Radiata fyr Karpaterklokke Brændende kærlighed Petunia 24
4. Etik Vi bruger alle hver eneste dag, forskellige former for etiske argumenter, uden at tænke over, hvilken slags argumenter, der er tale om. Vi kan altså sagtens tage en etisk diskussion uden at kende særlig meget <strong>til</strong> etik. Etikken kan dog hjælpe os <strong>til</strong> at blive bevidste om vores holdninger og værdier. Forskellige etiske synsmåder Vi kan stort set alle være enige om, at de konsekvenser eller det <strong>formål</strong>, som en bestemt gensplejset plante har, er af betydning for, om vi bør anvende den (”nytte-etik”). Der er typisk både fordele og ulemper ved at vælge eller at fravælge en bestemt teknologi. Fordelene tælles op i penge og livskvalitet, og ulemperne i risici for sundheden, miljøet eller samfundet. Selv om alle kan blive enige om, at der er både ønskede og uønskede konsekvenser, som skal i vægtskålen, kan der alligevel være uenighed. Når vi bliver uenige, skyldes det, at vi kan være uenige om, hvor meget de enkelte konsekvenser må tynge vægtskålen ned. Og vi kan desuden være uenige om, hvor sandsynlige de enkelte konsekvenser er. I de kommende kapitler ses der bl.a. på forskellige vurderinger af, hvad konsekvenserne vil være ved de <strong>nye</strong> GM-<strong>planter</strong>. Vi kan også være uenige om, hvor stor betydning, konsekvenserne i det hele taget skal <strong>til</strong>lægges. En gensplejset plante kan forekomme etisk forkert, selv om fordelene ved den opvejer ulemperne (”pligt-etik”). Dette synspunkt formuleres ofte på den måde, at en konkret GM-plante – eller måske ligefrem al genteknologi – ”overskrider en etisk grænse”. Yderligere et etisk synspunkt er, at kun dette, at vi kan enes om en handling, kan gøre en sådan etisk korrekt. Konsekvenserne og principperne kan være meget gode, men hvis vi ikke på demokratisk og åben vis diskuterer os frem <strong>til</strong> enighed, er de intet værd (”samtale-etik”). Endelig er nogle danskere inspireret af den kristne synsmåde. Nogle kristne mener, at det at ændre på generne er at gribe ind i Guds skaberværk, og derfor etisk forkert. Andre kristne mener derimod, at vi er sat på jorden for at forvalte den bedst muligt. Dette indebærer, at vi må tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, om f.eks. gensplejsning af <strong>planter</strong> er etisk forsvarlig for vor forvaltning af jorden. Som boksen oven for, illustrerer findes, der flere forskellige etiske synsmåder, som ikke altid når <strong>til</strong> samme resultat. Et konkret eksempel kan tjene som illustration. En gensplejset plante, der indgår i oversigten ovenfor, og som kan komme <strong>til</strong> at vokse i Danmark inden for ti år, er tobaksplanten, der producerer antistoffer, som forebygger huller i tænder. Indledningsvis kan vi spørge os selv, om <strong>formål</strong>et står mål med de risici, der vurderes at være forbundet med at gøre brug af planten. Her må det f.eks. bedømmes, hvor store gener huller i tænder er forbundet med, hvor stor en forbedring den <strong>nye</strong> behandling vil være, samt om der er sundhedsmæssige, miljømæssige eller økonomiske fordele eller risici ved den <strong>nye</strong> behandling. 25