Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet

I USA, der er det land, der producerer de største mængder af gensplejsede fødevareafgrøder, og hvor flere
hundrede millioner af mennesker og endnu flere dyr har spist gensplejsede fødevarer, er der efter godt ti
år ikke opdaget nogen større negative effekter. Det kan dog muligvis skyldes, at man ikke har undersøgt
de mulige effekter så grundigt, konkluderer en dansk rapport om de amerikanske erfaringer med GMplanterne
(Cebra/BioTIK 2003). Rapporten fortæller også, at den økonomiske fordel ved som landmand at
dyrke GM-afgrøderne har været beskeden, hvilket i høj grad skyldes, at de store fødevareproducenter har
frygtet forbrugerreaktionerne i såvel USA som Europa. Hovedbegrundelsen for, at de amerikanske landmænd
valgte at dyrke GM-afgrøder, var ikke, at de dermed opnåede et større udbytte, men at de kunne
opnå besparelser på driften, idet GM-afgrøder er forbundet med mindre arbejde end de konventionelle
sorter.
Der er eksempler på at man har skabt traditionelle GM-planter som har haft deciderede uønskede egenskaber.
Sådanne GM-planter er dog aldrig nået ud af forsøgsstadiet. Blandt de mest omtalte eksempler
var virksomheden Pioneers overførsel af et gen fra en paranød, som indeholder allergifremkaldende proteiner,
til en sojaplante m.h.p. at forøge sojaens næringsværdi. Det viste sig at være netop det gen, der
gjorde paranød-allergikere allergiske, hvorfor de også blev allergiske overfor GM-sojabønner. Problemet
blev opdaget under de indledende undersøgelser og projektet kasseret på et meget tidligt stadium. Flere
firmaer, bl.a. danske DLF-trifolium, arbejder på at fjerne de allergifremkaldende stoffer fra forskellige
planter ved hjælp af genteknologi.
Undersøgelser har vist, at der i visse tilfælde har været sundhedsmæssige fordele ved at erstatte traditionelle
afgrøder med GM-afgrøder. Bl.a. har GM-bomuld, der bruges sammen med ukrudtsmidlet Roundup,
afløst produktioner med langt mere giftige ukrudtsmidler.
Det er dog alt i alt på nuværende tidspunkt ikke muligt at afvise, at der på længere sigt vil vise sig negative
effekter på miljøet som følge af brugen af de nuværende GM-planter. I EU bestemte man sig i 1999 for
at tage en tænkepause på tre år, hvor ingen gensplejsede planter ville få godkendelse til kommerciel
dyrkning. Hverken i USA eller Europa har virksomhedernes eller politikernes fravalg af gensplejsede afgrøder
dog været bestemt af en konkret sikkerhedsmæssig mistanke.
I 2001 blev en ny, strengere lovgivning for GM-afgrøder og fødevarer indført for at imødekomme forbrugernes
bekymring, se senere kap. 9. I dag skal gensplejsede afgrøder og fødevarer gennemgå en meget
omfattende risikovurdering. Et synspunkt på stramningen har været, at den var nødvendig ud fra en
vurdering af, at gensplejsede planter kan udgøre en særlig risiko. Et andet synspunkt har været, at
stramningen er urimelig, ud fra en vurdering af, at mange gensplejsede planter ikke udgør større risici
end planter, der er frembragt ved traditionel forædling.
GM Bomuld
18