Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

duktionen, til planter, kan man få disse til at producere plastic. Planterne er således et alternativ til den olie fra undergrunden, som i øjeblikket bruges til plasticproduktion. Et andet alternativ er en allerede udviklet metode – der ikke involverer gensplejsning – til at producere et plasticlignende bionedbrydeligt materiale på basis af stivelse fra majsplanter. Der lav Planteolier kendes fra madolie. Til produktion af forskellige produkter, såsom kosmetik, maling og smøremidler, skal olierne imidlertid have nogle bestemte egenskaber, der ikke er så udbredte i planterne. Ved hjælp af gensplejsning kan man så at sige skrue op for plantens produktion af de ønskede olier. Plantetype Egenskaber Stadie Firma Kartoffel Stivelse ændret med henblik på salg til bl.a. papirindustri Kartoffel Stivelse ændret med henblik på salg til bl.a. papirindustri Raps, soja Bakteriegen indsat, der producerer stoffet PHA, som kan bruges til produktion af det plasticlignende ”Biopol”. Raps Gen fra laurbærtræ indsat; ændret olieindhold til brug i f.eks. vaskemidler. Majs Enzymet trypsin, der nedbryder proteiner. Bruges både ifm. læder- og vaskemiddelproduktion og til medicinske formål Poppel Ændret sammensætning af træ mhp. mindre forarbejdning for papirindustri ”Radiata” Ændring af træfibre mhp. produktion af Fyr fibre f.eks. som erstatning for glasfiber Kartoffel, tobak Edderkoppegener indsat mhp. produktion af edderkoppesilke (Biosteel (c)), bl.a. til produktion af medicinsk sytråd og militært letvægtsbeskyttelsestøj Gåsemad Produktion af voks til bl.a. kosmetik og smøremidler vha. gener fra jojoba-planten Castor- Naturlig produktion af stærkt giftig ricin bønne undertrykt. Muliggør brug af olie til plastik, maling og kosmetik Tobak Algegen indsat, der producerer det røde pigment astaxanthin, som bruges i foder til dambrugslaks, så kødet bliver mere rødt Tæt på EU miljøgodkendelse Amylogene, Sverige (ejet af BASF Tyskland) Eksperimentelt Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, København Forsøgsdyrkning Metabolix, USA P.t. ikke rentabel Markedsføres Monsanto, USA under navnet ”Laurical”(tm) Markedsføres Prodigene, USA under navnet ”TrypZeanT” Forsøgsdyrkning Syngenta, UK Idéplan ? Eksperimentelt Nexia USA/ Biotechnol., Plant Genetics and Eksperimentelt Crop Plant Research, Tyskland ? Eksperimentelt ? Eksperiemntelt ? Udvalgte GM-planter, der producerer råstoffer til industribrug, og som ville kunne dyrkes i Danmark inden for de kommende 10 år, samt på længere sigt. Kun det øverste eksempel er søgt godkendt til frilandsdyrkning i EU. Hvis der i nær fremtid kommer til at vokse gensplejsede planter i Danmark, vil stivelseskartoflen være blandt de første, vurderer Birger Lindberg Møller, professor ved Institut for Plantebiologi ved Landbohøjskolen i København, og medstifter af Poalis A/S. Kartoflen er udviklet i Sverige og kan derfor vokse i 22
Danmark. Et svensk firma, Amylogene A/S, har allerede søgt om tilladelse til at markedsføre kartoflen i EU. Prydplanter Forbrugernes efterspørgsel efter nye farver og former og efter blomster, der holder sig friske og pæne i længere tid, gør gensplejsning interessant for producenterne af prydplanter. Ofte kan det lade sig gøre at tage det eller de gener, der bestemmer kronbladenes farve, og overføre dem fra én planteart til en anden. Ligeledes kan en plantes levetid forlænges. Mange afskårne blomster bliver fløjet ind fra fjerne egne, og den lange transporttid gør det attraktivt for producenten at udvikle blomster med en længere holdbarhed. Det kan man f.eks. gøre ved at introducere et gen, der gør, at blomsterne ikke reagerer på de signaler, som planten sender om, at blomsterne skal visne. Tilsvarende har man forsøgt at fremavle roser, hvis blade ikke gulner så hurtigt, efter at de er blevet klippet af til salg. Endnu et eksempel er ukrudtsmiddeltolerant græs til golfbanernes tætklippede greens og insektresistente juletræer. Endelig forskes der i at ændre på planternes form. Et eksempel herpå er juletræer, der sætter grenene tættere. Dette er dog helt på idéstadiet, idet man endnu ikke har identificeret de gener, der i givet fald skulle ændres. Plantetype Egenskaber Stadie Firma Juletræ (Normannsgran) Indsætte naturligt insektmiddel fra vintergæk Eksperimentelt stadie Karpaterklokke Længere holdbarhed Min. 3-5 år før salgsklar Botanisk Have, København/Wooden Plant Biotech, Danmark Den Kongelige Vetrinær- og Landbohøjskole, København, og partnere ? Brændende kær- Længere holdbarhed Min. 5-6 år før lighed salgsklar Rose Forhindring af bladgulning ? ? Petunia Gensplejset orange farve vha. gen fra majs ? ? Plæne- Ukrudtsmiddelresistens, ? Hybrigene, USA /golfbanegræs hansteril pollen) (producerer ingen Lavendel Selvlysende. mand indsat Gen fra vand- Eksperimentelt ? Rose Gensplejset blå farve vha. gen Klar til salg in- Suntory, Japan fra stedmoderblomst den-for 5 år GM-planter til rekreative formål og udvalgte GM-prydplanter, som ville kunne dyrkes i Danmark inden for de kommende 10 år samt på længere sigt. NB: Afventer flere detaljer fra Sven B Andersen. Foreløbig er der i EU givet tilladelse til at dyrke og sælge tre forskellige varianter af en nellike, hvoraf to er gensplejset til at få blå eller violette blomster frem for blomster i de normale røde, gule og hvide nuancer, og én har længere holdbarhed. Disse blomster dyrkes i øjeblikket i Sydamerika og vil sandsynligvis ikke komme til at vokse i Danmark. Blandt de gensplejsede prydplanter, der kunne dyrkes i danske drivhuse, vurderer Sven Bode Andersen, Landbohøjskolen, at Kalanchoe (Brændende Kærlighed) og Campanula (Karpaterklokke) vil blive de første. Begge er gensplejset til at opnå en længere holdbarhed. Forskere fra Københavns Botaniske Have ansøger i øjeblikket om at få tilladelse til at indsætte et naturligt insektbekæmpende stof i ædelgranen Abies nordmanniana (Normannsgran), der er det typiske juletræ i Danmark, jf. kap. 9. 23
Page 1: Nye gensplejsede planter til nye fo
Page 5 and 6: Indhold Nye gensplejsede planter ti
Page 7 and 8: 1. Nye gensplejsede planter til nye
Page 9 and 10: skal vi have et indblik i, hvad der
Page 11 and 12: Figur 1: Planter består ligesom me
Page 13 and 14: firmaer har alligevel besluttet at
Page 15 and 16: Så længe der har været landbrug,
Page 17 and 18: Hvilken erfaring er der med gensple
Page 19 and 20: 3. Tre nye anvendelser af gensplejs
Page 21: Der bliver endnu ikke solgt medicin
Page 25 and 26: 4. Etik Vi bruger alle hver eneste
Page 27 and 28: 5. Sundhed GM-planter kan få en po
Page 29 and 30: Naturens egne giftstoffer Langt de
Page 31 and 32: Der kan også ske det, at frø bliv
Page 33 and 34: Figur 6: Forskellige muligheder for
Page 35 and 36: ingen med Bt-planter har vist, at p
Page 37 and 38: Situationen er den, at vi allerede
Page 39 and 40: Fordele for miljøet Ligesom der ka
Page 41 and 42: Ifølge Erik Østergård Jensen, Å
Page 43 and 44: Dette vil også i vidt omfang være
Page 45 and 46: 8. Lovgivning og forvaltning Lovgiv
Page 47 and 48: satte gen har været undersøgt fø
Page 49 and 50: Sameksistensloven - at sikre valgfr
Page 51 and 52: Miljø Nogle af de varianter af kar
Page 53 and 54: Industriafgrøder: Raps med ændret
Page 55 and 56: Anvendelsen af insektmidler på jul
Page 57 and 58: 10. Ordforklaring Transgen: Det gen
Page 59 and 60: Appendix: Holdninger til GM-planter
Page 61 and 62: Kommentarer til introduktionsmateri
Page 63: Appendix II: Navneliste over faglig

Nye gensplejsede planter til nye formål - Teknologirådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?