28.07.2013 Views

Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet

Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet

Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Så længe der har været landbrug, har man forædlet <strong>planter</strong> med det <strong>formål</strong> at udvikle plantesorter, der er<br />

”bedre”, dvs. yder mere eller er mere efterspurgte og derfor kan skabe en bedre indtjening end konkurrentens<br />

sorter. Ind<strong>til</strong> nu har man forædlet <strong>planter</strong>ne ved løbende at identificere de bedste individer, høste<br />

deres frø og opformere disse. Langsomt kunne man fremavle f.eks. en sukkerroe med mere sukker i eller<br />

et pænere og mere velsmagende æble.<br />

Fra tid <strong>til</strong> anden kan det være nødvendigt at ”hente” <strong>nye</strong> egenskaber hos den oprindelige, vilde plante,<br />

hvorfra afgrøden oprindeligt kom. Blev eksempelvis landmandens sukkerroer ramt af en sygdom, kunne<br />

det være, at man kunne finde en vild slægtning – strandbeden – der <strong>til</strong>fældigvis havde udviklet modstandsdygtighed.<br />

Ved at krydse sukkerroen med strandbeden kunne man få en hybrid, der ganske vist<br />

havde en dårligere ydeevne end den oprindelige sukkerroe, men var modstandsdygtig over for sygdommen.<br />

Ved at bruge forskellige reagensglasmetoder har man kunnet gennemføre krydsninger mellem<br />

arter, der er så fjerntstående, at det aldrig ville kunne ske ad naturlig vej.<br />

Efter disse processer måtte frøproducenten bruge lang tid på at <strong>til</strong>bagekrydse hybriden med sukkerroen<br />

igen og igen for at ”slippe af med” alle strandbedens landbrugsmæssigt dårlige egenskaber (se figur 3).<br />

Figur 3: Tilbagekrydsningsprocessen<br />

i traditionel forædling.<br />

Kilde:<br />

Danmarks Miljøundersøgelser,<br />

Temarapport 23, 1998<br />

På denne måde har man <strong>til</strong>ført tusindvis af gener <strong>til</strong> f.eks. sukkerroen. I praksis er det umuligt at slippe af<br />

med den vilde slægtnings gener via traditionel planteavl. Der kan være tale om helt ligegyldige gener,<br />

men også gener, der frembringer uønskede egenskaber. Mange <strong>planter</strong> tåler ikke den grad af <strong>til</strong>bagekrydsning,<br />

der ønskes, idet <strong>til</strong>bagekrydsning er en form for indavl. Indavl er en af de ældste forædlingsteknikker,<br />

hvormed man <strong>til</strong>stræber, at afgrøden bliver ensartet, og de fleste afgrøder er i dag mere eller<br />

mindre indavlede. Men visse plantearter tåler indavl bedre end andre.<br />

Strandbede Sukkerroe<br />

15

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!