Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet

Ifølge den engelske miljø- og forbrugerorganisation Genewatch er det sandsynligt, at produktionen af
medicin i visse situationer kan give planten en konkurrencefordel. Selv om forskningen på området er
beskeden, findes der eksempler på, at planter, der producerer medicin til mennesker, også er ændret
m.h.t. forsvar mod forskellige skadevoldere. Hvis forsvaret dermed forbedres, og denne fordel vejer tungere
end eventuelle ulemper, vil arten muligvis kunne brede sig på bekostning af andre plantearter. Oftest
vil det sandsynligvis være sådan, at de egenskaber, som de nye GM-planter får, vil være
konkurrencemæssigt negative eller ubetydelige for planten.
Nogle forskere mener dog, at gensplejsede planter generelt indebærer en ringere risiko for bio-invasion
end almindelige afgrødeplanter. GM-planterne gennemgår en langt strengere godkendelse og kontrol
end de planter, som vi traditionelt sår på markerne og dyrker i vores private haver.
For at undgå problemer med GM-skabt planteinvasion, må man sørge for, at planten ikke spreder sig
uden for marken, eller at der ikke sker en udveksling af pollen mellem afgrøden og dens vilde slægtninge.
Dette sikres mest simpelt ved at anvende plantearter, hvor formeringen udelukkende sker ved selvbestøvning,
eller hvor afgrøden ingen vilde slægtninge har. Dette gælder en lang række af nytteplanter,
såsom byg, havre, majs, rug, ært, hør, solsikke, birkesvalmue, tobak, sojabønne og jordskok. Alternativt
kan man gøre brug af de spredningsforhindringer, der blev gennemgået i sidste kapitel.
Andre risici for naturen
Visse af GM-planterne kan udgøre en risiko på grund af deres nye indholdsstoffer. De kan blive optaget af
og skade de dyr, der spiser af afgrøderne. Planterne kan afgive stoffer under vækst eller nedbrydning, og
disse kan transporteres med regnvandet ud i søer og vandløb og kan påvirke de vilde planter, der vokser i
markskel, og anden natur tæt på markerne. Stofferne kan endvidere påvirke jordorganismerne, som
normalt står for nedbrydningen af de efterladte plantedele, og som er byttedyr for andre dyr i marken.
Visse dyr, såsom rådyr, kaniner og agerhøns, spiser direkte af afgrøderne, og de vil i modsætning til mennesker
muligvis komme til at indtage skadelige stoffer ufortyndet. Et problem kan være, at dyrene ikke
kan skelne mellem eventuelle giftige gensplejsede planter og planter, de plejer at spise.
Den engelske miljø- og forbrugerorganisation Genewatch konkluderer i en rapport fra 2003, at der foreløbig
slet ikke er udført forsøg på åben mark med henblik på at kortlægge de miljømæssige konsekvenser
ved at dyrke GM-medicinplanter. Det er ifølge rapporten sandsynligt, at stoffer, der har en effekt på
mennesker, såsom visse medicinske stoffer og industriolier, også vil have det på dyr i marken, såsom
fugle og råvildt, der spiser planterne. Disse virkninger uddybes nærmere i sidste kapitel. Der findes eksempler
på, at medicinske egenskaber samtidig påvirker de jordorganismer, der skal nedbryde de efterladte
plantedele.
Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser, som er den instans i Danmark, der undersøger miljøeffekterne ved
gensplejsede planter, er effekterne ved markproduktion af medicin ikke klarlagt. Indvirkningen på miljø
og sundhed bliver ifølge Danmarks Miljøundersøgelser typisk undersøgt i det øjeblik, en virksomhed
søger om at få lov til at dyrke planterne. Foreløbig er der ikke indsendt særligt mange ansøgninger om
godkendelse i EU. Man kan dog forudsige, at det for visse af planternes vedkommende er vigtigt at sikre,
at mennesker og dyr ikke kommer til at spise planterne direkte, og at der i marken foregår en hurtig nedbrydning
af de skadelige stoffer, der havner her, så deres skadevirkning ikke varer ved. Når der er tale om
stoffer, såsom medicin, som er designet til at have en biologisk virkning, er der grund til at vurdere planterne
i hvert enkelt tilfælde, som det allerede sker i forbindelse med den risikovurdering, der skal foretages
som led i godkendelsen.
38