FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

Studieforløbet ved de teologiske fakulteter
og tilgangen til præsteembeder i den danske folkekirke
til 1980*)
Indledning
Dette er et forsøg på en prognose. En prognose
er kun rigtig under visse forudsætninger.
Hvis forudsætningerne holder stik, gør prognosen
det også. Desværre svigter forudsætninger
som regel i større eller mindre grad, og prognosen
vil da slå fejl, medmindre de svigtende
forudsætninger opvejer hinanden.
I nærværende prognose optræder mange
usikre forudsætninger, men der er så vidt muligt
gjort rede for dem efterhånden, så læserne
har mulighed for at korrigere vort skøn.
Tilgang til de teologiske studier, studieforløbet
og kandidatproduktionen
Som kilde til tabellerne 1-28 er brugt Københavns
og Århus universiteters officielle
lister over immatrikulerede studenter.
Ud fra disse lister er det temmelig let at få
oversigt over de studenter, der immatrikuleres
direkte til de teologiske fakulteter. Man kan
blot ikke nøjes med at følge disse nyimmatrikulerede,
til de har fået deres eksamen eller er
holdt op med at studere. Der er mange huller i
listerne. En del af hullerne skyldes, at ca. 10 %
af studenterne skifter efternavn under studiet.
Nogle skifter universitet for resten af studiet,
og andre skifter, men kommer tilbage et: par
år efter. Endnu andre kommer til teologien fra
helt andre studieretninger. Det har været temmeligt
arbejdskrævende at få alle disse sidste
faktorer med. Tabellerne 1-8 danner det egentlige
grundlag for prognosen. De pågældende
studenters studieforløb er nøje kontrolleret.
*) Arbejdet er udført med bistand af instituttets
statistiske medarbejder Eeva Stene, samt Margitt
Havlykke, Helle Jacobsen og Gurli Jørgensen. Arbejdet
er delvis betalt af kirkeministeriet.
Tabellerne 1-4 viser tilgang og udvikling i
antallet af teologistuderende i København og
Århus. Ved hjælp af disse tabeller kan man få
et billede af, hvor mange studerende der forlader
fakulteterne efter 1., 2., etc. studieår med
eller uden kandidateksamen. I disse 4 tabeller
er der kun medtaget de »normale« studenter,
som altså er blevet immatrikuleret ved begyndelsen
af det teologiske studium, og som ikke
har skiftet studium eller fakultet.
Tabellerne 5-8 viser antallet af teologiske
kandidater, som har taget eksamen efter 5., 6.
etc. studieår. Tabellerne dækker samme kategori
studenter som tabellerne 1-4. (Det har senere
vist sig, at denne kategori studenters studieforløb
er repræsentativ også for de øvrige kategorier).
Det må bemærkes, at oplysningerne for året
1951 ved Københavns Universitet på grund af
registreringssystemet er usikre. Året ser i øvrigt
unormalt ud, fordi alle studenterne er mandlige,
og fordi de tager deres eksamen betydeligt hurtigere
end andre studenter. Derfor begynder
tabellerne for Københavns Universitet først i
1952, mens de for Århus Universitet begynder
i 1951.
Hvis man sammenligner tabellerne 1 og 5,
kan man se, at både frafald og studietakt har
været stort set det samme under hele perioden.
Derfor kan man konkludere, at med uforandrede
studieforhold og uforandret studentermateriale
(det vil sige grunduddannelse, pensum,
læsevaner etc.) så bliver også det gennemsnitlige
studieforløb det samme.
En test viser, at det observerede frafald og
antallet af kandidateksaminer efter det 1., 2.,
etc. studieår sjældent afviger signifikant fra
gennemsnittet. Blandt afvigelserne er 1957-årgangen,
hvor kun 2 mandlige københavnske
121