FOLKEKIRKEN I DET MODERNE SAMFUND

valg I været klar over allerede ved undersøgelsens
planlægningsperiode (jfr- P- 3.), men man
er veget tilbage for en sådan bred undersøgelses
store omkostninger i tid og penge og har vurderet
en begrænset fremgangsmådes resultater
som tilstrækkelige.
Vi vil herefter overveje, om undersøgelsen
inden for sin ramme er gået adækvat til værks.
Uden at træffe nogen afgørelse skal der peges
på følgende forhold, som er problematiske:
Spørgeskemaet anvender såkaldt »frie« eller
»ustrukturerede« spørgsmål; d.v.s. at oplyseren
ikke får angivet bestemte svarsalternativer, men
står helt frit i besvarelsen. I sociologisk metodelære
advarer man normalt mod ustrukturerede
spørgeskemaer i post-interviews. Også i denne
undersøgelse har den voldt vanskeligheder. De
åbne spørgsmål har gjort svarspektret diffust,
medført alt for mange utilstrækkelige svar,
samt inspireret til vurderinger, hvor man havde
ønsket beskrivelser. Følgen heraf var i første
række meget store kodningsproblemer, men
desværre også en forringelse af materialets værdi.
Heroverfor må man naturligvis afveje den
store fordel ved åbne spørgsmål: At de har provokeret
en række oplysninger frem, man måske
ellers ikke ville have fået.
stedfundne), dels ved små spørgekort til et større
udsnit af kirkegængerne søgte overblik over den
faktiske gudstjenestemenigheds sammensætning
efter diverse sociale kategorier og dens spredning
i befolkningen.
2. Post-interviews med samtlige præster som de
foretagne, men eventuelt med fast strukturerede
spørgeskemaer.
3. Intensiv-interviews med et repræsentativt udsnit
af lægfolket sigtende på en analyse af den faktiske
kirkelige holdning og adfærd.
4. Sociografiske undersøgelser af enkelte menigheders
struktur og dynamik.
I forhold til en sådan bredt anlagt undersøgelse
mangler den foretagne sidste halvdel af fase 1 og
hele fase 3 og 4; den i nærværende rapport beskrevne
undersøgelse er nogenlunde identisk med
fase 2, men med den væsentlige metodiske forskel,
at det her anvendte spørgeskema ikke er fast struktureret.
Hver enkeltfase kan i sig selv udgøre et selvstændigt
og betydeligt videnskabeligt projekt, men
naturligvis ville det være muligt at kombinere de
fire undersøgelser, så problemet: Kirkelig adfærd
fik den bedst mulige belysning.
Alt efter, hvor meget man har til rådighed af
tid, penge og forskerkapacitet, kan man give køb
på omfanget af denne firdelte tilgang til emnet -
eventuelt (som ved denne undersøgelse) helt opgive
en eller flere af faserne. En sådan reduktion får
naturligvis følger for den indsigt, undersøgelsen
giver.
Som undersøgelsesenhed (enumerationsenhed,
d.v.s. den enhed, man »tæller«) har man
valgt den enkelte præst. Man kunne i stedet
have valgt sognet. I så fald skulle de fleste af
præsterne have besvaret to spørgeskemaer, nemlig
hvor der er to sogne i pastoratet, og andre
præster var blevet helt fritaget for besvarelse,
nemlig i store bysogne, hvor der er flere pæster
i det samme sogn. Den valgte fremgangsmåde
gør det nødvendigt at præcisere, at betegnelsen
»pastorat« altid står for »præsteembede« 5 ).
Kirkeligheden er vurderet af stiftets præster efter
de betingelser, disse præster angiver som
værende tilstede for deres arbejde, og efter de
vurderinger og beskrivelser, præsterne i øvrigt
giver 6 ).
Som nævnt giver det denne undersøgelse en
særlig karakter, at den ikke fra begyndelse til
slutning har været én mands arbejde. Dette betyder
f.eks., at alene bearbejdelsesfasen kan
påberåbe sig videnskabelig forsvarlighed. Normalt
ligger det vigtigste arbejde i socialvidenskabelige
undersøgelser i forberedelsesprocessen:
definition af emne, formulering af hypoteser,
udvælgelse af metoder, hvorved man
forskningsteknisk kan prøve de formulerede
hypoteser på deres gyldighed samt pretests til
afprøvning af disse forberedende faser. At en
sådan fremgangsmåde i det foreliggende tilfælde
kunne have haft betydelige fordele, er
indlysende. På den anden side må det set ud
fra kommissionens synspunkt tilskrives en vis
5 ) Samtidig er »pastorat« naturligvis synonymt
med den regionale enhed, præsteembedet dækker.
6 ) I enkelte tilfælde kan denne fremgangsmåde
give anledning til misforståelser, derfor skal alle
disse tilfælde kommenteres: Tabel 1 (p. 65) giver
ikke en fordeling af antallet af kirker i stiftet, men
af, hvor mange præster der virker ved hvor mange
kirker. Tabellerne 5-7 (p. 66) viser en fordeling
af præsternes vurdering af kirkernes beliggenhed
og fordeler ikke kirkerne efter beliggenhed. Tabellerne
8—11 (p. 66-67) er ingen fordeling af lokalerne
i stiftet, men af præsterne efter kriteriet, hvor
mange og hvilke lokaler de har til rådighed. Tabellerne
43-55 (p. 75-76) giver ikke en fordeling af
sognene efter socialdata, men af præsterne efter
de socialdata, som præger deres arbejdsregion. Tabel
61 (p. 77) fordeler ikke sognene efter kirkelig
tradition, men præsterne efter den kirkelige tradition,
der dominerer på deres arbejdsplads. Tabellerne
62-66 (p. 78) viser, hvor mange af præsterne
der arbejder i områder med frie menigheder
og kirkesamfund. Sognepræsten er anvendt som
enumerationsenhed ved enkelte variable (nemlig
hvor det totale antal er 149, jvf. noten til tabel 23
(p. 72). Fra tabel 86 tælles kun købstadspræster
(ialt 49), og tabel 99 tæller kun provster (ialt 12).
61