raps med ændret olieindhold<br />

I 1992 begyndte det amerikanske firma Calgene Inc. (nu en del af Monsanto) at dyrke forsøgsmarker med<br />

en rapstype, hvis indhold af olie var ændret, så der kunne udvindes såkaldt lauratolie (”Laurical”). Lauratolie<br />

har nogle særlige egenskaber, der gør den brugbar i f. eks. produktionen af kosmetik, sæber og nylon<br />

samt i fødevareindustrien.<br />

Kilde: Forskellige internetsider, herunder www.agbios.com og http://www.usask.ca/<br />

Teknologi<br />

Navnet laurat kommer fra en plante, der er kendt for at producere lauratolie, nemlig laurbær. Herfra<br />

kommer gen, , som man har indsat i rapsen.<br />

Sundhed<br />

Lauratolien er ikke giftig, idet den også bruges i fødevareindustrien.<br />

Miljø<br />

Raps krydser let med andre raps<strong>planter</strong>, herunder ukrudtsplanten agerkål, der vokser i, men ikke udenfor,<br />

danske rapsmarker.<br />

Raps der producerer lauratolie<br />

Økonomi<br />

USA’s import af lauratolie fra lande som Malaysia og Filippinerne udgør ca. en halv mia. dollars om året.<br />

Lauratolie findes naturligt i f.eks. mælk, men i Europa ingen steder i mængder, der <strong>til</strong>lader, at man kan<br />

udvinde det. I den <strong>gensplejsede</strong> raps udgør lauratolien ca. 40 procent af det samlede olieindhold. Trods<br />

stor optimisme i begyndelsen har lauratolie ikke kunnet konkurrere på fødevaremarkedet og bruges i dag<br />

kun i enkelte sammenhænge som erstatning for kakaosmør. Monsanto forbedrer dog løbende på afgrøden.<br />

Rapsens tendens <strong>til</strong> at udveksle pollen med andre raps<strong>planter</strong> udgør en økonomisk trussel, da indkrydsning<br />

fra konventionel raps kan gøre produktionen værdiløs. Derfor er det en betingelse, at GMrapsen<br />

dyrkes langt væk fra andre raps<strong>planter</strong>. Det er ligeledes problemfyldt, at raps erfaringsmæssigt<br />

efterlader mange frø på marken efter høst. Hvis frø fra traditionel raps spirer sammen med GM-raps, kan<br />

produktionen også mislykkes.<br />

Lovgivning<br />

Den første kommercielle GM-raps-produktion begyndte i 1994 i USA. Der er ikke ansøgt om godkendelse<br />

<strong>til</strong> dyrkning i Europa.<br />

53

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!