Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet

Brug af fødevareafgrøder i forhold til ikke-fødevareafgrøder
Kritikere advarer imod at dyrke GM-planter på åben mark, hvis der er tale om en afgrøde, der samtidig
bliver brugt til fødevareafgrøder i samme område. Af frygt for dårlig omtale foranlediget af sammenblanding
med fødevarer, besluttede den amerikanske forening af bioteknologiske industrier i 2002, at der
ikke må dyrkes medicinske afgrøder i områder, hvor den samme afgrøde dyrkes som fødevare.
Ifølge Erik Østergård Jensen, Århus Universitet, er der imidlertid i forbindelse med medicinproduktion en
fordel ved netop at anvende fødevareafgrøder, da man ikke behøver at identificere og fjerne eventuelle
giftstoffer. Desuden er fødevareafgrøder allerede udviklet til en høj ydelse – en egenskab, som det tager
mange år at udvikle.
Jan Pedersen fra Danmarks Fødevareforskning, som er den myndighed, der i Danmark vurderer, om gensplejsede
planter vil indebære sundhedsrisici, foreslår, at man indsplejser et markørgen i de medicinske
afgrøder, så man altid kan spore dem. Det kunne være et gen, der permanent farver afgrøden rød. Der
findes markørfarvestoffer, der ligefrem er sunde at spise, ligesom der er teknikker til at få dem produceret
i de plantedele, der også producerer det nye indholdsstof. Teknikken er dog ikke 100 procent driftssikker,
da markørgenet kan blive slukket af planten.
Vi har allerede en vis erfaring med at håndtere fødevarer, der ligner hinanden, men skal holdes adskilt.
Der dyrkes således i dag på danske marker kartoffelsorter, , som ikke er egnet til direkte salg til forbrugerne,
men skal bruges i fødevareindustrien. I industrien er man ikke interesseret i sammenblanding, da
dette kan forringe kvaliteten af det produkt, eksempelvis kartoffelchips, der skal sælges.
Derudover findes der i dag teknologier, af hvilke nogle stadigvæk er under udvikling, som kan sikre, at
der ikke foregår en forgiftning forårsaget af det stof, som planten producerer, selv hvis egenskaben overføres
til andre planter eller blandes i menneskeføde:
Det er muligt
• at få planten til kun at producere et givet stof, når planten behandles med et bestemt stof, såsom
sprit
• at få planten til at producere stoffet i en inaktiv form, der kan aktiveres ved, at man tilsætter et bestemt
enzym
• at gøre brug af planter, hvis frø ikke er fordøjelige; hvis man samtidig får planten til kun at producere
det aktive stof i frøene, vil planten ikke være giftig for de dyr og mennesker, der ved en fejltagelse
kommer til at indtage planten
• at få planten til kun at producere stoffet under spiringen. Frøene spires i tanke, som ved maltning af
korn ved ølproduktion. Den voksne plante på marken indeholder ingen af de evt. giftige stoffer
• at anvende identifikationssystemer, som viser, om planten indeholder sundhedsskadelige stoffer (
f.eks. afvigende farve på blade, frø eller blomster, eller rynkede frø)
Nedsivning til grundvandet
Hans Christian Bruun Hansen, Institut for Grundvidenskab ved Landbohøjskolen, skønner, at hovedparten
af de stoffer til medicinsk- og industribrug, som GM-planterne producerer, ikke vil indebære problemer
i forhold til nedsivning til grundvandet, idet de binder sig stærkt til jorden og hurtigt omsættes. Det
er dog ikke muligt på forhånd at frikende alle stoffer, idet nedsivningen afhænger af det enkelte stofs
kemiske egenskaber.
Proteiner er ofte ugiftige og let nedbrydelige, men visse proteiner er både meget giftige og bestandige,
såsom Bt-toksinet, der anvendes i mange af de nuværende GM-planter til foder- og fødevarebrug. Erfa-
34