FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

Ill Kirkelighedens sammenhænge med
sociale forhold
1. Metodiske bemærkninger
Hensigten med den sociologiske analyse i dette
kapitel er at opnå indsigt i det kompleks af
faktorer, som spiller en eller anden rolle for
kirkeligheden i Aalborg stift. »Kirkelighed« er
herunder defineret som hyppigheden af gudstjenestebesøg
(jfr. indledningen p. 3). Analysen
vil demonstreret denne variabels variation under
indvirkning af dels sociale faktorer (befolkningsstørrelse,
aldersfordeling etc.), dels andre
kirkelighedsindicier (f.eks. altergangshyppighed).
De analyser, der foretages i dette kapitel, udspringer
af en forventning om, at menneskets
kirkelige adfærd kan være forbundet med dets
sociale karakteristika i et sådant omfang, at
man hos en flerhed af mennesker vil kunne iagttage
en sammenhæng mellem flerhedens gennemsnitlige
kirkelige adfærdsniveau og dens sociale
udseende.
At der eksisterer en sammenhæng mellem
menneskets religiøse og sociale adfærdsmønster,
er en grundforestilling for religionssociologien
og en hovedteori for religionssociologisk forskning
47 ). Man har tidligere i kristendommens
historie haft øje for denne sammenhæng 48 ), og
såvel i den såkaldte klassiske religionssociologi
(fremfor alle andre Max Weber og Emilie Durkheim)
som hos de funktionalistiske antropologer
(W. Robertson-Schmidt, A. R. Radcliffe-Brown,
Bronislaw Malinowski m.fl.) er den et teoretisk
udgangspunkt.
47 ) Følgende definitioner af religionssociologiens
objekt er symptomatiske: Joachim Wach: »Die
Wechselbeziehung zwischen Religion und Gesellschaft,
sowie die Formen der Wechselwirkung, die
zwischen ihnen stattfindet« (i »Religionssoziologie,
Tübingen 1951, p. 13); J. M. Yinger: »It studies
empirical phenomena to try to isolate generalisations
concerning the interconnections of religious
behaviour.«
(I »Sociology Looks at Religion«, New York
1966, p. 135).
48 ) Jvf. J. Matthes: »Religion und Gesellschaft.
Einführung in die Religionssoziologie I«, Hamburg
1967, pp. 32-73.
84
Det er derfor i god overensstemmelse med
hidtidig religionssociologisk teori, når den følgende
analyses grundhypotese defineres som en
forventning om en sammenhæng mellem kirkelig
adfærd og sociale karakteristika 49 ). Men
hvad menes med »kirkelig adfærd«, hvilke »sociale
karakteristika« er relevante, og hvordan
bestemmer man deres eventuelle sammenhæng?
En betydelig international litteratur står til
rådighed, når det gælder om at besvare disse
spørgsmål 50 ). På grundlag heraf kan man udarbejde
en idealmodel af følgende tilsnit:
»Kirkelig adfærd« operationaliseres ved følgende
objektive kirkelighedsindicier: Benyttelse
af kirkens service ved de fire kirkelige livscyklus-handlinger;
frivillige bidrag ved kirkelige indsamlinger,
gudstjenestekollekter etc.: gudstjenestebesøg;
nadverdeltagelse; deltagelse i diverse
kirkelige foranstaltninger og møder; kirkeligreligiøs
adfærd i privatsfæren (bordbøn etc.).
49 ) Hermed er ikke taget stilling til de kritiske
bemærkninger, som tyske sociologer i den senere
tid har fremsat overfor meget af den ud fra religion/samfund-kategorien
arbejdende religions- og
kirkesociologi (jvf. de to hovedværker i denne kritik:
Th. Luckmann: »Das Problem der Religion in
der modernen Gesellschaft«, Freiburg im Breigau,
1963, og Matthes, op. eit.), da man i denne kritik
anerkender det frugtbare i kategorien, men kun
kritiserer dens bundethed til en triviel sækulariseringstese
(Matthes), eller i det hele taget den
heraf inspirerede sociologis reduktion af religiøsiteten
til kirkebundet religiøsitet (Luckmann). Denne
afhandling placerer ikke undersøgelsesresultaterne
i sækulariseringsreferensrammen og er sig
bevidst kun at have med en specifik normativt
foreskreven religiøs adfærd at gøre. Derfor rammes
den ikke af den nævnte kritik.
50 ) Her henvises kun til fire repræsentative værker:
E. Pin: »Pratique religieuse et classes sociales«,
Paris 1956; J. Freytag: »Die Kirchengemeinde
in soziologischer Sicht. Weg und Ziel empirischer
Forschungen«, Hamburg 1959; G. E. Lenski: »The
Religious Factor. A Sociological Study of Religion's
Impact on Politics, Economics, and Family
Life«, New York 1961; W. W. Schroeder and
V. Obenhaus: »Religion in American Culture, New
York 1964.