FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

Tabel 113
Kirkegangsniveau fordelt efter gennemsnitlig indkomst (vandret) og politisk fordeling (lodret)
Test for uafhængighed af politisk fordeling
chi-i-anden = 558,7 F = 312. P = O
Test for uafhængighed af gennemsnitlig indkomst
chi-i-anden = 419,5 F = 240. P = O
Test for uafhængighed af politisk fordeling og gennemsnitlig indkomst
chi-i-anden = 392,0 F = 264. P = O
En anvendelse af indkomstklassificeringen
som inddelingskriterium bringer ikke megen
klarhed (tabel 113, diagram 17).
I nogle pastorater slår den politiske faktor
stærkt igennem (indkomstgruppen 11-12.000),
men der er også uventede tendenser i tabellen
(f.eks. i den fattigste indkomstgruppe). I gruppen
med det laveste indkomstniveau havde man
ingen sogne med flere end 49 % arbejderstemmer.
De højere indkomstgrupper med over
13.000 kr. i gennemsnit er aldrig særligt borgerlige
(altid over 40 % arbejderstemmer).
Hverken befolkningstallet eller indkomstniveauet
virker særligt oplysende som inddelingskriterier
i forbindelse med den politiske struktur.
Forsigtighed byder derfor, at man nøjes
med at fastslå en stærk positiv sammenhæng
mellem politisk højreorientering og gudstjenestebesøg
i de kirkelige enheder såvel på land
som i købstad. Tilsyneladende vokser sammenhængen
med enhedernes befolkningsstørrelse.
Men ellers er det vanskeligt at placere den politiske
faktor i forhold til andre sociale faktorer i
henseende til graden af indflydelse på kirkeligheden.
Denne vanskelighed hænger formentlig
sammen med materialets karakter: Vi måler
ikke forbindelsen mellem kirkelighed og politisk
adfærd hos det enkelte individ, men hos
en stor flerhed af individer.
104
g. Kirkegangshyppighedsniveau og geografiske
forhold
Et forsøg på at undersøge kirkegangsniveauets
afhængighed af bebyggelsestæthed og sam-