FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

sere, hvorledes de forskellige »partiers« repræsentation
i menighedsrådene hænger sammen
med kirkegangsniveauet. For at opnå et let
overskueligt mål har vi angivet det parti, som
havde flertal i menighedsrådet (eller menighedsrådene
inden for samme pastorat). I 86 tilfælde
kunne spørgsmålet ikke besvares, fordi
56 præster ikke har besvaret spørgsmålet, og
fordi man i 30 tilfælde ikke kunne påvise, at
nogen bestemt gruppe havde flertal.
Tabel 119 (jfr. diagram 22) viser sammenhængen
fordelt på landdistrikter og købstæder.
På grund af det store bortfald og inddelingskriteriets
definition er tabellens tal ikke helt
repræsentative, bl.a. giver de intet indtryk af
grundtvigianismens sammenhæng med højt kirkegangsniveau
i købstæderne. Men igen ser vi
en meget klar sammenhæng mellem Indre Mission
og kirkegangshyppighedsniveau på landet.
Tabel 120 (jfr. diagram 23) understreger, at
sammenhængen mellem et højt kirkeniveau og
et af Indre Mission domineret flertal bortset
fra et par befolkningstalsgrupper holder sig
uafhægigt af folketalsfaktoren. Bortset fra en
enkelt pastoratsgruppe er flertal for I. M. kombineret
med det højeste kirkegangsniveau i alle
pastoratsgrupper.
Naturligvis skaber et menighedsrådsflertal
for en bestemt kirkelig retning ikke højere kirkegang.
Igen er begge fænomener udtryk for
samme sag. I denne analyse opnår vi kun at
påvise deres parallellitet og dermed dokumentere,
at forhold, hvis oprindelse hører fortiden
til og dermed er unddraget forklaring i denne
Tabel 120
Kirkegangsniveau fordelt efter befolkningstal (vandret) og gruppedominans i menighedsråd (lodret)
Test for uafhængighed af befolkningstal
chi-i-anden = 410,9 F = 205. P = O
Test for uafhængighed af gruppedominans i menighedsråd
chi-i-anden = 379,2 F = 217 P = O
Test for uafhængighed af befolkningstal og gruppedominans i menighedsråd
chi-i-anden = 437,9 F = 272. P = O
110