Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet
Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet
Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Så længe der har været landbrug, har man forædlet <strong>planter</strong> med det <strong>formål</strong> at udvikle plantesorter, der er<br />
”bedre”, dvs. yder mere eller er mere efterspurgte og derfor kan skabe en bedre indtjening end konkurrentens<br />
sorter. Ind<strong>til</strong> nu har man forædlet <strong>planter</strong>ne ved løbende at identificere de bedste individer, høste<br />
deres frø og opformere disse. Langsomt kunne man fremavle f.eks. en sukkerroe med mere sukker i eller<br />
et pænere og mere velsmagende æble.<br />
Fra tid <strong>til</strong> anden kan det være nødvendigt at ”hente” <strong>nye</strong> egenskaber hos den oprindelige, vilde plante,<br />
hvorfra afgrøden oprindeligt kom. Blev eksempelvis landmandens sukkerroer ramt af en sygdom, kunne<br />
det være, at man kunne finde en vild slægtning – strandbeden – der <strong>til</strong>fældigvis havde udviklet modstandsdygtighed.<br />
Ved at krydse sukkerroen med strandbeden kunne man få en hybrid, der ganske vist<br />
havde en dårligere ydeevne end den oprindelige sukkerroe, men var modstandsdygtig over for sygdommen.<br />
Ved at bruge forskellige reagensglasmetoder har man kunnet gennemføre krydsninger mellem<br />
arter, der er så fjerntstående, at det aldrig ville kunne ske ad naturlig vej.<br />
Efter disse processer måtte frøproducenten bruge lang tid på at <strong>til</strong>bagekrydse hybriden med sukkerroen<br />
igen og igen for at ”slippe af med” alle strandbedens landbrugsmæssigt dårlige egenskaber (se figur 3).<br />
Figur 3: Tilbagekrydsningsprocessen<br />
i traditionel forædling.<br />
Kilde:<br />
Danmarks Miljøundersøgelser,<br />
Temarapport 23, 1998<br />
På denne måde har man <strong>til</strong>ført tusindvis af gener <strong>til</strong> f.eks. sukkerroen. I praksis er det umuligt at slippe af<br />
med den vilde slægtnings gener via traditionel planteavl. Der kan være tale om helt ligegyldige gener,<br />
men også gener, der frembringer uønskede egenskaber. Mange <strong>planter</strong> tåler ikke den grad af <strong>til</strong>bagekrydsning,<br />
der ønskes, idet <strong>til</strong>bagekrydsning er en form for indavl. Indavl er en af de ældste forædlingsteknikker,<br />
hvormed man <strong>til</strong>stræber, at afgrøden bliver ensartet, og de fleste afgrøder er i dag mere eller<br />
mindre indavlede. Men visse plantearter tåler indavl bedre end andre.<br />
Strandbede Sukkerroe<br />
15