Muligheder for at undgå sammenblanding Det forventes ikke, at de nævnte eksempler kan overføres direkte <strong>til</strong> en situation, hvor der dyrkes f.eks. medicinske GM-afgrøder i Danmark. Dels vil forholdsreglerne ved en sådan produktion sandsynligvis være anderledes, fordi der er tale om særlige ikke-fødevareafgrøder. Dels har vi i Danmark en unik tradition, der betyder, at der er stor kontrol med, hvad landmanden dyrker. De allerfleste landmænd får hvert år deres frø direkte fra frøproducenten, hvilket for det første betyder, at der er kontrol med såsæd. Vi har, for det andet, tradition for såkaldt kontraktproduktion, hvilket vil sige, at producenten har meget stor kontrol over de betingelser, hvorunder en afgrøde dyrkes og at der er en tæt forbindelse mellem producent og aftager. Danmark er desuden det første land i verden, der har vedtaget en lov om ”sameksistens” mellem GM-afgrøder, konventionelle og økologiske afgrøder. Ifølge Søren A. Mikkelsen, Danmarks JordbrugsForskning, gør disse forhold Danmark <strong>til</strong> et af de mest velegnede steder <strong>til</strong> dyrkning af GM-afgrøder. Inden for EU er der, som nævnt, allerede regler om og erfaring med at holde forskellige <strong>planter</strong> og fødevarer adskilt. Erfaringen kommer bl.a. fra produktionen af såsæd for fremmedbestøvede plantearter, der, for at opnå godkendelse, kun må indeholde en vis, meget lav andel af ”forurening”, eksempelvis frø, der er resultatet af en befrugtning med pollen fra andre sorter eller vilde slægtninge. Sukkerroer kan blive befrugtet f.eks. af sin vilde slægtning strandbeden eller af en beslægtet afgrødesort, såsom rødbede eller foderroe. Derfor sørger man for i områder, hvor man producerer frø, at holde vilde slægtninge og andre sorter langt væk. Det medfører samtidig, at der ikke havner så meget pollen fra afgrøden blandt de vilde <strong>planter</strong>. At holde afstand mellem de <strong>gensplejsede</strong> afgrøder og de <strong>planter</strong>, som de kan formere sig med, er den simpleste måde <strong>til</strong> at undgå, at pollen spredes. Der findes flere metoder, ved hvilk man ved frilandsdyrkning kan minimere risikoen for at gensplejset pollen, frø eller plantemateriale slipper hen, hvor det ikke skal være. Nogle af disse løsninger er mere effektive end andre, og visse af de teknologiske løsninger har vist sig at være mindre end 100 procent effektive: • Brugen af <strong>planter</strong>, der ikke afgiver pollen ( f.eks. vår- og vinterbyg, ært, kartoffel (visse sorter), pil (hunlige kloner)) • Plantearter, som ikke blomstrer i produktionsmarken, og hvor frøproduktion, der involverer pollenspredning, evt. kan foregå indesluttet ( f.eks. foderroe, kålroe, runkelroe, gulerod, ræddike, kål, cikorieroe, løg, vegetativt formeret kartoffel (visse sorter) og jordskok) • Brugen af plantearter, hvor danskproducerede afgrøder ikke bruges <strong>til</strong> fødevarer ( f.eks. triticale, hamp, tobak, foderroe, kålroe, hestebønne, fodergræsser, kløver, lupin, sojabønne, solsikke) • Brugen af fødevare<strong>planter</strong>, der høstes på et andet tidspunkt end de øvrige fødevarer ( f.eks. hestebønne) • Brugen af <strong>planter</strong>, der ikke overlever den danske vinter ( f.eks. roe, majs, soja og tobak) • Fysiske forhindringer, et værnebælte af f.eks. hamp, hvis klistrede blade delvis renser luften for pollen • Bioteknologiske forhindringer, såkaldt han-sterilitet, der medfører, at planten ikke producerer pollen, og terminator-gener (indsat genteknologisk), der gør, at frøene ikke kan spire • Brugen af krydsningssteknikker, der bevirker, at <strong>planter</strong>nes afkom ikke kan spire eller blomstre • Løbende foranstaltninger, såsom rensning af høstredskaber og fjernelse af stokløbere (dvs. <strong>planter</strong>, der blomstrer første år, selv om de ikke burde). Regler om sådanne foranstaltninger indgår i den danske lovgivning om dyrkningen af GM-afgrøder (se figur 6). GM-producenter skal gennemgå et særligt kursus i bl.a. håndteringen af GM-afgrøder og erhverve et såkaldt ”GM-kørekort” • De almindelige retningslinjer for ”godt landmandskab”, som skal sikre, at der ikke opstår uheld og kvalitetsforringelser 32
Figur 6: Forskellige muligheder for at undgå spredning og overlevelse af GM-<strong>planter</strong>, pollen og frø. (tre krydser svarer <strong>til</strong> størst virkning) Fra Tolstrup et al.: Rapport fra udredningsgruppen vedrørende Sameksistens mellen genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder (2003). Hestebønner Lupin Raps Hybenrose 33
Change language