FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

Tabel 118
Kirkegangsniveau fordelt efter landbrugsprocenten (vandret) og kirkelig tradition (lodret)
Test for uafhængighed af kirkelig tradition
chi-i-anden =120,1 F = 126. P = 0,63
Test for uafhængighed af landbrugsprocenten
chi-i-anden =165,1 F = 154. P = 0,26
Test for uafhængighed af kirkelig tradition og landbrugsprocenten
chi-i-anden = 242,5 F = 192. P = 0
Sammenligner man korrelationen mellem
kirkegang og kirkelig tradition med landbrugserhvervsfaktoren
(tabel 118, diagram 21) som
andet inddelingskriterium, får man et billede,
der i sin helhed er urolig (jfr. at testet i to tilfælde
ikke giver P = O; i det ene tilfælde antyder
testet endog, at der meget sandsynligt er
uafhængighed mellem landbrugsprocent på den
ene side og kirkelig tradition og kirkegangsniveau
på den anden side), men som i visse detaljer
er interessant.
Man bemærker således, at den »ukirkelige«
tradition ikke gør sig gældende, hvor flertallet
af pastoratets medlemmer er landbrugere. Forskellen,
der er så stor (1,4 og 7,3), at man kan
se bort fra det beskedne antal observationer
(6), giver en antydning af, at landbomiljøet er
så stærkt forbundet med kirkegangsvane, at end
ikke et tilsyneladende »ukirkeligt« præg over
befolkningen som helhed kan forstyrre denne
vane. Endvidere ser man, at kombinationen
Indre Mission - landbrug er gunstig for kirkeligheden,
mens det kirkelige adfærdsniveau i
grundtvigske pastorater ikke ændres, selv om
landbrugerprocenten stiger.
d. Gruppeforhold i menighedsrådet
Til sammenligning med kirkelig tradition
som indflydelsesfaktor har vi forsøgt at analy-
109