FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

sognestørrelser, idet sognene er inddelt i samme
størrelsesgrupper, som i tabel 3. Til sammenligning
viser den svagt optrukne kurve (B) den
gennemsnitlige årskirkegang for pastoraterne
opdelt i tilsvarende størrelsesgrupper, og det vil
ses, at de to kurver stort set har samme forløb.
Diagrammet viser, at der er en betydelig variation
i kirkegangen fra sogn til sogn også inden
for samme størrelsesgruppe. Disse variationer
er utvivlsomt udtryk for reelle forskelle
sognene imellem, idet kirkegangen i det enkelte
sogn naturligvis er afhængig af en lang række
faktorer såsom befolkningens sammensætning
og traditionelle indstilling, præstens person
samt omfanget af den øvrige kirkelige aktivitet
m.v. Alligevel giver punkterne i diagrammet
et vist indtryk af en funktionel sammenhæng,
som også fremgår af gennemsnitskurverne (A
og B), der viser, at antallet af kirkega;ngere
stiger mindre end proportionalt med befolkningens
størrelse. Fra en sognestørrelse på 10-
11.000 indbyggere flader kurverne ud og bliver
næsten vandrette, hvilket betyder, at det absolutte
antal kirkegængere ikke mere forøges eller
i hvert fald forøges meget lidt, selv om folketallet
vokser jfr. i øvrigt den stiplede kurve, der
er indtegnet i diagrammet som en grov grafisk
udjævning.
Det bemærkes, at dette kurveforløb stort set
stemmer overens med de resultater der konstateredes
ved kirkegangsundersøgelsen for hovedstadsområdet,
dog med den undtagelse, at hovedstadsundersøgelsen
viste, at kirkebesøgel
steg mere end proportionelt med folketallet
indtil en sognestørrelse på 4—5.000 indbyggere,
hvilket herefter betegnedes som den »optimale«
Folketal
0- 999
1.000-1.499.
1.500-1.999
2.000-2.499
2.500-2.999
3.000 og derover
Antal
pastorater
2
10
11
7
2
2
10-30 pct,
Kirkegangsprocent
9,9
6,5
6,1
4,6
4,1
3.9
Tabel 5
sognestørrelse. — Da nærværende undersøgelse,
der omfatter et langt større materiale af små
sogne, ikke kan bekræfte dette resultat, er det
nok tvivlsomt, om man på dette grundlag kan
opretholde forestillingen om denne optimale
sognestørrelse på 5-6.000 indbyggere.
Derimod synes begge undersøgelser at bekræfte,
at man ved en sognestørrelse (pastoratsstørrelse)
på 10-11.000 indbyggere nærmer sig
det maksimale kirkebesøg.
Man kunne spørge, om ikke den her konstaterede
sammenhæng mellem sognestørrelse og
kirkegangshyppighed i virkeligheden dækker
over andre faktorers indvirkning. Det har således
været anført, at den lavere kirkegangsprocent
i store sogne ikke skyldes selve sognets befolkningsmæssige
størrelse men derimod:
a) at de store sogne har mere bymæssig bebyggelse
end de små sogne,
b) at befolkningen i de store sogne har en
anden aldersfordeling med flere unge og
færre gamle end de små sogne.
c) at de store sogne har en anden social
struktur - f.eks. forholdsvis flere »arbejdere«
- end de små sogne.
Til belysning af disse spørgsmål er udarbejdet
tabellerne 5, 6 og 7, hvor man i stedet for
sognet, af praktiske grunde, har valgt pastoratet
som enhed. Det bemærkes samtidig, at tabellerne
er udarbejdet dels på grundlag af de foretagne
beregninger over kirkebesøget og dels på grundlag
af oplysninger fra folketællingen 1960, idet
der ikke er offentliggjort nyere tal vedrørende
befolkningens fordeling efter bopæl, alder og
social stilling inden for sogne og pastorater.
Af samlet befolkning boede i bymæssig bebyggelse
Antal
pastorater
3
8
10
8
5
9
30-50 pct.
Kirkegangsprocent
8,5
7,3
5,7
5,9
6,7
5,0
Antal
pastorater
1
1
2
4
4
7
50-90 pct
Kirkegangsprocent
I alt 34 5,4 43 6,1 19 4,7
12,0
5,8
4,7
6,4
5,7
3.5
43