Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet
Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet
Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Industriafgrøder: Raps med ændret olieindhold<br />
I 1992 begyndte det amerikanske firma Calgene Inc. (nu en del af Monsanto) at dyrke forsøgsmarker med<br />
en rapstype, hvis indhold af olie var ændret, så der kunne udvindes såkaldt lauratolie (”Laurical”). Lauratolie<br />
har nogle særlige egenskaber, der gør den brugbar i f. eks. produktionen af kosmetik, sæber og nylon<br />
samt i fødevareindustrien.<br />
Kilde: Forskellige internetsider, herunder www.agbios.com og http://www.usask.ca/<br />
Teknologi<br />
Navnet laurat kommer fra en plante, der er kendt for at producere lauratolie, nemlig laurbær. Herfra<br />
kommer gen, , som man har indsat i rapsen.<br />
Sundhed<br />
Lauratolien er ikke giftig, idet den også bruges i fødevareindustrien.<br />
Miljø<br />
Raps krydser let med andre raps<strong>planter</strong>, herunder ukrudtsplanten agerkål, der vokser i, men ikke udenfor,<br />
danske rapsmarker.<br />
Raps der producerer lauratolie<br />
Økonomi<br />
USA’s import af lauratolie fra lande som Malaysia og Filippinerne udgør ca. en halv mia. dollars om året.<br />
Lauratolie findes naturligt i f.eks. mælk, men i Europa ingen steder i mængder, der <strong>til</strong>lader, at man kan<br />
udvinde det. I den <strong>gensplejsede</strong> raps udgør lauratolien ca. 40 procent af det samlede olieindhold. Trods<br />
stor optimisme i begyndelsen har lauratolie ikke kunnet konkurrere på fødevaremarkedet og bruges i dag<br />
kun i enkelte sammenhænge som erstatning for kakaosmør. Monsanto forbedrer dog løbende på afgrøden.<br />
Rapsens tendens <strong>til</strong> at udveksle pollen med andre raps<strong>planter</strong> udgør en økonomisk trussel, da indkrydsning<br />
fra konventionel raps kan gøre produktionen værdiløs. Derfor er det en betingelse, at GMrapsen<br />
dyrkes langt væk fra andre raps<strong>planter</strong>. Det er ligeledes problemfyldt, at raps erfaringsmæssigt<br />
efterlader mange frø på marken efter høst. Hvis frø fra traditionel raps spirer sammen med GM-raps, kan<br />
produktionen også mislykkes.<br />
Lovgivning<br />
Den første kommercielle GM-raps-produktion begyndte i 1994 i USA. Der er ikke ansøgt om godkendelse<br />
<strong>til</strong> dyrkning i Europa.<br />
53