Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet

5. Sundhed
GM-planter kan få en positiv indvirkning på menneskets sundhed, når de skaber grundlag for nye eller
forbedrede lægemidler, eller når de erstatter andre, sundhedsmæssigt risikable teknologier.
Omvendt kan GM-planter være forbundet med sundhedsmæssige risici, hvis eksempelvis planter, der
producerer giftige indholdsstoffer, ved et uheld bliver blandet sammen med fødevarer, eller hvis sådanne
indholdsstoffer når grundvandet.
Informationerne i dette kapitel er bygget på den foreløbigt relativt beskedne mængde viden der findes
om de nye GM-planters indvirkning på sundheden. Som beskrevet i introduktionen vil visse af vurderingerne
i kapitlet derfor have et hypotetisk præg.
Sundhedsmæssige fordele
Det er ikke muligt at generalisere om sundhedsfordelene ved de ny GM-planter. Nogle af de nye typer af
gensplejsede afgrøder sigter direkte på at forbedre menneskers eller dyrs sundhed. I visse tilfælde muliggør
de medicinske GM-planter fx en ny eller bedre behandling i forhold til de eksisterende muligheder.
Der findes ofte alternativer til dette at bruge gensplejsede planter. Den mest anvendte metode til at producere
medicin ved hjælp af gensplejsning er i dag at bruge bakterie-, svampe-, plante-, dyre- og menneskelige
cellekulturer, dvs. celler, der kan holdes i live i dyrkningsbeholdere og -tanke, og som kan
producere medicin ligesom planterne. Faciliteter til produktion i menneske- og dyrecellekulturer kan
være relativt dyre og tage lang tid at opbygge. Disse forhold betyder ifølge Erik Østergård Jensen, Århus
Universitet, at virksomhederne i dag ikke kan følge med efterspørgslen på den medicin, der produceres.
Der kan ligeledes gøres brug af GM-planter, der er sluttet inde i drivhuse eller andre lukkede systemer.
Fordelen ved disse metoder er, at man kan indeslutte produktionen, og dermed begrænse risikoen for
spredning, men der har været nogle få uheld, hvor organismerne alligevel slipper ud i små mængder.
Man kan også gøre brug af gensplejsede dyr, såsom køer der producerer medicin i deres mælk. Men der
anføres ofte etiske grunde til at undgå at bruge dyr. Desuden er det kun visse stoffer man kan producere i
dyr, idet mange stoffer ville skade dyret, der producerer dem. Et andet problem er, at der kan være en
risiko for at dyresygdomme kan sprede sig til mennesket sammen med medicinen.
Således er det kendt, at bløderpatienter, behandlet med blødermedicin udvundet fra mennekseblod, er
blevet inficeret med HIV og er døde af AIDS, mens andre patienter er smittet med forskellige andre kendte
og ukendte virussygdomme, der er ført med vacciner produceret i dyr eller dyreceller, oplyser Finn
Okkels, Poalis A/S. Der findes eksempler på, at mennesker, der er behandlet med væksthormon udvundet
af menneskehjerner, er døde af Creutzfeldt-Jacobs sygdom (den menneskelige variant af kogalskab), og
på, at medicin, der indeholdt komponenter fra kvæg, har inficeret mennesker med kogalskab. Mange
vacciner produceres i høns, som også kan smitte mennesker med den alvorlige fugleinfluenza. Der findes
en lang liste over meget alvorlige sygdomme, som kan overføres med produkter fra dyr.
Ligeledes indeholder menneskelige cellekulturer kræftceller, hvilket i sig selv kan indebære en risiko for
de personer, der modtager medicin udvundet herfra.
27