FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
indflydelse på kirkegangen og faktorer, der<br />
udover kirkegangen er af betydning for den<br />
kirkelige inddeling), men også medtage spørgsmål,<br />
som ønskes stillet af andre udvalg, og som<br />
i videre forstand kunne være af interesse for<br />
strukturkommissionens arbejde.<br />
Underudvalget udarbejdede spørgeskemaet<br />
på møder den 19. april 1966 og den 25. maj<br />
1966. På det sidste af disse møder diskuterede<br />
man, hvorvidt undersøgelsen skulle opfylde de<br />
krav, der stilles af sociologisk metode. Det blev<br />
således fremført, at den af udvalget projekterede<br />
undersøgelse ikke ville kunne besvare flere<br />
fundamentale spørgsmål, og at man kun kunne<br />
opnå et tilstrækkeligt billede af kirkeligheden i<br />
undersøgelsesområdet ved en repræsentativ interview-undersøgelse<br />
af holdninger og adfærd<br />
hos lægfolket. Udvalget ville imidlertid - som<br />
tidligere besluttet - afstå fra en sådan omfattende<br />
sociologisk undersøgelse. Formanden,<br />
sognepræst N. H. Gadegård, konkluderede,<br />
•»at udvalget ikke tilsigter en definitiv løsning<br />
af den kirkelige inddeling på grundlag af en<br />
sociologisk ufejlbar undersøgelse, men kun gennem<br />
undersøgelser at få nogen vejledning til<br />
brug for udarbejdelse af et diskussionsgrundlag«.<br />
I slutningen af maj 1966 udarbejdedes det<br />
endelige spørgeskema (jfr. appendix) efter udvalgets<br />
anvisninger af sekretærerne K. Bagger<br />
og P. Salomonsen. Det blev herefter mangfoldiggjort<br />
og sendtes fra Kirkeministeriet til biskoppen<br />
over Aalborg stift den 13. juli 1966.<br />
I august 1966 sendtes det videre fra biskoppen<br />
til alle præsteembeder i stiftet (193) med påbud<br />
om at sende de udfyldte skemaer direkte til<br />
Kirkeministeriet inden den 15. september 1966.<br />
Biskoppens følgebrev henledte modtagernes opmærksomhed<br />
på, at spørgeskemaet var opdelt i<br />
et obligatorisk afsnit (1) og et afsnit, hvis<br />
spørgsmål man ikke behøvede at besvare (2).<br />
Desuden bemærkedes det i brevet, at biskoppen<br />
pr. telefon havde aftalt med Kirkeministeriet,<br />
at spørgsmål 1,25 og 1,472 i det obligatoriske<br />
afsnit ikke behøvede svar.<br />
Med virkning fra 1. september 1966 overdrog<br />
underudvalget det til amanuensis, cand.<br />
teol. Jørgen Thorgaard at bearbejde undersøgelsens<br />
resultater og udarbejde rapport herom.<br />
2. Undersøgelsens sigte og metodeproblemer<br />
På denne baggrund kan der være grund til<br />
at definere sigtet med denne undersøgelse samt<br />
60<br />
overveje den anvendte fremgangsmådes muligheder<br />
for at yde den ønskede indsigt.<br />
Underudvalget ønsker primært at få kendskab<br />
til kirkeligheden 3 ) i Ålborg stift med særlig henblik<br />
på sådanne faktorer, som kunne være bestemmende<br />
for den kirkelige adfærd, og som<br />
man derfor måtte tilgodese ved en strukturændring,<br />
som skulle sigte imod at skabe gode betingelser<br />
for kirkelig praksis. Sekundært vil underudvalget<br />
og hele kommissionen gerne have<br />
indsigt i en række aspekter af stiftets kirkeliv,<br />
herunder omfanget af og betingelserne for kirkeligt<br />
arbejde i sognene, præsternes arbejdsbyrde,<br />
sociale forhold, kirkelige problemer i<br />
forbindelse med særlige miljøer (ferieområder<br />
etc.), samarbejds- og titulaturproblemer etc.<br />
Disse mange og spredte ønsker har underudvalgets<br />
og kommissionens medlemmer nedfældet<br />
som en række spørgsmål til samtlige stiftets<br />
præster.<br />
Som helhed betragtet er der altså ikke tale<br />
om nogen sociologisk undersøgelse i strengt videnskabelig<br />
forstand. Materialets indhold og<br />
omfang er bestemt af én instans, analysen og<br />
vurderingen af det foretages af en anden. For<br />
denne sidste bearbejdende instans har opgaven<br />
været at dykke ned i et materiale, der forelå på<br />
forhånd og stille dette materiale bestemte<br />
spørgsmål. Noget selvstændigt videnskabeligt<br />
arbejde foreligger altså ikke med denne rapport.<br />
Det må derfor understreges, at det billede,<br />
de følgende blade tegner af kirkeligheden i Aalborg<br />
stift, ikke har den præcision og nuancerigdom,<br />
som en bred sociologisk undersøgelse<br />
kan give 4 ). Denne kendsgerning har underud-<br />
3 ) Det fremgår af forrige afsnit, at underudvalget<br />
har været særligt interesseret i kirkegangshyppigheden<br />
som et mål for »kirkeligheden«. I<br />
overensstemmelse hermed og med materialets karakter<br />
iøvrigt har man i den sociologiske analyse<br />
(jvf. kapitel III) anvendt kirkegangshyppigheden<br />
som eneste indicium på variablen »kirkelighed«.<br />
Analyser af andre tænkelige indiciers (f.eks. altergangshyppighed<br />
og deltagelse i menighedsrådsvalg)<br />
covarians med kirkegangsvariablen tyder på, at den<br />
anvendte operationelle definition af »kirkelighed«<br />
på grundlag af materialet har været tilstrækkelig.<br />
Se nærmere herom kapitel III.<br />
4 ) Tilbundsgående information om et stifts kirkelighed<br />
- så god som religionssociologien på nuværende<br />
tidspunkt kan give - måtte udspringe af<br />
følgende fire kilder:<br />
1. Kirkegængerobservation: En tælling af stiftets<br />
kirkegængere, der dels sigtede på statistisk<br />
signifikans vedrørende den gennemsnitlige kirkegangshyppighed<br />
gennem et år (som den faktisk
Change language