Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet

Dette vil også i vidt omfang være tilfældet for Danmark, og for EU generelt, hvor der ikke foregår særlig
megen forskning i GM-planter. Som en konsekvens heraf opnås heller ikke særligt mange af de patenter,
der gør, at vi kan tjene penge på GM-planter. Dermed ikke sagt, at der ikke på længere sigt kan frembringes
danske patenter. Den nuværende situation skyldes i høj grad en årrække med meget usikre kommercielle
betingelser i Europa, vurderer Finn Okkels, Poalis A/S. Situationen kan imidlertid hurtigt ændre sig.
De europæiske lande er godt med i forhold til antallet af patentansøgninger på medicinafgrøder. Patenter
udløber desuden efter tyve år, hvilket typisk giver virksomheden ca. ti år til at tjene deres udviklingsomkostninger
ind. De første ti år går gerne med forsøg og godkendelser.
Økonomiske risici
Økonomiske risici ved gensplejsede planter handler bl.a. om faren for, at de ny GM-afgrøder eller deres
indholdsstoffer havner det forkerte sted. Dette kan betyde væsentlige udgifter til behandling af mennesker,
der er blevet forgiftet, til at fjerne ”løbske” planter fra naturen eller til at rense forurenet jord og
grundvand. En engelsk regeringsrapport (Fieldwork: weighing up the costs and benefits of GM crops. Analysis
papers, UK Cabinet Office, juli 2003) konkluderer således, at prisen for at fjerne forskellige (naturligt)
invasive arter i England begynder ved to mio. kroner og slutter ved over en mia. kroner for f.eks. kæmpebjørnekloen,
som vi også kender i Danmark. De meget betydelige omkostninger i forbindelse med grundvandsforurening
møder man allerede i dag i forbindelse med bekæmpelsen af nitrat- og
pesticidforurening.
Andre udgifter kan som nævnt stamme fra mistede eksportindtægter. Bl.a. er fødevareindustrien i USA af
denne grund skeptisk over for produktionen af medicinske afgrøder, der kan forveksles med fødevareafgrøder.
Endvidere kan det være et problem for den enkelte landmand, at hans afgrøde er blevet forurenet med
plantemateriale med den virkning, at han ikke kan sælge den. I Danmark har vi dog, som det vil fremgå
af kapitel 8, indført regler, der medfører, at den pågældende landmand får kompensation.
Det er ikke muligt her at vurdere, om disse risici er større eller mindre end de risici, der er forbundet med
alternative produktionsformer, f.eks. risikoen for at medicinproducerende mikroorganismer spreder sig
til fødevarer, der må kasseres.
Andre samfundsgoder og risici
I den vestlige verden, ikke mindst i Danmark, tales der i øjeblikket meget om, at globaliseringen medfører
en udflytning af arbejdspladser til lande, hvor lønnen er lavere. Strategien er at erstatte de tabte jobs med
”videnstunge” arbejdspladser, dvs. jobs, der kræver en viden, som andre lande ikke har. Dermed bliver
der tale om at konkurrere på viden i stedet for lønniveau.
En virksomhed, der bygger på genteknologi, kan være et eksempel på en videnstung arbejdsplads. Det
kan betyde, at de arbejdspladser, der skabes på dette område, alt andet lige har en større chance for at
blive i Danmark. Rikke Bagger-Jørgensen, biologisk forsker ved Forskningscenter Risø, påpeger dog, at et
land som Kina allerede er blandt de lande, der er længst fremme med dyrkningen og udviklingen af gensplejsede
afgrøder til foder og fødevarebrug. Derfor vil indtjeningsmulighederne ikke ligge her, men i den
mere specialiserede brug af GM-planter, såsom anvendelsen af medicinproducerende GM-planter. Erling
Jelsøe, Roskilde Universitetscenter, minder om, at chancerne for, at arbejdspladserne bliver i Danmark
afhænger af, om det er mest fordelagtigt for virksomheden at dyrke planterne her. Denne problemstilling
vil blive uddybet nedenfor.
43