FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

studenter tog eksamen i løbet af det 7. studieår.
Til gengæld lå antallet af mandlige københavnske
studenter, der tog eksamen i løbet af det 8.
studieår, over gennemsnittet, og i øvrigt afviger
den del af årgangen, der i alt har fået kandidateksamen,
kun lidt fra gennemsnittet. En anden
stor afvigelse er det store frafald (3 personer)
blandt de mandlige københavneres 1959-årgang
efter 4. studieår. Dette kan forklares ved, at
årgangens studenter har været mere afhængige
af hinanden end gennemsnitligt.
Det nytter ikke at teste noget om det gennemsnitlige
studieforløb for de kvindelige teologistuderende
(tabellerne 2, 4, 6, 8), fordi de
ældre studieårgange, som vi ved mest om, har
så få kvindelige deltagere.
Ved Københavns Universitet tog stort set
kun en femtedel af de mandlige studerende
deres eksamen højst 7 år efter begyndelsen af
studiet. Ved Århus Universitet ser årgangene
1951-55 ud til at tage eksamen betydeligt hurtigere,
og frafaldet er betydeligt mindre. Derefter
bliver takten langsommere, og hverken
frafaldet eller studielængden adskiller sig signifikant
fra københavnernes.
I tabellerne 9-12 ses frafaldet og antallet af
kandidateksaminer både absolut og procentuelt.
Man ser, at frafaldet er nogenlunde lige stort
for de mandlige studenter ved begge universiteter.
For de kvindelige studenter er frafaldet også
stort set lige stort ved begge universiteter.
Frafaldet er derimod forskelligt for de to køn
i hvert fald i løbet af de fire første studieår.
Derefter findes desværre kun ganske lidt information
om de kvindelige studenters frafald.
Det ser dog efter det foreliggende ud til at være
omtrent lige så stort som de mandliges.
I tabel 13 findes udjævnede og afrundede
frafaldsprocenter for begge køn.
Materialets Århusstudenter har taget eksamen
betydeligt hurtigere end københavnerne.
Det ser dog ud til, at denne forskel forsvinder
i 6O-tallet. Der er heller ikke nogen signifikant
forskel mellem studielængden for mandlige og
kvindelige kandidater. I tabel 14 er samtlige
kandidater, mandlige og kvindelige, fra Århus
og København slået sammen. På grund af de
tidligere Århusstudenters hurtige studietakt giver
tabel 14's afrundede gennemsnitsprocenter
sandsynligvis et lidt for optimistisk billede af
den gennemsnitlige studietid.
I tabellerne 15 og 16 kan man se, hvor mange
procent af de teologiske studenter, der er
tilbage ved universiteterne efter første, andet
etc. studieår. I tabellerne 17 og 18 kan man
se, hvor mange procent af de teologiske studenter
der kan forventes at tage kandidateksamen
i løbet af det femte, sjette etc. studieår. Det er
tabellerne 17 og 18, der anvendes i prognosen.
(Eventuelle afvigelser skyldes afrundingsfejl).
Tabel 19 viser tilgang af teologiske studenter,
dog eksklusive den tilgang, der fremkommer
som følge af studieskift. For de mandlige studenters
vedkommende kan man se, at tilgangen
er bølgeformet med en top i 1965. Antallet af
kvindelige teologistuderende har været stigende
siden midten af 1950-tallet, men også det synes
nu at stagnere.
De teologiske fakulteter har en temmelig
betydelig tilgang som følge af studieskift *).
I tabel 20 ses, at de fleste, der har skiftet studium
til det teologiske studium, har studeret
noget andet i et eller to år, og at der ikke
findes nogen systematisk forskel på de to køn.
Følgende oversigt viser de studenter, som begyndte
at studere teologi i København i 1966,
fordelt på deres immatrikulationsår, samt hvor
mange af dem, der stadig studerer teologi i
1967:
] ) Her er dog kun tale om studieskift inden for
de to universiteter og ikke f.eks. fra Danmarks
Tekniske Højskole til et teologisk studium.
Den næste oversigt viser den tilsvarende udvikling for dem, der begyndte det teologiske studium
i København i 1965:
122