Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet

Appendix: Holdninger til GM-planter
I dette appendiks præsenteres to korte kommentarer fra to centrale aktører, der i fremtiden vil skulle
forholde sig til de nye GM-planter. (En tredje kommentar fra landbrugetet er på vej)
Kommentarer til introduktionsmaterialet fra Klaus K. Nielsen, Forskningschef,
DLF-TRIFOLIUM A/S
I de kommende år vil europæiske landmænd og forbrugere kunne tilbydes en række GM-afgrøder med
økonomiske, miljømæssige, sundhedsmæssige og kvalitetsmæssige fordele. Disse omfatter afgrøder med
herbicidtolerance, insektresistens, resistens mod virus- og svampesygdomme, øget modstandsdygtighed
overfor kulde og tørke samt produkter med bedre kvalitet og sundhedsfremmende effekter.
Mange af de teknologier og egenskaber, som udvikles til afgrøder bestemt til foder eller fødevarer har
store anvendelsespotentialer også i prydplanter og andre ”non-food” afgrøder. Dette gælder ikke mindst
teknologier, som mindsker miljøbelastningen og brugen af indsatsfaktorer som vand, gødskning og sprøjtemidler.
Tørketolerante græsplæner, som ikke kræver vanding i tørre somre og som holder sig smukke
og grønne næsten uden brug af gødskning, samt prydplanter, som ikke angribes af svampesygdomme,
hvilket giver længere holdbarhed og mindsket brug af pesticider, er oplagte eksempler på nye GM-planter
med klare kvalitets- og miljøgevinster. Nytteværdien af sådanne produkter må afgøres af dem af os, som
vælger at købe og dyrke disse planter, ligesom nytteværdien – rettere ”herlighedsværdien” - af en blå rose
eller et selvlysende grantræ kun kan afgøres af den enkelte forbruger. Det vigtige i denne sammenhæng
er, at alle disse nye GM-planter inden de markedsføres har været underlagt samme grundige sikkerhedsvurdering
og godkendelsesprocedure, som gælder for GM planter til foder og fødevarer. Der kan i denne
sammenhæng ikke på forhånd laves entydige lister over, hvilke produkter vi bør tillade, og hvilke vi bør
forbyde. Dette må vurderes af sagkundskaben og myndighederne sag for sag og vil afhænge både af den
specifikke planteart og effekten af den tilførte egenskab. For planter som let krydser med andre dyrkede
eller vilde planter er det afgørende, at det introducerede gen ikke giver planten en stor konkurrencefordel
i naturen. I så fald må produktet kombineres med en indeslutnings-mekanisme, som tager vare på genspredningen.
GM-planter, der funger som ”grøn fabrik” til produktion af enzymer eller andre stoffer til tekniske anvendelser,
har store perspektiver. Denne produktionsform kan i mange tilfælde erstatte kemiske produkter
og processer og der kan opnås energibesparelser. For stoffer som normalt udvindes fra eksempelvis
blodpræparater eller dyreorganer elimineres risikoen for overførsel af farlige virussygdomme, hvis disse i
stedet kan produceres i planter. Som eksempel producerer en amerikansk virksomhed nu proteinet trypsin
i gensplejsede majsplanter. Trypsin har forskellige kommercielle anvendelser, bla. som hjælpestof i
forbindelse med produktion af insulin, vacciner og sårheling. Hidtil er den kommercielt tilgængelige
trypsin blevet udvundet fra svine-busspytkirtler.
Internationalt er der igennem en årrække satset milliarder af forskningsmidler på dette område, og indenfor
flere nicher er det allerede nu vanskeligt at operere pga. udenlandske aktørers dominerende patentpositioner
og markedsandele - så Danmark skal på banen nu, hvis vi vil have del i denne attraktive
produktion. Pga. vores højt udviklede og effektive landbrugssektor vil det være oplagt at satse mere målrettet
på en effektiv dansk niche-produktion af udvalgte industrielle produkter fra GM-planter. Hvorvidt
59